1945-04-10

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Modt. 12 April 1945.
(Onkel Sybergs Fødselsdag)
besv. 21 April.
heri ligeledes Brev af [”af” overstreget] modt. 26’ April
besv. 27’ ”

Fru A. Warberg Müller
Bakkevej 12
Hareskov St.
[På kuvertens bagside:]
Lindegaard Dræby St. Fyen.

Lindegaard Tirsd. Middag 10-4-1945.

Kære lille Dis! Det er vel nok godt gjort, at naar jeg sender Brev til dig den 3 die, saa faar jeg Brev fra dig den 9 ende, hvori du skriver: skriv snart! Det er mintro en langsommelig Postgang for Tiden.
Det var sandelig en righoldig Post i Gaar. Grete og hendes Broder, Børge som jeg kender godt og holder meget af, traf til at være her, vi sad ved Kaffen, da Posten kom. Først din lille meget indholdsrige Pakke, tusind Tak for det alt sammen, saavel Gaverne som det besørgede, Børge var grøn af Misundelse navnlig over den ene Pakke Tobak, som Kenderne betegnede som meget fin. Og de tilsendte Breve!! Jeg har saa tit været ked af, at de gamle Breve fra den søde Onkel Frederik var gaaet tabt; Marie Paludan (den søde i en anden Mening) gjorde mig jo den Tort at brænde en stor Papæske med Breve som stod paa Loftete, [sidste ”e” ordet overstreget] da jeg var i Amerika og jeg har troet, at alle hans var derimellem, dette ene, som jeg husker saa godt i hvert Fald Begyndelsen ,,naa saa du har mødt din første Jomfru Larsen” o.s.v. er altsaa paa en eller anden underlig maade bleven reddet fra Baalet. Tænk 50 Aar gammelt!
Saa var der en mægtig Pakke og da jeg saa Afsendernavnet: Bodild W. J. sagde jeg straks til Grete, at det var vist noget, hun havde Interesse i, og ganske rigtig, lutter Sager til Børnetøj af forskellig Art; hun skrev, at hun havde efter Tante Louises Død fået en hel Del efter hende, saa nu var der en Del, hun kunde undvære; det var sødt af hende og saa uhyre kærkomment. Hvilken let Død den gode Louise fik. Jeg havde hørt det fra min Svigerinde Marie; hun skrev om Ellen Branner, der var saa sløj og træt og var bleven saa ældet. Tænk, hun var gaaet i Frederiksb. Allé, da Maskinen styrtede ned over d. franske Skole, det føg om hende med Partikler af alle Slags, men da hun har svagt Hjerte, maatte hun tvinge sig til at gaa ganske langsomt til hun naaede i Sikkerhed. Hvilke rædselsfulde Oplevelser Menneskeheden dog har i disse Aar.
Men lad mig blive færdig med den righoldige Post: endvidere var der Brev fra Tutte. De havde d. 8de Marts Bodilds Fødselsdag netop siddet og læst et [”et” indsat over linjen] Brev fra Louise og beundret en Gave fra Louise, da Johan ringede fra Kbhvn. at hun var død – laa død i sin Seng om Morgenen. Det maa have været underligt – hun var altsaa allerede død, da de fik Brev og Pakke fra hende. Tuttes Ben er da igen lidt bedre, gid det dog maa vare, det er lidt ængsteligt, at det sådan stadig bryder op.
Vi slagter i Dag, men da vi er saa godt med og mit Ben ikke paa nogen Maade vil finde sig i Overanstrengelse for Tiden, har jeg nu efter Middag sat mig ned til dette lille Brev. Bibbe er endnu ikke kommen, vi venter hende i Morgen. Mon hun saa naaede ud til dig, hun tænkte at laane en Cycle i Birkerød, men der er vel snart ikke flere Cycler i Orden. Elle skal nok faa sin Æske Tændst. Vi tænder nu vore Piber ved Fidibussen, naar vi har Ild i Køkkenet. Er det lidt skraldt med Humøret lille Dis? Vor Herres Sol skinner dog ellers saa velsignet i denne Tid, men det kan vel ikke gøre det. Mon ikke, det skulde hjælpe lidt, naar den Tid kommer, der de 3 søde Piger bliver bosat derude, hvis du faar Fornemmelsen af en god Omgang lige ved dig. Og saa at Janna er saa lykkelig, og den lille Pige saa yndig. Og din Mønster-Have. Vi maa tage det hele med lille Dis i disse Tider; alle de Rædsler pynter ikke paa ens Velbefindende – mildest talt!
[Indsat side 1 øverst, skrevet på hovedet:]
Hvor er det dog nogle dejlige Cigarer, du har sendt mig, jeg har røget den ene og skal nok ryge de andre tre selv ogsaa. Og Tak for Krystal,s. det sparer saa godt paa Sukkeret. – Den Muskatnød du sendte mig i Julen er jeg saa glad ved, den pynter paa Fiskeretter. - - Hvor morsomt med alle de gamle Breve. – Kan du huske, at Fanny spåede om alle de Horder Syd fra, der vilde strømme her op og plyndre?
[Indsat s. 1 i venstre margen:]
Jeg sender en 5er i næste Brev, har ingen i Øjeblikket, saa kan vi al [”al” overstreget] udligne, hvis I en Gang sender lidt igen.
[Indsat s. 1, nederst, på hovedet:]
Sig Axel tusind Tak for Tobakken.
[Indsat s. 2 i venstre margen:]
Og saa kun tusinde Hilsner til dig selv lille Dis. Godt Mod! Din Junge