1898-02-14

Kjerteminde 14 Februar 1898.

Min egen Kæreste!
Tusind Tak for Dit Blyantsbrev som jeg fik til Morgen, Du kan tro jeg blev glad ved at læse at Du nu er rask igen. Jeg syntes det var saadan et trist Brev jeg fik i Gaar og jeg gik og var i daarligt Humør hele Dagen, derfor skrev jeg ikke til Dig, det var dog ikke alene paa Grund af Dit Brev, men jeg havde sovet daarligt om Natten og ærgret mig over den tekniske Skole om Aftenen. Kragh, det er Inspektøren, var for Resten deromme og efterspurgte om jeg ikke vilde blive ved at være Lærer, naar Klassen blev delt, saa at jeg kun blev Lærer i Skyggetegning, Tegneinspektøren havde sagt at det var altfor meget for en Lærer, og at de ikke skulde bryde dem om at Skolen kom i Gæld det blev nok betalt. Jeg lovede dog ingen Ting men jeg har tænkt mig at hvis jeg bliver i Byen til den Tid vil jeg stille den Betingelse at jeg enten vil have mere for Timen eller ogsaa fritages for at undervise Damer. Jeg var saa nede hos v. Rosen og spiste til Aften med ham i Lørdags før jeg gik paa Skolen. Det han vilde tale med mig om, var at en Fru Grøn i Kjøbenhavn havde bedt ham spørge mig om hun maatte laane en Fugletegning af mig til at sy eller brodere noget efter. Han havde saa skrevet til hende om at sende noget hun havde lavet, for at jeg kunde se hvad hun kunde. Hun havde saa sendt en lille Kat, som saa meget illuderende ud, men jeg kunde ikke rigtig forestille mig hvad hun kan deraf. Du maa undskylde hvis det er noget Vrøvl jeg skriver, for Fader, Moder, Klaks og Agraren taler i Munden paa hinanden. Agraren bad mig om at hilse Dig. Han skal gaa til Ullerslev nu og jeg vil følge ham lidt paa Vej i det dejlige Vejr. Jeg er nu kommen hjem fra at have fulgt Agraren paa Vej, jeg fulgte ham til Revninge Kirke, og jeg kan vist naa at skrive lidt inden vi skal spise til Middag. Vejret er knap saa kønt som det var i Morges, da var det helt klart, og da jeg kom ned paa Bagvejen sad der nogle Stære og fløjtede af fuld Hals oppe i de store Popler. Da jeg fulgte Agraren var jeg inde hos Chr. Andersen for at sige at jeg ikke kom, det passede udmærket ha han ikke havde Tid at sidde, men i Eftermiddag kan vi igen, jeg fik malet lidt paa Hænderne i Gaar Formiddags og det gaar i det Hele pænt fremad med Billedet. Hvad Peter synes om det kan jeg ikke fortælle Dig, da han ikke har set det, han faar det heller ikke at se, saa længe der er noget paa det jeg kan gøre bedre og jeg haaber at det varer noget endnu inden jeg naar saa vidt. I Gaar Eftermiddags var v. Rosen oppe at laane et Par Tegninger til den Dame det er en Moster til Frydensberg, fortalte han; han var ikke meget glad ved at have faaet den Kommission og han vilde forlange at de skulde assureres. Da han var gaaet gik Peter og jeg ud med Bøsserne, nærmest for at gaa en Tur ud paa Taarbystranden, der skal have været en Del Gæs i de sidste Dage derude. Paa Vejen traf det saa at Tjalfe stod for 5 Høns henne i vores Mark, og han kom strax da jeg fløjtede ham af og gik saa frem til dem igen, saa for at belønne ham, skød jeg saa den ene og anskød den haardt Peter skød ogsaa men traf ikke, jeg fortrød strax at jeg havde skudt paa den jeg syntes det lignede noget i retning af Mord og vi gik saa efter den og Tjalfe fandt den meget rigtigt der hvor jeg antog den maatte være falden, og stod for den, jeg tog den saa og slog den i hjel, men jeg ærgrede mig over det hele Tiden og gør det endnu, længere ude i Marken traf vi Fader, som spurgte om det var en Krage vi havde skudt efter og jeg sagde ja og paa Spørgsmaal om vi fik den, nej. De Løgne ærgrede mig endnu mere trods jeg ved at jeg sparede ham for en Ærgrelse ved ikke at fortælle ham Sandheden og det ærgrede mig ogsaa. Jeg havde en Ærgrelse mere i Aftes, jeg vilde nemlig gerne have været om i teknisk Skole for at høre et Foredrag om Astronomi af Thorvald Røhl, med Forevisning af Lysbilleder og saa kom jeg først i Tanker om det da vi var komne i Seng. Peter vilde ogsaa gerne have været med. Der var Brev fra Marie og Christine i Gaar de har det godt men Marie klager over at Du slet ikke har skrevet til hende og Du har lovet hende et langt Brev. Fra Schou fik jeg et Brevkort om at Bogbinderen var ankommen og gerne vilde have nogen Bøger til Indbinding. Jeg sender ham et Par stykker i dag. Jeg saa 2 Viber i Gaar, det bliver nok helt Foraar til Du kommer. Du kan tro jeg glæder mig til det, men jeg synes ikke Du skulde holde op med at fede Dig til, Du kommer her over, min Dygtighed som Fodermester viser sig ikke paa mig selv i Gaar vejede jeg kun 156 Pund, saa jeg har vist tabt et Pund siden forrige Søndag. Jeg maa indrømme at Din sidste beskrivelse af Hr. Woldemar ikke ser tiltalende ud, men Du maa ikke bebrejde mig at jeg ikke kunde opdage alle de daarlige Sider hos ham i dit første Brev, hvor der ikke stod et Ord om dem og der er ikke Spor af Nødvendighed i at et Menneske der ikke taler over sig ved Bordet, skal sidde og mule i et Kabinet hele Aftenen. Rent bortset herfra kan han jo for Resten godt være paa det rene med at man i Almindelig spiser bedre i et privat Hus end paa en Restau

[Resten af brevet mangler i kopien]