Menu

Fynboerne

1910-05-17

Afsender

Fritz Syberg

Dokumentindhold

Fritz Syberg beder Goldschmidt være lidt tålmodig med at få en omskrevet artikel tilsendt, da familien befinder sig i Nordskov på Hindsholm, og artiklen ligger i en skuffe i hjemmet i Kerteminde.

Transskription

Nordskov 17 Maj 1910
Kære Goldschmidt!
Dersom jeg kan nå det skal jeg sende Dem det omskrevne Manuskript til den Tid De ønsker, men jeg tror det kan knibe med at nå det. Det ligger gemt hjemme i vort Hus i Kjerteminde i en Skuffe (min Kone har gemt det der) og vi må hjem en Dag for at lede det frem. Uheldigvis er vor lille Dreng meget dårlig så vi har ikke kunnet komme at Sted hidtil. Men som sagt De skal få det med det første. Gør det noget at Artiklen venter till næste Nummer?
Med venlig Hilsen
Deres hengivne Fritz Syberg

Fakta

PDF
Brev

dansk

Datoen fremgår af brevet.

Renskrevet på skrivemaskine af ukendt person. Det er uvist, hvor originalbrevet befinder sig. Der er transskriberet efter kopien.
Den lille syge dreng kan være Ernst, der er den yngste og født i 1906.

Nordskov
Anna Syberg
  • Nordskov, Martofte
  • Kerteminde

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv

Boet efter Peter von Syberg, barnebarn af Anna og Fritz Syberg.