Menu

Fynboerne

1946-05-01

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Christa Knuth

Dokumentindhold

Johannes Larsen har lavet fem ex libris.
Larsen har haft besøg af Bodil ogTelamie-familien, og Aage Marcus kommer for at se på breve. Larsen vil nok kunne få nogle tusind kroner for sine breve. Nogle er nok blevet ædt af mus og rotter, men han har ikke smidt breve ud.
Larsen har ikke noteret, hvornår gåsen lagde sig på æg.

Transskription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Knuthenborg
Bandholm

[På kuvertens bagside:]
Johannes Larsen
Kjerteminde

[I brevet:]
Kjerteminde 1 Maj 1946.

Kære Grevinde!
Tak for Dr. Johnson, som jeg har haft Fornøjelsen af at læse. Jeg har i den sidste Tid lavet 5 Ex libris. Blev færdig med det sidste i Dag og haaber at der nu maa blive et Pusterum for den Branches Vedkommende. Vi har haft et henrivende Vejr i de sidste Dage og det har I vel ogsaa, det er en dejlig Aarstid. I Gaar drog Bodil af, saa nu er vi kun os selv. I Dag havde vi Besøg af Telmányi og hans Kone og 2 Børn og en af Dagene venter vi Aage Marcus og Kone. Marcus skal tage et Overblik over mine Breve og vil senere komme og sortere de værdifulde fra, som saa skal til Rigsarkivet eller hvor det nu er de opbevarer saadan noget. Jeg havde Brev fra ham i Dag han havde talt med Svend Dahl om Sagen og denne mente at jeg kunde faa nogle Tusind Kr. for dem, det havde jeg nu ikke forestillet mig. Gud ved hvad der for Resten findes, jeg har ganske vist aldrig smidt Breve bort, siden jeg blev voksen, men jeg formoder at Mus og Rotter har ædt en betydelig Portion af dem; men det kan jo blive ganske spændende at se hvad han kan finde frem. Jeg har glemt at notere, hvornaar Gaasen lagde sig, men jeg tænker den vil have udruget paa samme Tid som i Fjor. Da kom den med 6 Gæslinger den 5/8. Jeg fik forleden Brev fra Dr Bartholdy Møller med indlagt Ex librix. Vil Du hilse ham.
Mange Hilsner
Din hengivne

Johannes Larsen.

Omtalte genstande

Johannes Larsen har skåret træsnit til fem ex libris

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Det vides ikke, hvem Bodil var.

Kerteminde

Bynavnet er skrevet øverst s. 1

Adressen er skrevet på kuverten

Brevet er i privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Christa Knuth