Menu

Fynboerne

9. aug. 1925

•99• 9 Aug Søndag.
Vi letter Kl. 8,10 og sejler ad Egedesminde til. Det er lyst Graavejr med en ganske smal klar Stribe lidt over Horizonten i V
Havbleg.
Der ligger nogle mægtige Isbjærge fordelt her uden for. Et Par Lommer fl skrigende over.
[Tegning]
Tejste
Kl. 8,40 se bag i Bogen passer[er] vi et vældigt Isbjærg, vist ca 100 Al langt og mægtigt højt
•100• [Tegning] •101• Jeg tegnede det fra S Enden, ligesom vi var tværs af det dukker en Hval op om Bagbord, svømmende modsat vor Kurs, styrende og dykkende med korte Regelmæssige Mellemrum som et Marsvin
Jeg tror det var en Pukkelhval.
Endnu mens vi ser Hvalen sejler vi forbi et lille Skær med en Mængde Tatteratter. Saa kommer der et Isbjærg der er længere end det andet men lavere og et kortere men meget højere. Schiøler og Scheel skyder efter Ederfugle Møller raaber at Kaffen er færdig; der er nok at gøre.
•102• [Tegning] •103• Morgenkaffe.
Jes der skal besøge sin syge Kone i Egedesminde har faaet en tom Konservesdaase, hvor i han gemmer Halvdelen af den Mad han faar, for at tage det med til hende. Vi sejler forbi et større Skær med Grønsvær og Ternekoloni; nogle Tejster.
[Tegning]
En Flok Ederfugle i Sigte.
Kongeederfugle
En Snes gl. ♂♂ de letter paa en nær der dykker. Vi gør Jagt paa den og efter at den har været nede en halv Snes Gange falder den for en [ulæseligt]
•104• [Tegninger]
•105• Skud fra Scheel og mig, fin gl. ♂ i Overgangsdragt. Mens vi jager den rammer Solen et Par af de yderste Isbjærge saa de lyser varmt og hvidt og gør de andre kølige blaagrønne, nu er det igen graat over det Hele. Der kommer lidt Bris fra N med Tykning, det er koldt.
Terner & Tejster.
Vi sejler gennem et smalt Løb mellem et Par temmelig høje Øer, en Sæl dukker op forude. Jeg faar min Riffel op, den kommer op et Par Gange højt, men synker strax ned igen inden jeg faar Riflen til Kinden, tredje Gang prøver jeg
•106• [Tegning] •107• et Kasteskud men skyder for lavt. Vi er nu inde i tæt Taage.
Der er nogen ude paa Jagt, Bøsserne knalder rundt om os, der dukker en Kajakmand frem i Taagen, utydelig og strax forsvinder igen Vi runder et Næs med Baaden og er i
Egedesminde
Møller fortæller at Broen ved Bækken kaldes Bangkok paa Gr af at dem der lavede den hed Bang og Koch.
Kl. 10,45 ankrer vi i Havnen.
Folket promenerer inde paa Havnen, i et Hus er der en der spiller paa Harmonika. Schiøler
•108• og Møller ror i Land for at tale med Autoriteterne angaaende Afspærringen af Nordgrønland, paa Gr. af Kighoste. Der kommer en Snespurv om Bord. Hundene slaas et Sted et andet hyler de og et tredje bjæffer de.
En Kajakmand kommer ind gennem Taagen.
Skipperen paa Sigrid, Nørdam  kommer om Bord. Der kommer en Mand ud med Pakker Breve, der er 7)× til mig d.v.s. det ene er en stor Konvolut med 3 Breve til Tømrer Johannes Larsen Egedesminde
Lutter gode Efterretninger
)× det ene viser sig at indeholde Breve til Tømrer Johannes Larsen Egedesminde.
•109• en dejlig Afslutning paa en herlig Formiddagstur.
Schiøler og Møller kommer om Bord med Invitationer til Frokost hos Doktor Laurent Christensen .
Ederfugle Koteletter
Gulerødder og Ærter
Rødvin Salat Tyttebær
Aprikosgrød
Kaffe. Cigar.
Ombord Kl. godt 3.
Dejligt Vejr. Stille Havbleg, Solen ved at bryde gennem Taagen. Mange Snespurve ved Elven en hel Flok (en Snes Stk)
Terner.
Slæder og Kajakker anbragte paa høje Stilladser for at Hundene ikke skal æde dem. De andre bringer Fugle og Kasser
[To pile pegende til højre under teksten angiver, at fodnoten ovenfor fortsætter side 110]
•110• i Land. Bestyreren har anvist et Loft hvor der kan arbejdes.
Aftensmad hos Doktoren.
Koldt Bord.
fersk røget Laks, røget Ederfuglebryst.
Øl & Snaps.
Ombord Kl. godt 9 lige efter at vi er kommen til Køjs begynder det at regne
Schiøler og Scheel sover i Land hos Doktoren.
Der er stor Dansemik til Harmonika under Halvtaget ved Pakhuset paa Landgangsbroen.
•111•

  1. Motortræskibet Sigrid blev bygget i Sverige i 1907. Fra 1923 blev det benyttet af Den Kongelige Danske Handel til kystsejlads ved Grønland. I 1948 blev skibet omdøbt til Sælen. www.jmarcussen.dk/maritim/skibsliste (lokaliseret juni 2019). I 1925 var Sigrid ejet af en skipper Nørdam, som Johannes Larsen omtaler flere gange i dagbøgerne fra Grønland. Finn Salomonsen var til dansemik i hans hjem (se side 246), så Nørdam boede i Grønland, men det har ikke været muligt at finde yderligere data.

  2. Axel Laurent-Christensen (1895-1968) var fra 1919 korpslæge i den estiske frihedskamp. 1923-1927 var han distriktslæge i Egedesminde/Aasiaat. 1927-1930 fungerede han som læge i Danmark, og 1930-1950 var han igen distriktslæge, men nu i Julianehåb/Qaqortoq. En tid derefter arbejdede Laurent-Christensen i USA og Canada, og efter pensionsalderen i 1963 på Haiti. Det sidste lægeskib i Julianehåb/Qaqortoq hed Laurent og var opkaldt efter denne læge. I august 1925 skrev Johannes Larsen i sin dagbog, at ”Doktorens Louise” i Egedesminde hjalp med at tømme en jolle, der var fuld af vand. Louise var formentlig pige i huset hos Laurent-Christensen. Eftersom han var ugift, var hun næppe hans datter. (Bent Harvald og Kirsten McCord: Om lægen Axel Laurent-Christensen. I: Grønlandsposten, årg. 48, nr. 2, 2000).

Fakta

PDF
9. aug. 1925
Dagbog, 1925, 6, side 50 recto - 55 verso

Det Kongelige Bibliotek

Johannes Larsen