Menu

Fynboerne

1907

Afsender

Fritz Syberg

Dokumentindhold

Fritz Syberg takker for kronikken. "Bondemalerne" er ikke sammenklumpede, for de ses næsten aldrig. Syberg vil gerne diskutere spørgsmålet om brugen af ultramarin som oliefarve. Han undskylder de mange fejl, som skyldes uro omkring ham.

Transskription

Kære Hr. Goldschmidt
Først vil jeg bede Dem om ikke at opfatte mig som påtrængende. Jeg har søgt Dem på Politikens Redaktionskontor og i Deres Bopæl (Stockholmsplads 3) uden at træffe Dem. Dernæst vilde jeg meget gerne sige Dem tak for Deres smukke Kronik der har glædet mig af Grunde som jeg bedre kan tale end skrive om. Blot saa meget: De kender den Fornemmelse at man ofte først opdager sin Træthed i det Øjeblik man efter meget og travlt Arbejde kaster sig ned i en Stol for at hvile. Et lignende Fænomen er hændt mig ved at læse Deres Kronik, jeg opdagede at jeg nu i en lang lang Tid har levet meget "för mig sjelf" (Det er måske galt, det skal være svensk og er et Citat af den svenske Maler Karl Nordström).
Historien om de "sammenklumpede Bondemalere" har ikke mere på sig end at vi (Bondemalerne) i de sidste År næsten aldrig ser hverandre og fuldstændig har ophørt at påvirke hverandre. En Ting som gør mig urolig er nogle Ord sagt af Dem til min Kone, og Ordene er disse: "Bruger Syberg ikke Ultramarin" vilde De være så elskværdig at sige mig et Par Ord til om dette Emne. Jeg kunde have Lyst til, og, som jeg håber Gavn af at få nogle Udtalelser om dette specielle Emne: Behandlingen af Oliefarven. Særlig vilde jeg gerne vide lidt tom "Moderbillederne", - Oliefarven volder mig nemlig ikke så få Kvaler, og at få en Malers Mening der har set meget på Billeder og er af en yngre generation end en selv er vist det eneste rigtige. Det er måske at lægge for meget Beslag på Deres Tid at bede Dem om dette maaske har De heller ikke set så meget netop på de to Billeder som jeg har nævnt, men selv om det aldrig er så lidt De har bidt Mærke i kunde det dog være af stor Nytte for mig. Endnu en Gang tak for Deres smukke Kronik og Deres Arbejde med at se mine Ting igennem.
Venlig hilsen fra Deres hengivne Fritz Syberg
Undskyld alle Rettelserne o.s.v. her tales og snadres saa jeg ikke kan samle Tankerne F.S.
De må endelig blive ved at skrive i Politiken. Går De fra er der jo ikke en eneste her i Landet der gider lægge sig i Selen for at forstaa en "stakkels" Maler.

Omtalte genstande

"Moderbillederne" af Fritz Syberg

Fakta

PDF
Brev

dansk

Udateret.
Øverst på brevet er skrevet:
Breve fra Fritz og Anna Syberg til Ernst Goldschmidt. Udateret. Af G. noteret 1908. Men er antagelig det første brev fra F.S. til G. og er altså sandsynligvis fra 1907.

Transskriberet efter maskinskrevet tekst. Det er uvist, hvem der har skrevet dette. Ligeledes er det uvist, hvor originalbrevet befinder sig.
Sammenklumpede Bondemalere: I 1907 startede den såkaldte Bondemalerstrid. Der var tale om en avisfejde, der kort handlede om Fynboernes jordnære værker, der ikke faldt i en gruppe symbolistiske maleres smag. I en af artiklerne blev Fynboerne netop kaldt Sammenklumpede Bondemalere.
Moderbillederne: Fritz Syberg malede flere gange sin hustru, Anna, som moder. Det vides ikke, hvilke billeder der refereres til.
Stockholms Plads ændrede i 1925 navn til Hjalmar Brantings Plads.
Ultramarin er en blå farvetone, der forekommer naturligt i halvædelstenen lapis lazuli, der ved knusning og malning ("fint hakket") blandes med bindemiddel, f.eks. arabisk gummi, så den kan fæstnes til underlaget. I 1822 lykkedes det at fremstille farven kemisk, hvorved den blev væsentligt billigere. På Faaborg Museum er ultramarin anvendt på væggene i den sal, hvor Kay Nielsens statue af Mads Rasmussen står.

Kilde: Truelsen, Susanne T.: Fynboerne. Kunstnerkolonien 1885-1920. Gyldendal, 2015.
Den store danske encyklopædi.
Weilbach: Dansk kunstnerleksikon, bd. 8. Munksgaard, 1998.

Karl Nordström
  • Hjalmar Brantings Plads 3, 2100 København Ø

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv.

Boet efter Peter von Syberg, barnebarn af Anna og Fritz Syberg.