1911-08-21

21 - 8 – 11

Kære Mor! Tak for Dit Brev og for Elles. Bare der nu bliver rolige Forhold i England inden hun naar saa langt. – Jeg har nu Anna hjemme igen; hun kom i Gaar; det er en Salighed; jeg vil ikke sige andet end at det var nu meget afhængig og hun den Tilværelse de næsten 5 Uger, jeg har været alene; det er henrivende at kaste noget af Anna og Bestillinger fra sig og tænke lidt paa andre Ting. Hvad angaar Dit Tilbud om at komme her før Elle, saa er det lidt vanskeligt for mig at svare paa. Jeg synes Du maa have det saa rart roligt hos Onkel Syberg, og maaske det heller ikke er saa overvældende, hvad der er af Sytøj; Foreløbig er jeg i Gang med de forhaanden værende Børns Udstyr; bla. skal Lomme have Buxer og Kjolen til sin Skolegang, af Hensyn til Gymnastikken – og der er jo altid noget. Saa jeg har endnu ikke haft Tid til at tænke paa den fremtidige; jeg har en Del, vel det meste, men tænker jeg ganske vist med nogen Rædsel paa de endnu ukøbte og usyede 40 Bleer. Hvis det altsaa absolut passer Dig, saa var det vist overordentlig heldigt for Roen under Elles Besøg, om Du kom her, bare nogle Dage før; saa tror jeg vi kunde faa meget til Side; Maskinen er i god Kondition, en Vask overstaas i denne Uge, Børnene i Gang med Skolen, saa der er nogenlunde Ro. Her er pænt i Haven, meget Frugt og mange Blomster, saa her kan vist være meget rart, hvis Vejret bliver godt. Jeg sidder og venter paa Lomme og hendes Fader; de skal komme med 10 Toget fra Rørvig, hvorhen Fru Gj. flyttede med Børnene, da hun ikke var tilfreds i Liseleje. Den Rejse dertil var mere indviklet, saa vi opgav den paatænkte store Tur med begge Børn – Bes erklærede sig mere end tilfreds med en zoologisk–Have–Tur i Stedet – og Moderen drog af Sted alene i Gaar. Lomme skal have længtes meget og blev vild af Glæde over sin elskede Far. Jeg skal nu ud at møde dem.
F [”F” overstreget] Tirsdag Fm. De kom saa først med næste Tog – 11 Toget – i Aftes! havde haft Rejsegenvordigheder med en Motorfærge, som var ophørt at gaa, saa de maatte tage privat Baad fra Rørvig til Frederiksværk; det havde været temmelig stærk Søgang, men Lomme havde klaret det uden Søsyge, og mødte straalende fornøjet over at være hjemme igen, brun og rask og belæsset med Gaver, opsamlede ved Stranden. Hun har nu ustandselig været optaget af Uddelinger; ogsaa en lille Spade og Skovl, hun havde faaet deroppe, blev foræret væk. Der var et rørende Gensyn mellem hende og de andre Børn i Aftes, og nu er der en livlig Legen gennem hele Huset i Dag – Regnvejr – som ikke virker særlig stimulerende paa Brevskrivning, men er fornøjelig og livlig efter den sidste ”stille Uge” med Hrpeter og Bes alene. – Ja som sagt, hvis Du synes, Du nok vil, saa er Du jo meget velkommen til Selskab og Nytte. Regnen i Dag er dejlig, men forhaabentlig bliver den ikke konstant, saa vi kan færdes og sidde meget ude. Mange Hilsner til Onkel Syberg og Dig fra os alle.
Din Muk
[Skrevet øverst på s1:]
Jeg sender alligevel Elle Brev, at det ikke skal komme til noget her.