Menu

Fynboerne

5. jul. 1925

Søndag 5 Juli

Solskin løse Skyer i N og V. Det nederste af Sadlen gemt i Skyerne Tatteratter i Smaaflokke lavt over Vandet ude fra ind i Fjorden som smaa hvide Perlebaand mod det blaa Vand. Snespurve synger. Nogle Drenge hejser Splitflaget paa Stangen ved Pakhuset. Kl. 9 er det helt klart og skyfrit med en lav Taagebanke V bag Kungik  og Kookøerne
•32• Da vi nærmer os Kobbefjorden indhentes vi af Nauya og faar en Trosse over saa den bugserer os om de 2 Næs. til V faar det lige Stræk af Fjorden for os og Vinden agter ind, saa sætter vi Sejl og løber fra Nauya, den sætter Fokken og tar os igen
•33• Frokost hos Landsfogden Kl. 10.
K 11 ½
sejler vi om i Ameralikfjorden med Landfogedens og Nissens om Bord Jon Møller og Johan Holm er med.
Nauya følger.
Lavvande.
Kl. 12 ½ passerer vi Kobbefjorden og Hjortetakken
Tejster 1 Lom Tejster en Kjove en Graaand, en sort Kjove, en lys do. Stejle golde Fjælde paa begge Sider af den lange lige Fjord. Paa S Siden Sne paa Hylden og i Kløfter og Revner, paa N Siden bare med lidt Sne paa Toppen. Ingen Fugle ses med Undtagelse af nogle faa Tejster
•34• Kasigianguit •35• Vi bestemmer os til at lægge ind i en Vig, Krassilinguit og spise og gaa paa Jagt. Lidt før Næsset paa denne Side [af] Vigen, en større Bæk der danner flere Fald ned over de S lige Fjældsider, midt paa Væggen er der 3 saa 4 Løb, disse samler sig og løber som 2 Bække i Fjorden.
Da vi kommer ind i Vigen er det stille. Der flyver 2 Ørne om, de sætter sig lidt efter ved Bredden af Elven der styrter ned gennem Dalen, dette omtrent lige i Solen Dampen der staar op af Faldet forgyldes af Solen. 10 Skalleslu
•36• [Tegning] Kvan Ellekrat Pil Birk hvide Rhododendron I Ellekrattet tredelt og haaret Engelsød i Mængde. Padderokker Lyng Blaabøller Revling Rensdyrlav. Gederams Enebær Ulvefod.
[Tegning] •37• [Læses i forlængelse af den næstforrige side]
gere flyver forbi. Vi kaster Anker Kl 4.
3 Elve bruser ind gennem Dalen og falder ud i Vigen. Den med Ørnene er den V ligste.
[Tegninger] I Land. Schiøler Nissen og jeg skyder hver en Rypehane Scheel Lapspurv
Efter Middag var Scheel Nissen og jeg i Land og gik sammen med Andr Holm  hen for at se efter Ørnereden. Da vi nærmer os Fjældet mod V hører vi dem skrige og lidt efter kommer de begge flyvende skrigende, sætter sig et
•38• [Tegning af ørneunge]
•39• Par Gange stadig skrigende og letter igen for atter at sætte sig.
Lidt efter finder vi Reden med en Unge i paa en Morænebakke Ø for og umiddelbart ved Udløbet af den V Elv
Reden er en ganske uordentlig sammenhobning af tørt Græs og Mos og enkelte tørre Pinde, umiddelbart paa Jorden, støttet til et Par Sten ud mod Kanten af Skrænterne
Der ligger Halestykker af et Par Laks og af en Torsk (Uvak) en hel Del Ørnefjer og Ørneungen sidder og skriger saa smaat hele Tiden mens vi tegner
•40• [Tegning] •41• den. De gl er begge hvidhalede og meget lyse paa Hoved og Hals, særlig den ene der ser ud som den var flødefarvet helt ned til Skuldrene. Paa Vejen til Ørnereden finder jeg en Sisgenrede med 2 Æg
[Tegning] Fra Ørnereden gaar vi hen til den store Elv ved Vandfaldet. Paa Vejen Lapspurve og Sisgener Hen til Lejrpladsen hvor Damerne har fundet en gl. Esgimograv, vi kan se Laarbene inde mellem Stenene. Mens vi sidder ved Graven flyver en Strømand ♀ forbi langs
•42• [Tegning. Under denne er skrevet:] 5 Juli 1925
Kasigianguit •43• [Læses i forlængelse af den næstforrige side]
Stranden. Et Kvarters Tid efter kommer den igen og lægger sig hvor Elven løber ud svømmer hen til en Sten lige under det sidste lave Fald og begynder at putte sig.
Damerne Hr Nissen og Grønlænderne ligger i Land i Telt og Soveposer. Finn og Landsfgd i Nauya og vi andre i Angut. Lige før Sengetid kommer der nogle flere Strømænder og Juat og Andreas Holm skyder hver en. Den første er som alle dem vi fik i Godthaabsfjorden en ung ♀, men den anden viser sig at have Rugeplet , saa vi maa jo være i Nær
•44• [Tegning. Under denne:] Her var for nogle Aar siden [en pil fra teksten op til tegningen]
•45• [Læses i forlængelse af det næstforrige] heden af Rugepladsen

  1. Lokaliteten har ikke kunnet identificeres.

  2. Det har ikke kunnet spores, hvem Andreas Holm var.

  3. Rugepletten skyldes de hormoner, der dannes i forbindelse med parringen og under yngletiden. Hormonet prolaktin får fjerene til at løsne sig, så de let falder af, mens østrogen gør bughuden tykkere og fyldt med blodkar, der kan lede kropsvarme til æg og unger. Hos nogle fugle piller hunnen selv fjer og – især – dun af og bruger dem til at fore reden med, det gælder for eksempel ænder og gæs. Andre fugle, for eksempel pingviner, danner slet ikke rugeplet.

Fakta

PDF
5. jul. 1925
DAGBOG, 1925, 2, side 16 recto - 23 recto + 60 verso - 62 recto

Det Kongelige Bibliotek

Johannes Larsen