Menu

Fynboerne

1901-10-14

Recipient

Laura Warberg

Transcription

[Fortrykt på brevkortets adresseside:]
BREV-KORT
(Paa denne Side skrives kun Adressen.)
Til

[Håndskrevet på kortets adresseside:]
[Med blyant:] 1901
[Med blæk:]
Fru Laura Warberg
Erikshåb
Højrup

[[Håndskrevet på kortets tekstside:]
Kære Mor! Jeg må straks meddele Dig, at Kaptainen i Går har udtalt vores allesammens Dom - Mortensen og jeg var de to eneste, som de sikkert turde indstille - én var umulig - og Resten tvivlsomme. K. holdt et lille Foredrag til hver især om deres tynde Steder; til mig sagde han, at det jo udelukkende gjaldt Mathematiken - alle de andre Fag var der ikke det mindste at sige til, og når jeg blev indstillet - trods - i Mathematik, så var det, fordi de andre Fag var så fyldige, at der kunde tages af deres Points til den ulyksalige Mathematik. Du kan tro jeg er henrykt over dette - og har fået helt nyt Mod og friske Kræfter. Har ordnet min læsestil om, så jeg nu læser til 12 om Aftenen - hvor der er Stilhed og Varme - og så sover om Morgenen til 8 - 1/2 9 - det skal nok betale sig. Lærerne er så rare - Allerup viste mig i Går hele sin nye Lejlighed oppe i Vestergade (over Elevatoren(!)) - den var overordentlig hyggelig og smuk. - Turen i Søndags gik udmærket - jeg var slet ikke (mod Sædvane) bange - og Vejret var så bedårende! Kom hertil ved 8 Tiden - alt var i god Behold - Brune forefandtes - og vi tog straks fat på Mathematiken, som jeg var ualmindelig dum til (Opgaver) og jeg vedblev dermed lige til Sengetid. Mit Vidnesbyrd, som jeg har fået er præcis som sidst - Far havde på det fornylig sat NB ved 3 Fag - og de kan sættes også her; men ved Sammenligning med Kammeraterne ser jeg, at det alligevel er udmærket. - Vil du hilse Pallam og de unge Piger! Og mange Hilsner til dig selv!
Astrid. Tirsdag Formd. Odense.

Facts

PDF
Lettercard

Da

Astrid Warberg-Goldschmidt tog præliminæreksamen i Odense. Hun boede imens hos Hempel Syberg.
Kaptajnen var lærer ved Astrids uddannelsessted.
Mortensen kendes ikke. Ej heller Brune/Bruno.

Odense

Bynavnet ses af poststemplet

Fyn, Højrup, Erikshaab

Adressen er skrevet på kortets adresseside

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB2716

Nej

Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Astrid Warberg-Goldschmidt