1913-12

Kære Mor! Tak for Dit store Festbrev forleden – jeg stod og bagte Pandekager, da det kom; men fra det Øjeblik var det, som om alle Pandekagerne var forheksede – og det er dog en af mine meget få husmoderlige Specialiteter at bage Pandekager – men fra dit Brev kom mig i Hænde – mislykkedes hver eneste en – og da jeg forud kun havde nået at bage 5 - så fik vi altså akurat hver sin – så storartet morsomt var Dit Brev! Ligeledes Tak for Pengene – det var rigtig nok ikke Meningen, jeg var udmærket veltilfreds med de 20! men naturligvis – Penge er ”brøvelige” – altid – som vi sagde i gamle Dage.
I Morgen skal jeg til Kjøbenhavn Juleærinder og glæder mig meget; så tager jeg min Kertemindepakke med og sender den derfra til Dig, vil Du så ikke nok fordele de små Pakker til de respektive Adressater. Jeg har glemt at sætte Sedler på selve Broderierne, så Du må helst lade dem ligge i Pakkerne, så der ikke bliver Roderi.
Jeg er meget stolt af Sjumses Andel i År: hun har - ganske på egen Hånd – komponeret Tegningen til Junges Lysdug – hun har tegnet den på selve Lærredet; men dette var for stift for hendes små, tynde Fingre, så jeg overtog Syningen. Ligeledes er jeg godt tilfreds med Tegningerne til Lille Puttes Billedbog – jeg har skreven Historien; det må gælde for ”Gave” også til Mornine. Nu er Sjums i Færd med at illustrere en Historie, som hun selv har forfattet til sin Far. Den er virkelig slet ikke så tosset – der er flere gode Ideer i den – det morer mig selvfølgelig uhyre meget – måske er min Skrivetrang omsat i Evne hos hende - hvem ved. Adam har broderet to meget søde ”Lysduge” til sin Far, dog er den ene vistnok til mig! men det aner jeg ikke!
Pakken til Dig selv må Du naturligvis ikke åbne – men tage med op til Be, så den kan komme på Dit Julebord. Hvor det er dejligt at være færdig i så god Tid med alting – i Lørdags var Esther og Inga her til Nattesyning; vi havde arrangeret os vældig hyggelig med ”bras” – Petroleumslampe og en Mængde ”Snask” – jeg gav Aftensmaden – de gav Snasket. Kl 12 kom Hr Printzen efter Esther – så serverede vi Te og sludrede til henad 1. Da Esther og hendes Far var gået fortsatte Inga og jeg; Kl 3 lavede vi frisk Te – med Horn og Smør – lifligt. Syede til Kl 5 – Inga sov her – i Sjums Seng - Sjums hos mig. Så havde jeg fuldendt Alfreds vældig store Sofapude – den er så pragtfuld, på mør ["mør" overstreget] lavendelblå Bay (?) et Uldstof altså – dejlige Farver i Mønstret, som også er meget smukt. Desuden får han en fin Messing-dørplade med A. Goldschmidt i fine Typer det er da også på Tide, at vi får en anstændig Plade! Den er fra Børnene, så giver jeg ham Ina Langes nye Bog – lige udkommen; han spiller jo hos hende og er meget glad ved hendes Timer. Bogen er om gamle Musikmestre, som hun er Specialist i; egentlig er hun Musikhistoriker og skal som sådan være meget fremragende. Vi var til hendes Koncert herovre forleden Aften, et yderst elegant Publikum - jeg har sjældent set så
II) megen Toilettepragt til en Koncert herover; Salen smukt pyntet med Blomster; Fru Lange spillede på 3 gamle Instrumenter – (gammel Musik) fra det 16- og 17ende Århundrede; et s.k. Hammerklaver – havde tilhørt Karoline Mathilde og henstået mange År på et Pulterkammer i – Horsens! dette fortalte hun i et af de små Foredrag, hvormed hun indledede hver ny Afdeling. Derunder var der et Klavichord og et Spinet, hun behandler dem mesterligt; desuden spillede en Italiener overordentlig kønt på Viola da Gamba – også et gammelt Instrument – ledsaget af Violin og Hammerklaver; til dette Nummer var alle Lamper halvt nedskruet – lyserøde Skærme – meget stemningsfuldt. En Damekvartet sang gamle franske Sange – accompagneret af Fru L. på Spinet. Bagefter stormede næsten alle hen for at trykke i Hånd – komplimentere – takke etc – hun er jo så populær. Alfred gik også hen og hilste – men præsenterede ikke mig; så gik Fru Lange pænt hen til mig og spurgte, om jeg var Fru G – og at det glædede hende at gøre mit Bekendtskab (gennem Fru Hagerman har hun hørt om mig) – og føjede til, om vi ikke havde Lyst at se op til hende. Hun er en stor Kunstnerinde – fænomenal grim og skal være meget falsk; men det gør jo ingenting; hun var i en hypermoderne dybt nedringet (ak, alt for nedringet) hvid Atlaskeskjole med forskelligt Overtræk og Indsatser – sort og karmoisin rødt – et sort Fløjlsbånd om Halsen – det Hele virkede lidt komisk – hun er vist op imod 70 År – men spille kunde hun og det er jo Hovedsagen; hun er vistnok et meget interessant og meget velbegavet Menneske. - Når mine små Veninder er heroppe - de var her også i aftes - er Alfred altid uhyre sød og elskværdig; og så får jeg meget at vide om hans Planer med Børnene – d v s det fortælles altså ["fortælles altså" overstreget] til dem; nu ved jeg altså, at de til Nytår skal begynde at spille Klaver – og rimeligvis hos hendes Lærerinde – den meget søde og rare Fru Siri Andersson – ung – smuk – og musikalsk; hun rejser hver Lørdag til Kbh. og tager Undervisning hos Bendix. Så bliver det vel også nok til at jeg spiller hos hende. Nå, nu må jeg hellere holde op – jeg har en hel Del Nusseri at gøre i Anledning af Københavnsrejsen. Mange Hilsner til Dig og for alle fra Din Putte.