Fynboerne
1927-10-23
Afsender
Th Hatt
Modtager
Christine Swane
Dokumentindhold
Th. Hatt beder Christine Swane om at få et afdrag af de penge, som hun skylder ham.
Transskription
Rødkildevej 20, 23-10 1927
Kære Fru Swane!
Det var mig en Skuffelse at jeg ikke modtog et Afdrag fra de resterende 286 Kr. til Oktober, som De havde lovet mig. Jeg er ked af at være nødt til at anmode Dem om snarest at sende mig saa stort et Beløb, som De kan afse; men jeg er jo ikke saadan situeret, at jeg kan have Raad til at have saa stor en Sum staaende ude ret længe, og jeg vilde være Dem taknemlig, om De paa en eller anden Maade kunde skaffe Udvej for de Penge, jeg endnu har til gode hos Dem; dog ser jeg naturligvis ikke saa gerne, om De henvender Dem til min Broder om et Laan.
Hvordan gik det saa med Ovnen? Jeg haaber, De har haft Held til at faa en Brænding i Stand i den, og at De fik stillet Skorstenen op ved Keramikerens Hjælp.
Venlig Hilsen fra min Kone og mig!
Th. Hatt
Hilsen til Deres Søster og Lasse.