Fynboerne
1912-10-14
Afsender
Mads Rasmussen
Modtager
Peter Hansen
Dokumentindhold
Mads Rasmussen indbyder Peter Hansen til et møde angående museumsbygningen og beder indtrængende om, at PH kommer, da MR gerne vil have sagen ordnet.
Transskription
14'Oktober 1912.
Herr Kunstmaler Peter Hansen :
Da jeg ikke ved, om De er kommen hjem saaledes, at de har modtaget et cirkulerende Brev, som jeg i sidste Uge udsendte samme med Tegningerne af Museumsbygningen til Kunstnerne her i Byen, beder jeg Dem komme til Møde i Skjoldsgade 10 i Eftermiddag, Mandag, Kl. 3 angaaende Museumsbygningen, og da jeg meget gærne vil have denne Sag ordnet , beder jeg Dem indtrængende komme til Mødet. Johs Larsen er her i Byen i Anledning af Festen for mig i Lørdags.- De bedes efter Mødet spise til Middag hos mig sammen med de andre Herrer.
Med Højagtelse
M Rasmussen
Fakta
PDFDateringen fremgår af brevet
Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens familiearkiv, Mappe 29