Menu

Fynboerne

1924-05-10

Afsender

Christine Swane

Modtager

Andreas Larsen

Dokumentindhold

Christine Swane (Ugle) ønsker tillykke med fødselsdagen. Hun er blevet indbudt til at udstille på Ny Konst i Göteborg, og betingelserne er gode. Mon Grete ved, hvad det koster at sende billeder dertil. Hilsner fra Lars Swane (Lasse), som er i Hellerup.

Transskription

Falkoneralle 5 III
10-5-1924

Kære Puf.
Tillykke med Fødselsdagen. Mon du er i Kerteminde på Mandag?
Jeg har i Dag fået en Indbydelse til at holde en Udstilling i Göteborg til Efteråret, i noget som hedder ”ny Konst”. Betingelserne ser meget moderate ud, de betaler Fragten af Billederne den ene Vej, ingen Leje af Lokaler, 20 proc. Af Salget og i Tilfælde af Salg 2-4 eller 6 Kr. til Indbydelseskort, efter hvormange der skal indbydes til Verniseringsdagen. 25 a 30 Billeder, nu er det så om Fragten overstiger mine [e’et overstreget] Betalingsevne.
Mon det er dyrt at sende Billeder derop, mon ikke Grete ved lidt om det?
Hav det rart på Fødselsdagen og fremdeles og hils alle, selv får du mange Hilsner fra din hengivne
Ugle.

Jeg skal hilse fra Lasse. Han er endnu i Hellerup, han skal op til Prøve den 19 Mai, men kommer her i Morgen og Søndag. Han ringer hver Dag til mig. U.

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af breve

Lars Swane, Christine og Sigurd Swanes søn, boede lidt på skift hos forældrene efter deres skilsmisse i 1920.

Grethe Jungstedt
Lars Swane
  • Göteborg
  • Kerteminde
  • Hellerup

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv