Menu

Fynboerne

1944-01-25

Dokumentindhold

Grethes mand vil omsider skilles, så hun og Erik/Tinge kan blive gift. De er flyttet sammen. Ellen Sawyer er forarget. Grethe og Eriks hjem er pænt.
Johanne går ikke ud uden sine stokke. Blæren er i orden. Fordøjelsen er fin, men hun er ikke meget for at bære spanden ud på møddingen.
Johanne forklarer Astrid om saltning og brug af svinekød.
Der er mange mus på gården.
Martin/Manse skal giftes med Ellen Grethe.
Laura/Bibbe er glad for at være i gang igen.
Johanne har haft stærke smerter og måtte have læge, selvom hun dårligt har råd til det. Nu er hun på diæt.

Transskription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Modt. 29’ Jan. 1944
besv. s. Dag
Husk:
Tallerkner
H[ulæseligt]olie
Charl.
Jørgen.

Fru A. Warberg Müller
Bakkevej 12
Hareskov St.

[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
Lindøgd. Dræby St. Fyen

[Håndskrevet i brevet:]
Kæreste lille Dis!
Tak for dit lange gode Brev, som jeg selvfølgelig blev meget glad ved – jeg haaber, du fik en Hilsen fra mig gen. Axel, hvem jeg sendte Fødselsdagsbrev til . Er det 15de eller 16de? Jeg nævner det, fordi man jo ikke helt stoler paa Trafikforb.
Jeg har nu lagt dit Brev foran mig og skal besvare dine Spørgsmaal. Grethe og Tinge havde længe været enige om at de maatte sammen, men hendes Mand, som ellers tit har sjoflet hende slemt og holdt til andet Steds gjorde Kunster; men en skønne Dag skrev Grethe, at nu var det i Orden og nu kom de, det var sidst i Okt. og de kom midt i Nov. Tinge er lyksalig. Han har paataget sig begge Drengenes Forsørgelse (de er 13 og 6 Aar) han lever jo altid mere i Fantasien end i Realiteten. Men det gaar vel. Han arbejder her hver anden Uger [”r” i slutningen af ordet overstreget] paa egen Kost, men passer jo ved Siden af sine Dyr hjemme. – Lejefolkene flyttede, de havde faaet det at vide i god Tid. Nej gift er de ikke, men har da indrettet sig med Ægtesenge ved Siden af hinanden med et stort Sengetæppe over, hvilket forekommer mig at se allermest intimt ud!! Naturligvis skal de giftes saa snart Papirer kan ordnes. Elle skæver lidt ilde ved Arrangementet (ingen andre nævner det) hun sagde ”Jamen Junge, hun kan da ikke gaa lige fra den ene Mand til den anden”. Det synes vi andre nu godt hun kan og skænker det ikke en Tanke, men vi har jo heller ingen Burgøjser-bekendte. Jeg holder ogsaa umaadelig meget af Grethe, hun er et yndigt Menneske. De har faaet det saa smukt dernede, Grethe førte mange Ting med sig af alle mulige Ting Slags [”Slags” indsat over linjen] og Bibbe har givet ham af sit Bohave fra da hun var Musiklærerinde i Kjertem. De har ogsaa mange Malerier og saa alle de smukke Sager [”Sager” indsat over linjen], som Tinge fik af alle jer til sit Bryllup, bl.a. Malerier af Uglen og Lasse.
Saa var der Spørgsmaalene om mit Helbred og der har jeg desværre ikke gode Efterretninger denne Gang. Du spørger til Stokkene – jo, her inde i Stuerne bruger jeg dem ikke saa meget nu, men gaar aldrig ud uden dem; jeg har gaaet flere Smaature, naar Vejret var godt, men ikke i den allersidste Tid. Blæren er fuldstændig i Orden, takket være Pyeloli Tabletter, 2 tre Gange om Dagen, faas i Haandkøb. Det generer mig ikke Spor at gaa om i Haven, der er aldrig Træk og jeg bliver aldrig kold af det; sidde paa en Spand kan jeg ikke (Knæ) bære det paa Møddingen vil jeg nødig, lade andre gøre det endnu nødigere. Og saa varer det ikke mere saa længe for mig som før; min Fordøjelse har oppet sig saa udmærket lige siden jeg var syg.
2 Du skal ikke tage din Saltbalje saa højtidelig, det gaar nok. Er der ikke en Skinke, som skal i Røg? Hvis det er en mindre Gris er 5 el. 6 Uger i Salt nok, som elv [”som” overstreget ”elv” skrevet over linjen] om der ikke er megen Lage, ligger det vel pakket i Salt? Jeg kender dem, der aldrig forlanger af sin S.balje at den skal gaa i Lage, kun har det hele pakket i Salt; andre gnider Stykkerne med Salt, pakker dem tæt sammen og laver saa en Lage (stærk nok til at kunne bære et Æg oppe) som de saa hælder kold over lige efter Slagtningen. De forskellige Stykkers Anvendelse, kan du jo næsten se dig ud af; er der lidt tykke Spækstykker kan de jo gaa i Røg sammen med Skinken; de knap saa tykke – men helt fede – bruger jeg til stegt Flæsk og steger dem lidt haardt for at faa mest mulig Fedt til at smøre paa Mad og spare paa Smør. Stykkerne med magert i bruger du vel til Ærter, Hvidkaalssuppe og Grønkaalssuppe? Jeg regner med en 3 Dage i Blød, skifte Vandet hver Dag. Mon disse Par Oplysninger kan hjælpe dig, hvis ikke saa spørg bare igen. Tænk, at Musene netop skulde gnave i det eneste, der kunde tage Skade. Vi kæmper og kæmper med Mus; her paa Egnen har der været fuldstændig oversvømmet af dem; desværre er alle vore Katte døde af Kattesyge; hvad skal det blive til, hvis alle Katte dør og Mus lever. Andres Katte dør ogsaa i denne Tid.
Det er sandt: hvis der er noget magert imellem Flæsket – altsaa magre Stykker, kan du jo lægge dem i Blød, d.v.s. skaaret i Skiver, mindst 2 Døgn, snarere 3 og hakke det til Frikadeller; hvis du blander kogte Gulerødder og kogte Kartofler imellem skal der ikke meget Kød til for at faa en Ret. Ligeledes er der jo ”Karbonadeflæsk”, hvis der er Stykker med lige meget fedt og magert. Det skæres i tynde Skiver (som om du skærer Spegeskinke) og lægges i Vand – altsaa Skiverne – i c. 2 Timer; render saa af paa et Dørslag, men skal ikke tørres med et Stykke, dyppes i Hvede_mel og steges i meget hedt Fedt, saa hedt at det straks brunes og kan vendes, helst kun et Par Min. Stuvede Kartofler eller Grøntsager – ikke anden Sauce end hvis der er en Smule Fedt paa Panden
Nej, det var ikke saa slemt at komme af med Bibbe; Glæden over at Forholdene igen tillod hende at komme tilbage og virke, overstraalede alt andet, og endnu bedre blev det, da hendes Breve fortalte om hendes store Glæde over at komme derop igen; nu kommer hun af med sin elskede Veninde Ellen Grethe Secher, en Købmandsdatter fra Aarhus; hun rejser derfra nu til Febr. skal ud nogle Maaneder at lære lidt Husholdning og skal saa – jeg tænker mig til Maj – giftes med Manse. Hun var her sidst i Nov. – kom, saa, vandt – og Manse var forleden i Aarhus; jeg ved ikke rigtig om de taler om det endnu
3 saa du skal ikke skrive Lykønskning til ham. Ja, der er møje nyt aa spørre.
Nu maa jeg nok til Slut aflevere Beretning om min sidste Sygdom – som ingenlunde er morsom; jeg har mange Gange i den senere Tid ligget vaagen i flere Timer af lidt Smerter i Maven, eller ret. Hjærtekulen, men da Afføringen var saa normal og god har jeg slet ikke ændset det, men da jeg i Søndags Aftes kom i Seng, skal jeg love for at jeg ændsede det; jeg laa i _meget
stærk Pine fra 10 Aft. – 6 Morgen, fløj af og til ud af Sengen og herop i Stuen, kunde ikke være til. Tabletter hjalp kun saa lidt. Jeg blundede lidt paa Morgenstunden og laa hele Mandag og stod lidt op i Gaar Eft. Men først i Nat sov jeg rigtig lige ud i en Køre fra 11 Aft. – 8 ½ Morgen. Tror du ikke, det er en Galdehistorie? Det er ikke skærende eller stikkende Smerter (som alm. Mavepine) snarere som om noget presser paa øverst oppe i Maven – Mellemgulvet – og naar det er slemt gør det ondt i Ryggen ogsaa. Jeg tør næsten ikke spise, lidt Grød, Te Mælk og lidt tørt Franskbr.
Du spørger vel hvad Doktoren siger, men jeg har ikke haft Doktor. Jeg har betalt Medicin 64 Kr., Sygehuset har sendt Regn. paa 245 Kr og Dr. Fly (for et Aar) 166 Kr. Sogneraadet gør Vrøvl og synes ikke at ville betale mere, saa der sidder jeg nydeligt i det. Jeg har i Dag indgivet Andragenet til Sogneraadet om at blive ved med at betale det. Hvis jeg var i Sygekassen skulde det jo dog betales derfra, og jeg synes ikke der kan forlanges at en uformuende Aldersrentenyder skal betale den Slags selv. Du forstaar, jeg sender nødig Bud efter Læge nu, men gaar det ikke over, bliver jeg jo nødt til det. Tag at beskrive mig Karakteren af dine Galdesmerter. Dette er ikke sjovt – slet ikke, jeg er mægtig ked af det, har ellers følt mig saa stærk i den senere Tid, og saa kommer dette og slaar mig ned igen.
Elle har jeg ikke set siden før Jul, hun har været saa forkølet længe, men var nok kommen i Søndags, hvis det ikke havde været saadan et Hundevejr. Vi har talt et Par Gg. sm. i Telefonen. Nina fra Glorup spørger saa tit til ”Stisen” naar hun ringer om Søndagen.
Nu haaber jeg at høre lidt snart fra dig dette Kæmpebrev har da fortjent det.

Hils Axel og Nus saa meget, dejligt at hendes Aar har været saa fint.
Tusind Hilsner søde Dis fra din Junge
Onsdag 25-1-1944

[Indsat øverst s. 6, på hovedet:]
Har du hørt om Marie Balslevs store og frygtelige Oplevelse Ugedagen før Juleaften, ellers skal du faa den i næste Brev.

[Indsat øverst s. 1, på hovedet:]
Næste Dag paa Sengen. Jeg maatte have Bud eft. Dr. Fly nu til Form. Det er Galdeblærebetændelse, jeg skal ligge c. 3 Dage og maa forøvrigt ikke røre fede Ting – Smør, Fedt, Fløde – men ellers spise alt andet, f. Eks meget Sukker. Er det det, du fejler? Der er en meget øm [fortsætter ned langs venstre margen] Hævelse i højre Side af Maven, lige under Ribbenene

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet nederst på s. 6

Erik/Tinge Warberg Larsen havde en søn, Per, fra første ægteskab. Det vides ikke, om Grethe også havde en søn (jvnf. "Drengene"), eller om Erik havde endnu et barn.
Det vides ikke, hvem Stisen var.

Adressen er skrevet bag på kuverten

Adressen er skrevet på kuvertens forside

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB2449

Nej

Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Astrid Warberg-Goldschmidt