Fynboerne
1915-04-08
Afsender
Carl Petersen, arkitekt
Modtager
Aage Møller
Dokumentindhold
Carl Petersen skriver til kontorchef Aage Møller om diverse udeståender i forbindelse med arbejder vedrørende Faaborg Museum.
Transskription
Aaboulevard 5 d 8 April 1915.
Hr Konrorchef Aage Møller!
Efter Aftale med Etatsraad M. Rasmussen skal jeg bede Dem tilstille C. Møllmann & Co. Nørregade 18 for Maling af en Urskive til Faaborg Museum
Kroner 8.00 [tilføjet med blyant:] betalt 14/4
og Snedkermester N.M. Rasmussen i Holbæk à Conto for Møbler til Museet
Kroner 1071.41 [tilføjet med blyant:] betalt 14/4
idet jeg tilføjer at de paagældende Leverancer er præsterede, og der for Snedkermesterens Vedkommende da er et passende Beløb tilbage til Efterpudsning og Opstilling af Møblerne paa Stedet.
Ærbødigst
Carl Petersen
Fakta
PDFDatoen fremgår af brevet.
Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens familiearkiv, Mappe 32