Fynboerne
1915-01-11
Afsender
Fritz Syberg
Modtager
Ernst Goldschmidt
Dokumentindhold
Fritz Syberg beder Ernst Goldschmidt sikre, at Anna Sybergs billeder bliver ophængt samlet på den mindeudstillingen, der skal afholdes i Kunstforeningens sal i februar 1915.
Transskription
Pilegaarden Kjerteminde
11-1-15
Kære Goldschmidt
Lad mig først takke Dig for din Konduite og Pålidelighed. Jeg blev i Øjeblikket helt overrasket ved Din Meddelelse at det ringe Antal Billeder ca: 60 for Størstedelen Småbilleder ikke skulde kunde få en samlet Plads i Kunstforeningens Sal var ikke et Øjeblik faldet mig ind, derfor havde jeg lidt svært ved straks at forstå i Telefonen hvad det Du vilde sige drejede sig om. Jeg vil endelig bede Dig holde fast ved at min Kones Billeder ophænges samlede. Jeg håber Du har modtaget mit Brev
Venlig Hilsen Din hengivne Fritz Syberg.
Fakta
PDFdansk
Datoen fremgår af brevet.
Renskrevet på skrivemaskine af ukendt person. Det er uvist, hvor originalbrevet befinder sig. Der er transskriberet efter kopien.
Pilegården ved Kerteminde erhvervedes i 1901 af Anna og Fritz Syberg. Efter Fritz Sybergs død i 1939 blev huset overtaget af sønnen Franz Syberg. I 1955 nedbrændte huset. I dag er der bygget rækkehuse på området, kaldet Sybergs Have.
Kunstforeningen på Gammel Strand i København blev etableret i 1825.
- Sybergs Have, 5300 Kerteminde
- Gammel Strand 48, 1202
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv
Boet efter Peter von Syberg, barnebarn af Anna og Fritz Syberg.