1922-09-07

7-9-22.
Kære Ugle.
Jeg har endnu ikke skrevet og fortalt dig noget om Lasse, men jeg vilde jo se det lidt an, før jeg skrev.
Jeg syntes nemlig strax at han var så påfaldende sløj, træt, pibet og humørsyg og ikke nær så flink i Skolen som før Ferien og at han, når man så nærmere til, egentlig slet ikke så rask ud, tvertimod men det var sådan noget kedeligt noget at skrive, og det kunne jo være at jeg tog fejl. Mit Indtryk bestyrkedes imidlertid fra Dag til Dag, selv om det pibede gik mere af ham, efterhånden som han fandt sig mere i de gamle Folder igen, og også i Skolen var der betydelige Fremskridt i Opmærksomhed og dermed i Kunnen, jeg prøvede selv at tage ham lidt i Regning en Dag, derved fik jeg jo endnu bedre Fornemmelse af ham og Fremskridtet var allerede stort fra den første Dag. Appetiten var der heller ikke noget i Vejen med, tvertimod – og alligevel syntes vi stadig , at han ikke var rask. Han klagede også lige den første Dag over at han havde ondt i Knæet, han mente selv, at han måtte have slået sig engang i Sommer, som jo let kan ske, men det blev ved med at gøre ondt.
Jeg tænkte meget over hvad vi skulde gøre med ham, rimeligvis havde han bl.a. Blegsot; atter at henvende sig til Lægen herud ( som vist slet ikke er nogen dårlig Læge, jeg har tværtimod hørt meget godt om ham) og måske gå Vinteren igennem uden at få ham rask, det vilde jeg nødig, og den Behandling han ordinerede ifjor var måske ikke tilstrækkelig.
Igår rejste Agnete til København for at begynde en Behandling hos Overlæge Ottesen (Skodsborg) d.v.s. hun bor hjemme og tager hver Dag ind til hans Klinik i St. Kongensgade for at blive behandlet for en gammel kronisk Tarm- og Mavesygdom, som hun har lidt af i mange År og som svækker hende sådan, så vi nu vil have Bugt med den, men jeg vil bede dig om ikke at tale om dette, da hun holder meget lidt af at tale om og høre Tale om sin Sygdom.
Hun tog da Lasse med ind for at få ham undersøgt med det samme – også Stemmen vilde jeg gerne have gjort noget ved, om det var muligt, Blegvads Behandling hjalp jo intet.
Til dig vilde jeg imidlertid ikke skrive noget før jeg vidste lidt om hvad Ottesen sagde.
Nu i Aften telefonerede Agnete til mig. Han havde meget stærk Blegsot, som der absolut måtte gøres noget meget alvorligt ved og i Knæet havde der samlet sig en Blodknude efter et Stød og det var nødvendigt at behandle også det, ligesom også Maven, alle disse Ting lod sig ikke gøre herude, han skulde i 3 à 4 Uger hver Dag behandles på Kliniken bl.a. vist med Lysbade, desuden skulde han følge en bestemt Kur hjemme, som jeg endnu ikke kender i Detaljer, men da Agnete også har noget Blegsot og, ligesom Lasse, også noget galt ved Tarmene vil deres Behandling hjemme for en del falde sammen, Lasse måtte derfor bo i Hellerup, da det ville lette Gennemførelsen af Kuren ganske overordentligt, dels er det jo ikke altid let at få en Dreng i den Alder til altid at gøre det han skal og ikke andet, dels skal den, der skal passe ham selv være meget nøje inde i hele Behandlingen, og dels endelig er det ret omstændeligt, så at al din Tid og alle dine Kræfter vilde medgå blot til at søge at opfylde alle disse Krav, hvis han var hos dig – derude er der jo mange andre end Agnete, som alle vil hjælpe med ved hvad der behøves. Men behandles han som han skal, skulde nok Blegsoten forsvinde og Maven og Knæet komme i Orden, derimod var han bange for ar Stemmen ikke kunde rettes noget videre, men han vilde prøve det samtidig. Til Kuren hørte, at han skulde hvile en Time i fri Luft hver Dag, det kan gøres i Haven i Hellerup – er det dårligt Vejr i et fortil åbent havehus eller Lysthus, som er der.

Desuden skulde Skolegangen fortsættes, da han både kan det og havde bedst af det, for at han ikke bare skulde gå og pleje sin Sygdom og ikke have andet at tænke på.
Så kunde han om Søndagen komme ud og besøge dig, når du havde fået Underretning om hvordan han skulde behandles ( for Kuren må jo ikke brydes) men han skulde være hjemme igen tidligt ( jeg ved ikke rigtig hvad Tid Overlægen sagde), da han skulde tidligt i Seng hver eneste Dag.
Jeg er så glad over at have fået Drengen derind, vi vil jo så også få nøjagtigt at vide, hvad der skal gøres senere, og så håber jeg, at dette År må lægge en god Bund og at han og du og vi i Fremtiden må vide hvordan han skulde have det for at blive sund og stærk.
Sådan noget bliver jo ingen billig Historie, hvordan det skal gå ved jeg endnu ikke, men også af den Grund ( om end naturligvis først og fremmest for Drengens egen Skyld) skulde sådan noget jo ikke gerne gentage sig.
Han var glad og veltilfreds i Aften, sagde Agnete, og lå nu allerede og sov, da hun ringede til mig ¼ i 8.
Mere når jeg ikke at skrive nu, men ved at ringe til Hellerup 451y kan du jo høre nærmere.
Hvordan går det med dine Affærer og Planer?
Venlig Hilsen
Sigurd.

Kære Mor. Har du det godt. Vi skal ud og Køre en Tur i Dag til Dønnerup Skov og se om vi kan finde Nødder der. Vi fant ingen Nødder. Men der var en Kæmpegrav. Jeg skal forklare dig noget som du vist ikke kan forstaa, jeg Skrev lidt af Brevet i Morges og resten om Aftenen. Mange Hisener til dig selv.
Fra din Lasse.