8. aug. 1927

*44a
8 Aug
Blæst og meget klart Solskin.
Op kl. 6 Tegner en tegning fra
Grd mod N. Frokost Stegt
Lax og Skyr. Kaffe og Kager.
Kl. 11 rider vi til Langavatn
dalen. V paa op over Fjeldet
det er morsomt at ride saa
stejlt op, især naar man ved
hvor besværligt det er at kravle
der op selv. Der er en glim
rende Udsigt deroppe i den
klare Sol. En Flok unge Ryper
flyver op af Birkekrattet og
den gamle Høne kommer spa
serende bag efter Der er en
lang blaa Bjærgsø neden
for os, der rider vi ned
og over en Bæk der løber ud
fra den, saa hen ad en
Skrænt (2 Spover) og saa ud
igen i en Dal med grønt
Hø og Kæruld, her lader vi
Hestene græsse og jeg skriver.

*44b
Videre op ad et Pas gennem [ulæselig]
et endnu højere Fjælde. vi
følger en lille Bæk til vi kommer
op paa et fladt nøgent og stenet
Plateau hvorfra vi kan se ud
over Borgarfjord og Fjældene ved
Þingvellir. Skjaldbrejd Rafnafell
Burfell og Hengil og Sulúr. Saa
gaar jævnt ned ad igen paa langs
med nogle Kær, med Spover
og saa ser vi pludselig en lille
grøn Dal dybt nede, jeg er spændt
paa hvordan vi kommer der
ned, men saa staar Bonden
af og leder sin Hest, vi stopper
vore og gaar bag efter, den hedder
Grímsdalur, den er som en
Gryde med jævne Skraaninger
til alle Sider men aaben mod
S. der er tre Bække der løber
sammen ude S på.

Opad næste Skrænt, da vi kom
mer op hvirvler vi Tusinder
af smaa lyse Sommerfugle op af

*45a
Blaabærrisene. Her er rigtige Blaabær
mellem Bøllerne, det er første gang jeg
ser dem. Langs med en dyb og stejl
Kløft, det er som at se ned fra
en Flyvemaskine, smaa violblå
Bække snor sig gennem det
grønne Græs og gulgrønne Mos
ned over en skraa Kløft der
gaar omtrent ned til den
anden, saa op igen og gennem
et ca.1 /2 km langt Skaar
Ø-V med Græs i Bunden og
paa N Siden, ved Enden er
der et Bassin af en lille
udtørret langagtig Sø med
krakkeleret Ler i Bunden, der
løber et ligeledes tørt Bækkeleje
mellem store Sten ud fra
Søen og ned gennem en Kløft
Vi rider langs det og faar
saa Øje på Langavatn
hvor er det blaat ovenpaa
alt det grønne Øjnene har
været fyldt med. Lidt efter
2 Snespurve.

*45b
kommer vi ned paa en stor
grøn Eng N for Søen hvor der
gaar en hel Del Heste og græsser
Vinden har lagt sig en hel Del
og oppe i Fjældene var der stille
og varmt men pludselig kunde
det storme ca. ½ Minut, vel en
Hvirvelvind men da der hver
ken var Vand eller Støv den
kunne lege med var den
usynlig.
Tegner lidt efter Hestene og rider
saa længere op langs Søens
Ø Bred til vi kan se op til
Enden af den hvor der er en
stor grøn Engdal med en
Mængde Heste. Da vi gør
Holdt kommer en Islom
og lægger sig i Søen ud for os
og begynder at skrige eller
rettere le hu hu hu hur
den dykker et Par Gange
men er længe oppe hver Gang og
skriger stadig væk.

*46a
Vi ser herfra ind i det forjættede
Land, den store grønne Vatnsdal
N for Søen og alle Hestene der græsser
der. Men vi maa ogsaa se på U
ret. Der er mindst en Times Ridt
derop 2-3 Timers Tegning og en Time
tilbage her til, og godt 2 Timer
herfra til Grd hvor vi skal
overnatte og jeg bestemmer at
tegne her. Gid Fanden havde
det -. det er altid umuligt
at komme af Sted til or
dentlig Tid her, der skal ædes
og fanges Heste og slud
res Kl bliver gerne stærkt
henad Midg før der kan brydes
op. Naa jeg tegner et Sted jeg
havde udset mig og saa rider
vi over til Engen S.Ø for Søen
hvor der ogsaa gaar Heste og jeg
begynder at tegne nogle Blyants
skitser, men har kun faaet godt
begyndt, førend vi
taber Nyhedens Interesse, og

*46b
alle Hestene begynder at græsse
Jeg traver lige efter dem, men
bliver snart træt og saa ri
der vi hjem, d.v.s. til Svigna
skarð. Over et Pas sydligere end
det vi kom ad. Vi kom
mer nu op paa et temmeligt
jævnt Plateau med nogle
smaa Søer med høje Star
og Bukkeblad og har et Fjæld
S for os, saa op ad en
Klippeskrænt og om en meget
dyb lille Sø Brunavatn
hvor der bor et Spøgelse
der hedder Skrimsli og
saa op over en stenet Slette
hvor Stien snor sig ud og
ind mellem Højene.
Før vi kom ned til Søen
havde vi mod V-N-Ø Ud
sigt over et af de mærke
ligste Landskaber jeg har
set, i Hundredvis af
flade Kupler med Mos

*47a
og Græs paa Siderne og skallede
ovenpaa, stablede ovenpå hinanden
[TEGNING]
og midt i det Hele en sort
Kegle eller [TEGNING ] Pyra
mide hvor
der i Nærheden siger Bonden
findes Kulmine, som dog
ikke udnyttes.
Lidt efter vi er kommen
forbi Søen skifter Landskabet
fuldstændigt Karakter. Vi
ser mod S ud over Norðu
árdalens store Flade med
Aaaer og Enge og Moser afvex
lende med Birkeskove
og med lange Klippe
volde med lodrette Sider
og Birkekrat paa Toppene
og bag det Hele Fjældene i
S. Hafnarfjall, Súlur og
Hengill. Saa ned i en Dal

*47b
til Gaarden Grísatunga en
smuk gammel men fattigt udseende
Grd. Der letter her et halv
hundrede Spover. Gljúfurá løber
her forbi og vi følger dens højre
Bred efter at have redet over
den, de første 2-3 Km over
sandede grusede og stenede
Aase. Mange Spover, saa
kommer vi ind i Birke
skoven med Klipperne
følger Aaen et Stykke endnu
og saa ser vi Svigna
skarð hvor vi ankommer
ved 9 Tiden og bliver ind
logerede og faar Aftensmad.