Fynboerne
1891
Afsender
Anna Syberg
Modtager
Fritz Syberg
Dokumentindhold
Anna skriver til Fritz Syberg, at hun netop er komme hjem fra Sebjerget med masser af forårsblomster. Vejret har været så godt, hun ønsker ofte, at Fritz kunne være der. Anna beklager sig over "bladsmørerne" og drømmer om, at de havde så mange penge, at det ikke var nødvendigt at sælge billeder.
Transskription
3. udateret.
[Tilføjet øverst med blyant: 3 Faaborg]
Kæreste Dreng
Jeg er nylig kommen hjem fra Sebjerg med Masser af dejlige Foraarsblomster, som nu staar og pynter alle Vegne, jeg ærgrer mig over, at Du ikke er her og kan nyde Synet; her er ogsaa Krokos fra Haven. Jeg har forresten daglig ærgret mig over, at Du i denne Tid har været borte, Vejret har været saa straalende, alt er saa kønt og jeg har haft meget Fritid (Sven Jøen og Peter Geni har nemlig været paa Landet) vi kunde have haft det saa hyggeligt. Ham vil kalder Taames kom nu, han sidder og nyder en Kop Kaffe, naar den er forsvunden skal den lille Haans og jeg med ham ud og se Brønners Dekorationsarbejde i Gaaeis Villa.
Jeg synes, det er løjerlig at P. Nansen ikke skriver et Muk om Dig, han kan da umulig lægge Mærke til Peters Kornmark uden at se Dit, det maa da være den rene Chikane, hvor de Bladsmørere dog er nogle Lus alle til Hobe, men skidt, de gode Billeder holder sig dog i Længden oppe alligevel, bare Du kunde faa det solgt; hvor det er harmeligt at høre, at Galleriet giver 8000 for Baches Skilderi. Lützhøft var heller ikke nævnt, hvad udstiller han? Er Du ikke glad ved, at I hænger samlede? Bare vi dog havde saa mange Penge, at vi lige kunde hugge os igennem uden at Du behøvede at sælge det vilde være storartet Sjov, saa kunde vi blæse hele Rakket et Stykke; jeg vil til at spille i Lotteriet, i Morgen gaar jeg om og køber en Seddel, jeg vinder nok den store Gevinst og saa sikken et Leben.
Farvel Kæreste, godeste, bedsteste Dreng, skriv snart til mig igen, men skriv Faaborg tydelig, det sidste Brev havde været paa Tuborg først.
Min kærligste Hilsen
Dit Høns .
Fakta
PDFDateringen er anslået.
NB! Skanning af de midterste sider mangler - de bliver tilføjet senere.
Faaborg Museum, Fritz Sybergs arkiv