Fynboerne
1901-03-07
Afsender
Hanne Langkilde
Modtager
Albrecht Warberg
Dokumentindhold
Hanne ønsker tillykke med de 62 år. Hun håber, at året bliver bedre end det foregående. Det morer hende at høre, at Harris Eastman er blevet tyk under opholdet hos Albrecht og Laura. Trist, at Albrecht ikke m gå ud.
Transskription
Kære Abba, til Lykke med det, (er det nu ellers to og Treds?) jeg veed det ikke, men det kan ogsaa være det samme, blot det Aar du gaar ind i maa blive bedre end det du er gaaet ud af, for det har der ikke været ret meget ved, om det end har bragt nogen Forandring i Sagerne fra de foregaaende Aar. Tak for dit Brev, det morede mig saadan at læse om Eastmans Tykkelse, vi kan jo ikke ret forestille os hvorledes han ser ud som ”tyk”, men godt er det, og at hans lange Ferieophold hos Jer har bidraget væsentlig til det, er vist sikkert nok. Det er kedeligt du skal holde dig inde, men naar nu det mildere Vejr kommer, kan du vel ogsaa bedre færdes lidt ude, det er vel mest for ikke at paadrage dig Forkølelse. [Ulæseligt bogstav]. hilser dig, og vi ønsker dig Begge alt godt. Din Hanne L.
Fakta
PDFDa
Brevet er udateret. Albrecht Warberg blev født 7/3 1839, og brevet er skrevet i anledning af hans 62års fødselsdag.
Det er uklart, om brevskriveren er Hanne Langkilde eller en anden Hanne i familiens omgangskreds.
Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB0240
Nej
Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer