Menu

Fynboerne

1914

Modtager

Mads Rasmussen

Dokumentindhold

Nicolaus Lützhøft skriver til Mads Rasmussen angående erhvervelse af nogle af Karl Schous malerier.

Transskription

[påført med blyant:] 1914. Lørdag Aften.

Kære Herr Etatsraad!

Da Schou har svaret mig saa hurtigt, at jeg allerede nu i Aften har faaet hans Brev, vil jeg ogsaa skynde mig at skrive til Dem for ikke at forhale Bestemmelsen.

Schou skriver, at ogsaa han vilde have ment, at "det var godt at faa Forældrebilledet paa Musæet, hvis jeg ikke havde haft en endnu bedre Plan med det, nemlig at lade min Søn arve det. Han holder meget baade af Bedsteforældrene og af Billedet, og jeg synes derfor det er den bedste Anvendelse, det kan faa. "

Saadan skriver han , og saa er det vel desværre ikke muligt at faa det til Museet, skønt jeg dog synes, det var værdt, om De selv vilde rette en Forespørgsel til ham derom.

Men har De ikke Lyst til det, er jeg altsaa enig med Dem og Peter om Erhværvelsen af et af de Billeder (Christianshavns Kanal eller Motivet fra faste Batteri), De har tænkt paa. Hvis Musæet kunde faa et Par af de Skitser, jeg nævnte ved samme Lejlighed - og det drejer sig jo kun om et Par Hundrede Kr. - synes jeg, man skulde benytte den gunstige Lejlighed. de bliver vist let solgte.

Med venligst Hilsen til Dem og Deres

Deres hengivne

Nicolaus Lützhøft

Omtalte genstande

Karl Schou, "Faste Batteri", 1914, 48 x 59 cm, Faaborg Museum inv.nr. 225
Karl Schou, billede af Christianshavns Kanal, ikke nærmere identificeret
Karl Schou, portræt af kunstnerens forældre, ikke nærmere identificeret

Fakta

PDF
Brev

Årstallet er påført med blyant, formentlig af en medarbejder ved Faaborg Byhistoriske Arkiv ved arkivets ordning.

Peter Hansen
Karl Schou

Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens familiearkiv, Mappe 31

Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens familiearkiv, Mappe 31