Menu

Fynboerne

1885-04-25

Modtager

Johannes Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen er nødt til at låne penge, hvis han skal på tur til Birkerød. Månedspenge kommer til den første. Han må gerne gå hen og se Eckardts billeder på udstillingen.

Transskription

[modtaget den 25/4 1885]

Kjære Johannes!
Tak for dit Brev her sendes Dig Snørebaandene; da Du nu har sagt at Du vil med ud til Birkerød min lille Ven saa rejs med men du faar laane Pengene der mangler for der bliver ikke sendt Maanedspenge før Tiden kan vi blot naa at faa dem afsted til rette Tid for til Maj bliver der trang Tid med Penge der skal saaning hjælpes, husk paa lille kjære Johannes hvad jeg sagde dig hjemme at vi skal spare hvad vi kan der gaar saa meget til, ikke paa nogen Maade at du skal tro vi ikke under dig den glæde, men det er en alvorlig Tid, det er vel nok til veldægigt Øjemed- jeg skal hen at stryge lille Johannes saa du faar ikke mere men vi ere alle raske jeg synes du skal helst laane hos Mollerup naar du skal rejse med ham saa faar du vel nok Tid til at skrive et rigtig langt Brev til mig
gaa hen paa Udstillingen alligevel kjære Barn der kan dog nok komme dig noget tilgode alligevel du ikke er betaget, hvor hænger Eckardt Stykker? maaske daarligt Lys? nu kommer der 2 til fra ham svar mig saa paa alt det andet du kjære Barn
Lev vel Gud Fader bevare Dig fremdeles, men du maa ikke sige saadan om Asparges Bedet som er en dejlig Spise og de gamle Stikkelsbær skal nok blive erstattet
Det er [overstreget] dit lille Brev dette men mere til næste Gang
Din Moder

Fakta

PDF
Brev

dansk

Brevet er udateret. Tidligere medarbejder har skønnet en dato.

Christian Eckardt udstiller på Charlottenborg i foråret 1885.
Mollerups søster og svoger bor i Birkerød.

Kerteminde
København
  • Birkerød Kostskole

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien