Menu

Fynboerne

1920-12-12

Afsender

Alhed Larsen

Modtager

Christine Swane

Dokumentindhold

Johannes Larsen udstiller i Fyns Forsamlingshus i Odense. Han har solgt for 11000 kroner. Christine Swane og Sigurd Swane har billeder på auktion. Jens Rasmussen og Alhed Larsen vil gerne købe nogle små billeder til ca. 300 kr.

Transskription

12-12-20

Kære lille Ugle!
Vi er i Odense og traf for lidt siden Munch Petersen, der sagde I skulde have Auktion Tirsdag. Overretten(Jens Rasmussen) bad os bede Carl V. Petersen købe sig et lille Billede af Swane, ikke over 300, og vi vilde gærne have for et lignende Beløb af Dig. Men nu er jeg bange at et Brev [overstreget:I] ikke naar i rette Tid til Holte og saa var der jo ogsaa den Mulighed at Bister ikke var paa Auktionen, derfor vil jeg hellere sende Brevet til Dig, for skulde saa Bister ikke være der, maa Du jo lægge det i Haanden paa en anden f.Eks. Leo, men ham er vi ogsaa bange for ikke at naa med et Brev, da Museet jo har lukket Mandag. Men som sagt, vi lægger det i Dine Hænder, Du læser medfølgende Brev og giver det enten til Bister eller til Leo nej, jeg skriver til dem begge, det ser bedre ud maaske at 2 byder, men hvis der kun er en af dem, giver Du ham begge Breve. Det er skreven i Hast, men Du forstaar det nok. Vi har en Udstilling her i Odense. Drude gaar og tvinger Folk til at købe og det ser virkelig ud som der er Penge i Odense, vi har solgt for 11000, hvad jeg synes er aldeles fantastisk, men maaske Tiderne ikke er saa tossede, som man har tænkt sig. Gud give til Vorherre at Auktionen maa [indsat: gaa] godt, I har da vel sat Minimumspriser, at I ikke skal forære nogle af jeres dejlige Billeder bort. – Send os et Par Ord, hvordan det er gaaet.
Masser af Hilsner Eders Be.
Søndag

[Skrevet på tværs på forsiden: Du skal ikke snakke om det med de 11000, det skal nødig komme til W & Magnussen saa tror de, vi sælger alle de bedste Billeder herovre. Hvis hverken Bister eller Leo er der, maa Du sætte en anden til det.]

Fakta

PDF
Brev

dansk

Dateret brev

Christine Swane og Sigurd Swane holder i december 1920 en fælles maleriauktion i Den Fries kunstbygning. Deres ægteskab var blevet opløst tidligere på året.
I 1920 havde en faglært arbejder en gennemsnitsløn på 223 øre i timen. (Poul Thestrup:" Mark og skilling, kroner og øre", Arkivernes Informationsserie, Rigsarkivet 1991)

Odense
København
  • Odense
  • Holte Sjælland

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv