1898-05-19

Kære lille Las!
Det glæder mig virkelig, at du synes, Du har forsømt mig med Breve, saa har Du maaske ikke lagt Mærke til, at jeg har forsømt Dig, det har jeg nemlig en Fornemmelse af, at jeg har; i Gaar Morges fik jeg akkurat skreven ”Kære Las” over et Brev, men saa blev det ikke til mere, da de kom og kaldte paa mig, at jeg skulde over at vadske; Asta havde funden paa at hun vilde vadske, og saa maatte jeg ogsaa til det, da vi jo ikke kunde overlade hende alene til Konerne derovre. Det var for Resten ganske sjov, Asta var forbavsende dygtig til det og gned ikke Hul paa sine Hænder, hvilket jeg gjorde. – Da jeg nu en Gang var kommen i Sjovertøjet, mente jeg, det var ligesaa godt at faa ”Gamle” klippet med det samme, han trængte jo haardt til det, - men Du kan tro, det var et ordentligt Slid; jeg klippede ham med en rigtig Sax, da jeg var bange, jeg ikke kunde haandtere en Uldsax; han sad paa en Stol ude i Gaarden og var saa sød og taalmodig, skønt det varede 3 ½ Time, det var en anstrængende Tur for os begge to, men jeg tror, han befinder sig udmærket ovenpaa, nu skal han vaskes ogsaa en af Dagene. Efter Thé gik Asta, Uglen Elle og jeg en Tur op til Sallinge, hvor vi hos Købmanden købte os en ½ Fl. Kirsebærvin og et Glas at drikke af, og da vi kom ned paa Vejen tømte vi den, hvorefter vi gemte baade den og Glasset i et Gærde, saa kunne vi en anden Aften gaa op og faa den fyldt igen. Da vi kom hjem, spiste vi Kager og gik i Seng. Uglen er saa forfærdelig sød at have her, i Gaar gik hun og pyntede Stuerne med Blomster, ogsaa nede hos Mor. Det er sandt, jeg har vist slet ikke fortalt Dig, at Mor ligger af et daarligt Ben og skal ligge et Par Uger, det er Aareknuder med Betændelse i, noget fælt noget. – I Dag til Formiddag har Uglen hjulpen mig nede i Køkkenet og i Eftermiddag har vi siddet her oppe paa mit Værelse og passiaret; efter Thé vilde vi ud at gaa en lang Tur, - til Odensebakken havde vi tænkt, men nu er nok Mogensens kommen, saa vi maa vist pænt blive hjemme og underholde dem. I Morgen følges Uglen og jeg ad til Odense, Asta og jeg skulde egentlig cycle og saa vilde jeg Torsdag Aften cycle til Kerteminde men det ser desværre ikke ud til at vilde blive Cyclevejr. – Her har ikke været Post i Dag, men i Aften tænker jeg, Dede skal køres ned, saa er jeg meget spændt paa, om der er Brev fra Dig. – Jeg har været meget rørt over at Du satte Dig til at skrive til mig, da Du var kommen fra Cirkus og Wivel, skønt det var saa sent, det var sødt af Dig; jeg vilde gærne have været med i Cirkus, det har altid moret mig saa meget. Jeg gad vide, om Du er rejst hjem i Dag, eller om Du paa Gr. Af Helligdagen er bleven til i Morgen. – Uglen beder mig hilse Dig, hun staar og vasker sine Hænder og nu skal jeg hen og gøre det samme og saa skal vi ned at spise til Aften og snakke med de fremmede. – Derfor Farvel, 1000 kærlige Hilsner fra Din
Alhed

19 – 5 – 1898 –

Dette Brev ser saa drabelig ud, men det er nok stor Stahej for ingenting.