Menu

Fynboerne

1908-12-02

Afsender

Fritz Syberg

Dokumentindhold

Fritz Syberg inviterer hr. og fru Goldschmidt på et snarligt besøg, så de kan høre om Sybergs rejse til Haag, Amsterdam og Paris.

Transskription

Overkærby Mark.
pr. Kjerteminde, 2-12-1908.

Kære Ernst Goldschmidt!
Hjærtelig tillykke, både De og Deres Hustru, som jeg jo ikke kender personlig. Det er snart længe siden jeg har haft "føling" med Dem som det hedder i Krigssproget, - foruden at lykønske Dem vil jeg tillige takke Dem for de Oplysninger De sendte mig i Foraaret om Paris. Min Tur blev noget anderledes end planlagt. Jeg blev ikke saa længe i Paris som jeg havde bestemt - Pengene slap for tidligt op fordi Holland holdt mig i saa lang Tid fangen. Ikke alene Kunsten der (der er en pragtfuld Samling Daubigny i Haag) men ogsaa Landet. Hvor er Holland et dejlig Land og Amsterdam en vidunderlig By. Sikke Rigdom af Stof for en Maler. Men nok om det.
Foruden (nu siger jeg igen foruden) at sende Dem begge mine oprigtigste Ønsker om mange lykkelige Stunder i dette Liv, der til tider kan være forbandet nok vil jeg gerne have lov til at udtale Håbet om at det ikke varer alt for længe før vi får Dem at se på denne Egn, med Dem mener jeg selvfølgelig Dem begge. Sålænge man "kun er to" som det så smukt hedder kan man jo sagtens røre sig, mine bedste Hilsener fra
Deres hengivne Fritz Syberg.

Fakta

PDF
Brev

dansk

Datoen er anført på brevet.

Renskrevet på skrivemaskine af ubekendt person. Det vides ikke, hvor originalbrevet befinder sig. Der er transskriberet efter kopien.
I følge Weilbachs kunstnerleksikon blev Ernst Goldschmidt først gift i 1910.

Overkærby Mark
  • Overkærby Mark 5300 Kerteminde
  • Kerteminde
  • Paris
  • Holland
  • Haag, Holland
  • Amsterdam

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv

Boet efter Peter von Syberg, barnebarn af Anna og Fritz Syberg.