Menu

Fynboerne

1927-06-01

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Holger Rasmussen

Dokumentindhold

Johannes Larsen skriver til Holger Rasmussen angående nogle træsnit og betalingen herfor.

Transskription

Kjerteminde 1 Maj Juni 1927
Kære Holger Rasmussen!
Tak for Pengene og Deres Brev som jeg fik her lige som jeg var ved at rejse til Bogø for at lave nogle Tegninger til Friis´s Bog. Derfor hører De først nu fra mig. Jeg bildte mig ind at jeg i mit Brev fra Båxhult havde gjort Dem opmærksom paa at naar der var 2 af de smaa Træsnit, kom det af at jeg skulde skrive og bede min Søn trykke dem, og ikke kunde huske hvilket det drejede sig om, samt at det var min Mening, at De skulde have dem begge. Dette maa jeg altsaa ikke have gjort og der er 40 Kr for mange i det Beløb De sender. Jeg vil nu spørge om De vil have disse Penge igen, eller om De vil foretrække at faa sendt et Tryk af Sneppen som Vederlag?
Jeg rejser til Island d. 8 Juni for at lave Tegninger til de Sagaoversættelser eller rettere til Indledning af dem. Venlig Hilsen ogsaa fra min Kone til Dem og Deres Kone.
Deres hengivne
Johannes Larsen

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet.

Kerteminde
  • Båxhult
  • Island

Faaborg Museum, Johannes Larsens arkiv, Breve til familien Rasmussen.