1936-10-14

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
5/5-02
23/9-02
Modt. 16’Okt. 1936
Fru A. Warberg Müller
Bakkevej 8
Hareskov St
19/3-2000
Bibbe-Kerteminde.

[Skrevet på kuvertens bagside:]
JWarberg Larsen
Lindøgaard Dræby St
Fyen

[I brevet:]
Lindøgd 14-10-1936

Kæreste lille Dis!
Foruden at jeg blev vældig glad ved dit Brev i Dag, blev jeg temmelig forfærdet ved af det at se, at du tror jeg stadig ligger i Sengen; nej jeg laa da kun 3 Dage og var jo oppe, da jeg skrev det Brevkort til dig, men passer stadig paa ikke at røre Haanden mere end til det nødvendigste. Og saa er jeg jo i en saadan Brevgæld – for at faa sagt Tak til alle de mange der har sendt mig Gaver. Gamle Ta[brændt hul], som sendte mig 10 Kr. ligger af Aarebetændelse – bedre men meget utaalmodig – hun maatte have først. Den søde Tante Else med et langt egenhændigt Brev og 100 Cigarer; Frk Müller som 8 Dage før min Fødselsdag sendte mig en dejlig Æske fine Chokolader – ligeledes – og saa mine to Børnser i England Ja og Mary, som jeg saa gerne vil være tro, og som stadig skriver til mig og som sendte Lykønskninger baade til Agraren og mig (samt Cigarer til mig) - - ja alle dem har jeg altsaa ladet gaa forud for dig, men jeg trøster mig stadig ved det lille Brevkort, som du fik straks. Saa nu har jeg vist igen udvist min bekendte altfor store Grundighed, naar det gælder Ting, som kunde siges med to Ord.
Saa skrider jeg til det endelige Brev! Kæreste Dis, hvor du overvældede mig! Og hvor jeg blev lykkelig over det alt sammen! Jannas meget smukke Skaal staar fuldstændig hel og fin og lyser op paa Bordet i den lyse Stue - jeg maa have den for Øje hver Dag, synes jeg. Natkjolen blev jeg saa henrykt over, varm og lækker nu til Vinteren. Og saa det Væld af værdifulde Varer! Du er jo tosset, sødeste Dis at sende mig alt det. Men glad blev jeg rigtignok. Chokoladen smagte dejligt, jeg rigtig smausede de Dage, jeg laa i Sengen baade med Slik og Tobak. Og saa dine tre (!) lange Breve, som du oven i Købet skriver efter strænge Arbejdsdage. Tusind, tusind Tak for det alt sammen, ogsaa til Axel! Hvor var det sødt af ham at sende mig Frimærker. Ogsaa for Billederne, som jo er udmærkede. De to store Pakker kom Dagen før min Fødsdag og da jeg altså lå den Dag og vi syntes, at jeg skulde have lidt at muntre mig med pakkede Agraren dem op og foreviste Stykke for Stykke. Hvem Husholdningskassen var fra, kunde vi ikke [”se” indsat over linjen) og det faldt mig selvfølgelig ikke ind, at den ogsaa var fra dig!
Lad mig nu hellere fortælle lidt om Bibbe og Manse, som du udtrykkelig beder om. Vi faar stadig saadan glade og fornøjede Breve fra dem begge, ja jeg tror, at de i hvert eneste Brev skriver om, hvor glade de er, [komma overstreget] over at se saa meget interessant og hvor smukt Landet er.
2.
Bibbe tog en Dag, da hun havde fri med en Bus langt langt ud pa Landet – de bor jo i den sydvestlige Udkant af London, lige ved Richmond Park, hvor hun har taget mange Traveture; nu har de vist desværre saa meget med Taage og det tager jo unægtelig Glansen af alt. På den Tur, kom hun til forskellige Smaabyer, som alle var spændende og morsomme, et Sted var der et lille Torv, der saa helt middelalderligt ud. Bibbe har vist et storartet Tag paa at faa noget ud af det; der er planlagt langt ud i Fremtiden med Ting, der skal naas. Manse har jo lidt længere til Fadet, men af og til mødes de da i London og beser hvad de kan overkomme. De mødtes en Dag i Croydon, hvor de fløj! Manse var begejstret. Ellers er hans det bedste jo at se Malerier; forleden havde han været der alene og helliget sig de gamle Hollændere. For 30 Aar siden gik jeg der og svulmede over de gl. Holl. Turner havde jeg anmodet ham om at finde, hvad han ogsaa havde gjort og var ude af sig af Begejstring over ham. Han er nu ogsaa pragtfuld. Themsen er de begge enige om at besynge – pudsigt at den løber forbi begge deres Opholdssteder – ikke saa farlig meget bredere end Odense Aa ved sit Udløb der, hvor Manse er. M. fik 100 Kr. af O. Sybergs Mindelegat; vi havde sat vore Næser op efter betydelig mere, saa han havde haft Raad til at komme paa en mere veldrevet Farm. Han maa jo ikke forlange Løn – maa i hvert Fald ikke faa det, men Mygdal giver ham lidt – det hedder sig fordi han malker. Men der er ikke Spor at lære der paa Farmoor Farm, ja Sproget er jo altid noget at lære selvfølgelig, men det havde dog været rart om han f. Ex. havde kunnet rejse lidt til de forskellige Landbrug – hvis der overhovedet findes Godser i England. Bibbes Madame er stadig meget sød og flink mod hende, men B. har mange Bataljer med Kokkepigen Edith, der er er en Heks, navnlig mod Heidi, den lille Østrigske House-Maid. B. rejser sig i sin Vælde, naar Edith bliver for slem, for Heidi staar Bibbes Hjærte nær. Har jeg virkelig slet ikke før skrevet noget om Børnene?
Bent kommer her jævnligt; jeg tror nok, at det er svært for dem at leve adskilt, men jeg tror ogsaa, at det var udmærket for Bibbe at komme ud, tænk hvilken Oplevelse for hende; den Slags er jo Skatte for hele Livet. Jeg tror da, at mit var blevet fattigere, hvis jeg ikke havde haft alle mine Rejser at glæde mig over at tænke paa. Men jeg har jo ogsaa været heldig og set meget.
Hvis der nu er noget særligt om de to, du vil høre om, så spørg og saa gaar jeg for øvrigt over til Beskrivelse af vore Fødselsdage.
3
De var straalende og festlig – min ganske lidt formørket af Haanden, dog ikke meget. Agraren havde ”Nabo” inde til Kyllingesteg og Rødgrød, en af vore unge Venner var kommen (med Cigarer) Bent kom, ligeledes med Cigarer, 50 store fede Cerutter, og senere Las, Puf og Else – alle uventede, undt. ”Nabo”. De fik Kaffe og – Lagkage. Mere havde jeg ikke kunnet præstere, da Æbleplukningen i det gode Vejr gik fremfor alt.
Min begyndte lidt trangt. Jeg listede op midt paa Formiddagen, fik med Besvær Haaret snurret lidt op og Tøjet paa. Fru Nielsen havde meldt sig til Eft.visit med Gudrun og sagt, at hun vilde tage Bagværk med Kl 3. Naa, da Klokken blev halv tre og jeg forstod, at Margrethe svigtede mig, skønt hun vidste jeg havde ligget Dagen før og skulde have fremmede – det var ikke pænt. I Nød skal man Naboer kende. Det var ganske vist ikke hendes ”Dag”, men jeg havde bønfaldt hende. Naa, Faderen har ikke villet undvære hendes Arbejde hjemme; jeg tror de sankede Kartofler. Da var jeg lidt modfalden, men Elle kom og gjorde Underværker i den halve Time lavede Chokolade, dækkede Bord, ryddede op. Og vi havde saa en yndig Eft. med Fru N., som ankom med den mægtigste Waleskringle, jeg endnu har set, 50 fede Cerutter og – en Vinterhat; hun gav mig to Sommerhatte, da jeg var derinde for noget Tid siden, saa nu er jeg forsynet! Al min uaabnede Post laa i en stor Dynge i Sofaen, den lukkede Elle op og læste noget af det højt. Hun selv kom med en meget smuk Portræt af sig selv i Festdragt, 1 Par Strømper og 1 Pk. Papirsservietter, Strømper, Underliv og Cigarer fra Marie. 1 Kittel fra Lugge, 50 Cigarer fra Tutte, 100 fra T. Else, 10 Kr. fra Tante Mis og saa en Mængde Breve og Kort. Aftenen blev helt gevaltig. Ikke mindre end 3 Bilfulde rullede ind i Gaarden – alle uventede. Hr. og Fru Thorsen med en Ladning fint Bagværk og 50 Cigarer, Gudrun Larsen (Bror) fra Rørdam i sin egen Bil med Kirsten, hans Kæreste, Søster Thorsen og Søster Rørdam ligeledes med 50 Cigarer. Senere ankom den gode Las, Puf og Else, samt Klaks, der fungerede som Statens Skovvurderer af Omegnens Skove. Han havde en stor Æske fin Konfekt, de andre Konditorkager i lange Baner og fint Undertøj. Har du nu kendt Mage til Fødselsdag, det var da mindst som om jeg blev 70. Jeg var overvældet. Heldigvis havde vi Masser af Chokolade fra om Eft. Flødeskum ligeså, saa der blev nok til os alle 14. De unge Piger udrettede Arbejdet, de er huskendte.
4

De dækkede i begge Stuerne og vi havde det dejligt. Klaks og Thorsens som jo kommer i Familie gen. Bror og Kirsten var sammen første Gang den Aften. Fru Thorsen talte om saa morsomt der havde været den Aften i Sommer, da du gav Skole-Historier. Hun er et pragtfuldt Menneske, som jeg holder meget af, og hvor er hun altid parat til at le og more sig. --------------
Nu har jeg kigget lidt i dine Breve og ser, at du spørger til Høsten; ja den blev jo lille som alle Vegne, men vi kan nu ikke bedømme den helt, før alt er optærsket og det er jo først til Foråret, for undertiden giver den jo lidt mere end man har ment.
Og saa er der en Ting, jeg skal have korrigeret. Jeg har saamænd ikke saa meget at bestille som du; du har jo ogsaa Landhusholdning m. Have, Frugtplukning og den Slags. Og jeg har dog Margrethe, der er knagende hurtig i Vendingen. Saa har jeg ikke nær saa store Foretagender som du, med Vinbrygning o. lg. Men mit Arbejde er maaske nok større end dit med de store Maaltider og store Opvaskninger. Og saa er der jo deres Tøj, Strømper o.s.v. Desværre er jeg slet ikke mere den habile Arbejder, jeg har har været. Meget af min tidligere Energi er gaaet Fløjten. Maaske det er, som Fru Thaaning sagde til mig forleden: De er vel slidt op, Fru Larsen!
Naar jeg igen skriver, skal jeg læse dine Breve og smaasnakke lidt om Indholdet, jeg tør ikke mere nu for den skidte Hånd.
Derfor kun de kærligste Hilsner til jer alle tre og endnu en Gang Tak for alle dine overdaadig rige Gaver! Og Tak fra Agr. for Kortet, jeg er saa glad ved at hans Post var helt omfangsrig i Aar.
Kan det Gulv i Dagl.st. ikke vente til Foraaret? Det er ikke saa god en Tid at lave den Slags paa. Det er saa langsomt til at tørre, naar det er koldt - siger de kloge.
Altsaa – endnu en Gang - !
Din Junge