Menu

Fynboerne

1947-05-07

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Christa Knuth

Dokumentindhold

Johannes Larsen har sendt Christa Knuth to gæs. Christiansen har hjulpet med at gøre volièren i stand. Larsen har købt en silkehale og to dompapper. Han har lavet en illustration til Fremtiden og skal til at arbejde på Hvass' Sjældne fugle, Den Grimme Ælling og syv oliebilleder.

Transskription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Knuthenborg
Bandholm

[På kuvertens bagside:]
Johannes Larsen
Kjerteminde

[I brevet:]
Kjerteminde 7 Maj 1947.

Kære Grevinde
Tak for sidst. Jeg sendte i Aftes Din Kasse med de 2 Gæs, som jeg haaber ankommer i god Stand. Jeg venter hver Dag at Gaasen kommer med et nyt Kuld. I Gaar var Christiansen her og hjalp mig med at gøre Volieren i Stand. Han havde en Mand med der solgte mig en Han Sidensvans, den jeg har formodes at være en Hun, og 2 Han Dompapper. Jeg er stadig noget sløj, men jeg har dog faaet lavet en Aquarel med en Have i Sne til ”Fremtiden” som bliver pakket nu og sendt. I Morgen gaar jeg saa i Gang med Hans Hvass´s sjældne Fugle, og saa skal jeg se at faa ”den grimme Ælling” færdig, og jeg skal male 7 Oljebilleder til en Mand i Aarhus saa Du ser jeg har nok at gøre foreløbig. Mange Hilsner fra Din hengivne
Johannes Larsen.

Omtalte genstande

Johannes Larsens illustrationer til Hans Hvass: Sjældne fugle.
Larsens akvarel til tidsskriftet fremtiden.
Larsens akvareller til HC Andersen: Den Grimme Ælling.
Johannes Larsen skal male syv oliebilleder til en mand i Århus.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst på arket

Sidensvans: Svensk for silkehale.
Det Udenrigspolitiske selskab blev stiftet i 1945 med afsæt i modstandsbevægelsen med det formål at højne interessen for udenrigspolitik. Foreningens første udgivelse udkom under navnet Fremtiden.
Hans Hvass: Sjældne fugle. Gyldendal 1947. Illustreret af Johannes Larsen.
HC Andersen: Den Grimme Ælling. 1949. Illustreret af Johannes Larsen.

Kerteminde

Bynavnet er skrevet øverst på arket

Adressen er skrevet på kuverten

Brevet er i privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Christa Knuth