Fynboerne
1929-05-25
Sender
Ellen Sawyer
Recipient
Louise Brønsted
Transcription
Tirsdag 25/5-29
Kæreste Lugge! Tak for dit Brev. Det var kedeligt, at I ikke kunde komme i Paasken, - men det er jo ganske vist lidt barskt endnu, skønt Sneen er da væk og det er ikke Frost mere. Nu haaber vi paa Pinsen! Jeg har desværre kun saa lidt Tid til at skrive idag; men jeg maa sende dig et Par Ord, saa du kan faa det inden Helligdagene. Vi var jo saa til Auktion igaar. Det var ikke nær saa slemt, som vi havde tænkt os, - Junge og jeg. Dede sagde det ogsaa. Erikshaab er der trods alt, - og der var vidunder smukt,- lunt, diset Vejr, - Aaen oversvømmet i al sin Pragt og Gækker pog Eranthis vrimlede i Haven. Jeg tog nogle Løg til dig nede under det store Birketræ. - Men nu skal du høre: Marie Sperling og Lars Chr. Balslev var der og de tænker stærkt paa at flytte derned og bo. Marie havde en rasende Lyst til det. Hun føler den Egn som sin Hjemegn og hun holder saa meget af Erikshaab.
Facts
PDFDet Kongelige Bibliotek
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv
Nej
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien