Menu

Fynboerne

1922-12-07

Afsender

Peter Hansen

Modtager

Christine Swane

Dokumentindhold

Peter Hansen sender penge for nogle malerier. Christine har bedt ham om en tjeneste i forhold til Faaborg Museum.

Transskription

Faaborg d. 7de Decbr 1922
Kære Ugle.
Her sender jeg Dig Beløbet, hvis man tør kalde det saa, for det var virkelig en billig Fornøjelse for Flasken. Men du er jo billig Ugle. Jeg gik med Las i Fjor paa Din Udstilling og skulde tage Billeder ud til den nævnte Sag med Faaborg Museum. Jeg havde en uhyggelig Fornemmelse af at vi efterhaanden plyndrede hele din Udstilling, det kunde jeg naturligvis have sagt til Las men i Stedet for tror jeg nok jeg blev gnaven, og jeg ved i alt Fald ikke hvad det er blevet til. Naar du nu betror Sagen til mig, skal jeg selvfølgelig gøre hvad jeg kan, men jeg vil dog sige Dig, at jeg kun en Gang før har vovet at foreslaa et Billede til Faaborg Museet, men det blev øjeblikkelig og enstemmigt kasseret, tilmed med Haan i Afstemningen. Du skal altsaa vide, hvad Du har indladt Dig paa ved at vælge mig til et saadant Tillidshverv
Nu skal vi altsaa se, om jeg er ligesaa uheldig for ikke at sige umulig denne Gang.
Venlig Hilsen Din Hengivne
Peter Hansen

Fakta

PDF
Brev

Da

Fremgår af brev

Christine Swane er indlagt med depression på Nerveafdelingen, Frederiksberg Hospital fra december 1922 til april 1923.
Den omtalte udstilling er muligvis Kunstnernes Efterårsudstilling 1922

Faaborg

Poststempel

København

Brevet er videresendt til Frederiksberg Hospital

Johannes Larsen

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv