Menu

Fynboerne

1944-03-13

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Christa Knuth

Dokumentindhold

Larsen ønsker Christa Knuth tillykke med rørhønsene. Han har selv haft en rørhøne, der blev tam, men den blev ædt af en kat. Johannes Larsen skød katten.
Der kan ligge to personer i Larsens gæsteværelse.
Johannes Larsen har sendt en akvarel med stære til Christa Knuths bror.

Transskription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Knuthenborg
Bandholm.

[I brevet:]
Kjerteminde 13 Marts 1944.

Kære Grevinde
Tak for Brevet og til Lykke med Rørhønsene, det er nogle vældig hyggelige Fugle at have og der bliver nok flere til næste Aar. For nogle Aar siden kom der en her i Haven, den var meget sky i Begyndelsen, men efterhaanden følte den sig hjemme og kom helt ned til Huset og spiste sammen med Duer og Høns. Desværre blev den ædt af en Kat hen paa Sommeren. Derefter begyndte samme Kat at jage med Hønsene og da jeg et Par Dage efter saa ham slikke Solskin oppe i Haven hentede jeg Bøssen og skød ham. Med Hensyn til Værelserne saa kan der godt ligge 2 i vores Gæsteværelse der er 2 Senge og 2 Servanter, men var det ikke bedst at se paa Lokaliteterne inden den endelige Bestemmelse? Det var sørgeligt med Solo. I Dag har jeg faaet skrevet 8 Breve og sendt 3 Pakker, det vil sige naar jeg er færdig med dette gaar jeg paa Posthuset med det hele. Den ene Pakke er til Din Broder, en Akvarel med Stære, bare han nu ikke maa blive skuffet, jeg er aldrig ret godt tilpas, naar jeg afleverer en Bestilling. Jeg glæder mig til Paaske. Mange Hilsner
Din hengivne

Johannes Larsen.

Omtalte genstande

Johannes Larsen har sendt en akvarel med stære til Christa Knuths bror.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Christa Knuth, hendes to børn og guvernanten kom på besøg hos Johannes Larsen i påsken 1944.
Solo var formodentlig en hund eller hest på Knuthenborg.

Kerteminde

Bynavnet er skrevet øverst s. 1

Adressen er skrevet på kuverten

Brevet er i privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Christa Knuth