1913-10-20

Malmø Mandag d 20 Okt 1913

Kære Mor! Tusind Tak for Dine to sidste interessante Breve – hvor er det morsomt engang igen at komme i Forbindelse med alle Kerteminderne – Du har rigtignok nu anbragt Dig i Familiens Centrum – d v s Du er da selv Centrum – men hvilket fyldigt Opland! Mine Tænder løber formelig i Vand, når jeg hører om al den Hygge og Festlighed I har derovre hver Gang tænker jeg – at jeg må stikke derover et Par Dage – så mange der er at hilse på og så meget nyt at se – men det bliver ved Fantasien – jeg kan ikke røre mig af Stedet i denne Piges Tid – og nu de Små er i Skole. Tænk nu er de begge så forkølede, at jeg må holde dem hjemme igen; hvor er det ærgerligt, når jeg dog faktisk passer dem så omhyggelig som det er muligt – men det er Smitte fra Kammeraterne. Sjums har igen megen Vrøvl i Næsen – evig Næseblod - ganske som tidligere. Alfred mener, at jeg i næste Uge skal rejse til Mygin med hende – eventuelt en ny Operation – det lille Skind; efter en sådan skal hun jo være inde et Par Dage, så Gud véd, hvor vi skal bo.
Jeg har i den sidste Uge syet bogstavelig Nat og Dag på en Brudegave til Johanne – Alfred meddelte forrige Lørdag, at hun måske skulde have Bryllup om 8-14 Dage. Jeg tog så resolut den Lysdug, som jeg var i Gang med til Be, men det viste sig at være et kolossalt Arbejde – jeg syede 8 à 9 Timer hver Dag – men den blev så smuk, at jeg absolut må sy en til igen til Be. Jeg er henrykt over, at I vil købe Sofaen – Prisen må I ganske selv bestemme, når I ser den; men det bliver dejligt at få lidt egne Penge mellem Hænder nu til Jul; nu er vi ved en Storvask – når den er ovre, skal hun banke den godt i gennem og så sender jeg den. Jeg har været meget ked over at måtte skuffe Dig med Kraven, så Du ikke får den lige til Rejsen – men den bliver først færdig sidst i Ugen – så sender jeg den direkte; Pengene haster det ikke med – Alfr. får først Regning til Nytår; han slider umenneskelig i denne Saison – ofte fra ½7 Morgen – er aldrig hjemme før over 8 – eller henad Kl 9; kun hjemme en lille Time til Middag; han arbejder også om Søndagen – omend ikke så længe. Jeg har et evigt Hovedbrud med at finde på Mad til ham – jeg giver ham extra kraftig Mad – altid varmt til Aften – men hvor er det vanskelig med den Kræsenhed. Dog har jeg opnået, at han ikke er utilfreds med Maden; han går til den store Orkesterkoncert hver Søndag – men aldrig et Ord til mig om at gå med. Nå – nu har jeg lavet mig så megen Travlhed med Julegaver, så jeg slet ikke får Tid til at savne noget; til ham syer jeg en stor, pragtfuld Pude på mørk blåt Filt. Minna skal have en smuk Lysdug – den er allerede halvt færdig – det morer mig så meget. De Små har syet pæne små Lærredsbrikser til Tante Johanne. Hendes Far var bleven meget rørt over Versene til hans Fødselsdag – har Alfred meddelt de Små!
Nu ikke mere – Vasken begynder i Dag – jeg har meget at gøre – hvor Tiden dog styrter af Sted. Nu vil jeg ønske Dig en god Rejse til Brædstrup – Kraven skal komme hurtigst mulig! Vil Du hilse alle – både i Kerteminde og Brædstrup. Din Putte.