1892

[Fortrykt:] Aarhus, den .........189
Carl Larsen
Hotel Royal

[Håndskrift:]

Søndag Aften

Kjæreste Abba!
Alt føjer sig saa godt for os og Christine er saa rask. Da jeg gik ind morges for at lede dem op, traf jeg strax paa Pojken, der var paa Vejen til Christine, han saa mig ikke inden jeg var lige ved ham, det bedrøvede mig at se ham gaa saa sorgfuldt helt optaget af sine egne Tanker. Vi fulgtes ad til Chr. og de var begge – hun især – saa lettede ved at der ingen Vielse skulde være; han vistnok mest fordi hun ønskede det saa meget. Til Præsten havde han iaftes udtalt, at naar de blev viede nu, saa havde han det Haab, at de med Tiden skulde falde sammen igjen – Baade Bassen og jeg tog Gjensynet meget roligt. Fra hende gik vi til Skandinavien at faa Syberg med til Lægen. Denne erklærede, at Chr. kunde uden Tvivl nok taale Sørejsen helt lige til Kjøbenhavn, han vilde give hende lidt Chloral og selv følge os ombord Tirsdag Aften 11½. Han billigede vor Fremgangsmaade med ikke at holde ["holde" overstreget] faa dem viede. Saa gik vi alle fire i Kirke og fik en udmærket Prædiken. Kl. 2 skulde de møde hos Præsten. Vi blev hurtigt enige med ham i det rigtige ved ikke at faa et Ægteskab istand med den Tanke, at det saa skulde opløses; ligesaa Hensynet til Barnet og det vanskelige for hende i at beholde sit Pigenavn. Altsaa vi mødte slet ingen Modstand og han var mageløs rar. Det var mest af hensyn til Barnet og til Pojken, at han havde foreslaaet Ægteskab, men vilde dog have foreholdt hende det urigtige i at indgaa det med den faste Beslutning at skilles. Han talte saa godt og saa medlidende om Pojken, havde ogsaa sagt til hende, at en saadan Kjærlighed skulde hun betænke sig paa at kaste fra sig og meget mere godt om ham, som jeg bedre kan fortælle om mundtlig. De Unge var i en anden Stue, han lovede at besøge Chr. imorgen. Det er forbavsende saa rigtig han har opfattet hendes
[Fortrykt;]
Carl Larsen Aarhus, den ……..189
Hotel Royal

[Håndskrift:]
Karakter, hvad hun selv indrømmer, men hun har ogsaa skrevet flere anonyme Breve om hans "umodne Læsning af [ulæseligt] og Bjørnsson” sagde han, imidlertid han har jo været ganske mageløs mod hende. Derfra gik vi alle ned til [ulæseligt], det er en prægtig, deltagende Kone, vi skulde spise der, vilde hun absolut have fik Suppe Boeuf og Kage med Øl til. Vi spiste godt og følte os meget lettede undtagen Pojke, der er lige sorgfuld bestandig, vel mest en Følge af, at om det jo maa hedde sig og naturligvis ogsaa være forbi med Forlovelsen; det kan ikke trøste ham, at jeg siger vi kan se Tiden an. Saa gik Syberg til Lægen at faa rigtig Besked om Fødselsstiftelsen og nu rejser han iaften lige til Kjøbenhavn og tager imod os Onsdag Morgen. Pojken tager vi med samt alle Papirerne. Hans Forældre havde ment, at det var for overilet med Vielse, om det dog ikke kunde dysses ned, altsaa de vil synes om denne Ordning. Hans Far gav ham Penge, og Christine har faaet de 50 Kr. Du gav ham. Paa Heden veed de intet og skal ikke vide andet, end at Forlovelsen er hævet. Nu skriver jeg ogsaa til [ulæseligt]. Er der Breve til mig, kan Du jo sende dem til Alhed; jeg kommer saa om Alt gaar efter Ønske hjem Fredag med Iltoget. Syberg og vi Alle er raske. Det har været en anstrengende Dag, jeg laa en Time paa Sengen mange Farvel min egen Ven, Det er en Sorgens Tid men det klarer vel igjen. Kjærlig Hilsen til alle hjemme. Vi siges vel at Far er bedre og jeg bliver et Par Dage hos ham.
Din Smaa.