Fynboerne
13. jul. 1927
Resumé
I anledning af 1.000 året for Altingets oprettelse tog forfatterne Gunnar Gunnarsson og Johannes V. Jensen initiativ til en nyoversættelse af De islandske Sagaer.
Dagbøgerne i 1927 er beskrivelser af natur, fugle og rejsen i Island fra 8 juni til 5. september 1927.
Rejsens formål er indsamling af materiale til illustrationer af de sagasteder og landskaber, hvor sagaernes handlinger udspillede sig.
Omkring 300 penne og tusch illustrationer blev resultatet af de to rejser i 1927 og 1930.
13 Juli
Blæst og Regntykning. 
Sætter mig til at tegne og male den 
Terneunge jeg fandt i Forgaars. 
Ved 12 Tiden klarer det op og jeg 
gaar ud og laver en [TEGNING]. 
Middg ud igen og tegne. Ved 
Kl 5 Tiden gaar jeg hjem og møder 
Ólaf Túbalsson, som jeg havde 
bedt R. A. om at sende her ud 
efter mig. Jeg faar Kaffe 
pakker mine Sager og siger 
Farvel og saa rider vi. 
*35b
Det er klaret op fra S 
og Vestmannaøerne er saa klare 
at det ser ud som var de 
ikke ret langt borte. Efterhaan
den forsvinder Regnskyerne 
N paa saa alle 3 Jøkler 
og Fljótshlíðen og Þríhyr
ningur kommer frem 
kun gemmer Hekla stadig 
sit Hoved. Mod V kan 
vi se helt ned til Hestfjall
 Búrfell og Ingólfsfjall. 
*36a
Det bliver en dejlig Ridetur 
4-5 over ganske flade 
grønne Enge af og til afbrudt 
af en opblæst sort Grus
slette, hvor vi rider i Grus 
der meget ligner Koksafharp
ning og med alle de smukke 
Fjelde til h og v og foran
der synes saa nær i den 
klare Luft og er saa langt 
borte. Hele Tiden har vi Hjej
ler og Regnspover ved Siden af 
os og her hvor der er mange 
Ryler følges disse med Hjejler
ne. Jeg har set Hjejlepar med 
fra en til 10 Ryler i Hælene
Det ser morsomt ud med 
de to sortmarmorerede Fugle 
saa forskellige i Størrelse 
Jeg spørger Ó.T. hvad Rylen 
hedder paa islandsk og 
faar det morsomme 
Svar, den hedder Hjejlens 
           Træl. 
*36b
Da vi sad og drak Kaffe paa 
Aurasel kom der en Byge fra 
SØ med Regnbue og da den 
var ovre og vi kom udenfor
trak der en anden mere 
østlig hen over Eyjafjall 
     [TEGNING]
belyst af Solen og skjulende 
det midterste af Fjældet 
medens den sydlige Del laa 
i Sol og den nordlige med 
Jøklen i en kølig Skygge og 
over det Hele den store 
mørke Sky som det 
regnede fra. 
*37a
Vi møder ogsaa mange 
Strandskader og nogle Steder 
kommer et par Kjover og 
sætter sig ved Siden af os og 
mjaver og basker med Vingerne. 
I en lille flad Vandsamling 
ved Siden af Ridestien, 
sidder en Rypehøne midt
ude i Vandet, ganske stille, 
saa stille at jeg et Øjeblik
 er tilbøjelig til at tro at det helt 
er Løgn og jeg rider ud i Van
det til den, da jeg er nogle 
faa Al fra den klukker den
og gaar ganske roligt i Land. 
 Ó.T. har stoppet sin Pibe 
og spørger om jeg har Tænd
stikker jeg tror jeg har en men 
da jeg aabner Æsken viser 
den sig at være afbrændt. 
Jeg havde ogsaa stoppet min 
Pibe men vi maa altsaa 
vente til vi kommer til 
en Gaard, vi skal kun 
passere en og der er en 
*37b
Time til. Det er en henriv
ende Maade at rejse paa 
og jeg er fuldkommen ude 
over Begynderbesværligheden, 
ja, allerede i Søndags 3die 
Gang jeg var ude at ride i 
Løbet af fire Dage var jeg ikke 
træt af Turen da vi kom til 
Hallgeirsey. Det er bedre, 
meget bedre end at køre 
i Bil. Da vi havde redet 
2 Timer fik vi Øje paa en 
Gaard et Par Km tværs af 
vor Retning, det er der vi skal 
have Tændstikker. Da vi kom
mer der hen, gaar Ó. T. ind 
mens jeg sætter mig paa 
et Gærde og tegner en Skitse
 af Gaarden med Þríhyr
ningur, det er et dejligt 
Bjærg, som Baggrund. 
Lidt efter kommer han 
ud og spørger om jeg vil have 
Kaffe. Jeg gaar med ind, 
der er saa pænt skuret paa
*38a
Gulvene saa jeg synes det 
er Synd at træde paa dem. 
Der bor et Par venlige ældre 
Folk med to Sønner. Vi faar 
hver et Glas Mælk og saa kom
mer Kaffen med Pandekager 
og nogle store engelske Kiks. Jeg 
laaner Manden min Kikkert
det gør stor Lykke. Lidt efter 
bryder vi op igen. Ó. T. kysser 
de gamle Folk, og den ældste 
af Sønnerne, en Kraftkarl 
der ligner Kai og Jørgen 
[ulæselig] følger os paa 
Vej og lodser os over Þverá 
til en Gaard hvor Ó. T. 
spørger om Heste til i Mrg. 
Derfra rider vi hen til den 
næste Gaard 
og her faar vi Heste, der mø
der en Mand Kl. 12 i Mrg 
med 4 Heste for at føre 
os til Rangárvellir til 
Gaarden Hof. Vi rider
*38b
lidt efter ned i Þverá og 
rider langs Bredden i det 
tørre Ral til vi kommer 
til Hlíðarendi. Saa rider 
Ó. T. op ad Stien til Gaarden
og da jeg spørger om vi skal 
der op siger han: Ja helt op 
paa Fjældet. Det er nogle 
forbavsende smaa Dyr, nu 
har de slæbt paa os i over 
3 Timer, sommetider over 
bløde Steder hvor de synker 
i op over Hovene, og over 
Elvene i rivende Strøm 
med Vandet op paa Sider
ne, og nu ad smalle Stier 
og ad stejle Skrænter. Vi kom 
lige forbi Gaarden og et Stykke 
længere oppe i Lien ligger 
der 3-4 afblegede Kohoveder 
ved et Rækværk og jeg spørger 
hvad de er til og faar at vide
at det er Malkepladsen 
og at Kraniet er til 
*39a
at sidde paa d.v.s. Malkestole. 
En halv Times Tid efter for
svinder, Ó. T. forude, i Land
skabet og da jeg kommer der 
hen ser jeg Hlíðarendakot 
dybt nede under os. Vi ri
der nu i Zigzag ned ad den 
Skrænt jeg med stort Besvær 
kravlede op ad den første 
Mrg. Kl. 12 er vi i Múlakot 
og paa Árnis dør sidder 
en Seddel der anmoder 
Ó. T. om at vise mig Maden 
og mit Værelse. Jeg synes ikke 
jeg er sulten men spiser 
dog lidt Haardfisk med 
Smør paa et Stykke 
Smørrebrød og en Portion
Skyr med tyk Fløde Saa 
gaar jeg i Seng. 
*39b
Olaf Tubal skal være min 
Følgesvend i Rangárvellir. 
Han er meget varm paa at
faa Lov til at være med paa 
hele Turen og benytter enhver Lej
lighed til at gøre mig begribe
ligt hvor stor Fordel jeg vil have 
af at tage ham med, og for
tæller mig afskrækkende Hi
storier om hvordan det kan 
gaa Udlændinge naar de 
ikke har en paalidelig Følge
mand og Tolk og at han vil
kunne tegne og male mens 
jeg arbejder og gøre det for 
5 Kr. om Dagen, naar en
anden vil forlange 15 Kr.
[TEGNING]












Ólafur Túbal
en alen = 0,627 m
Ragnar Ásgeirsson