Fynboerne
1948-02-06
Afsender
Johanne Christine Larsen
Modtager
Astrid Warberg-Goldschmidt
Dokumentindhold
Johanne anbefaler Astrid at købe en større pibe.
Louise/Lugge er ramt hårdt af sorg efter mandens død. Johannes Larsen skal bo hos hende nogle dage i forbindelse med en udstillingsophængning. Måske skal Louise flytte ind i en af Tornehaves sidefløje.
Johanne og familien har haft selskab. Martin/Manse havde skudt en tjurhane, og man inviterede gæster og møblerede om. Johannes Larsen ville tidligt hjem, men resten af selskabet festede til ud på natten.
Peter og Martin/Manse har tapetseret og hængt billeder op.
Laura/Bibbe har været hjemme. Hun synger i kor - blandt andet Haydn - og har fået en flot selskabskjole til dette brug.
Familien har lært tyske Ernst Hartmann at kende.
Transskription
[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru A. Warberg Müller
Bakkevej 12
Hareskov
[Skrevet af ukendt:]
9’ Febr. 1948.
besv. 22 Febr.
(næste Brev først – 6’ Marts!)
1946-48
[Skrevet på kuvertens bagside:]
Lindøgd. Dræby Fyen
[I brevet:]
Lindøgaard
Fredag
[Tilføjet af ukendt:] 6/2-48
Kære lille Dis!
Tusind Tak for dit sidste Brev, der jo ikke, som du selv bemærkede, var slet saa glansfuldt som alle dine senere Breve ellers har været. Tobaksmissèren er jo ret alvorlig, hvis du ikke kan vænne dig til Piben; mon ikke det vilde hjælpe, hvis du fik en lidt større Pibe, de bittesmaa er vist ikke saa gode at ryge af, og saa skulde du jo gerne finde noget meget mild Tobak, den – synes jeg – bider ikke saa meget paa Tungen som den fine Tobak, der næsten altid tillige er stærk. Jeg forstaar saa godt, at Savnet af Tobakshyggen maaske bliver det værste at undvære. - - Du tog lidt for tungt paa, at du ikke havde takket for Julebrevene – skidt med det, men du forstaar, jeg vilde bare vide, om du havde faaet dem. - - At I har ondt ved at faa Pengene til at slaa til, er sandelig ikke underligt, gid I maa kunne klare det!
Lugge havde jeg Brev fra for ikke ret længe siden, et ganske lille et – Svarbrev -. Saa vidt jeg kunde se, er hun ikke kommen ret vidt endnu; hun kan slet ikke taale at se Mennesker endnu; kun en Fru - nej jeg har glemt Navnet – havde været hos hende en Eftermiddg, en hun staar meget nær. Las skulde ind til Kbhvn i Anledn. af hans Udstilling; de havde ringet og talt m. Bes, som jo stadig bor der, om Las maatte bo der, og det maatte han, jeg kan ikke vide, om det ikke skulde gøre hende lidt godt, Las med sit rolige Væsen – og Lugge ved jo godt, at der bag hans dagligdags Facon findes megen Varme og Medfølelse. Mornine har jeg haft en Del Breve fra siden Mag. døde, og hun skriver stadig om, hvor forfærdelig Lugge lider, jeg har været bange for, at det helt skulde knuse hende, men for Børnenes Skyld gør hun jo, hvad hun kan for at komme over det, Hun ved endnu ikke, hvor længe hun kan blive boende, det skal nu undersøges, om Sidelængen i Tornehave er god nok (solid nok, menes der vel) til at der kunde indrettes en Lejlighed til hende der, det vilde hun helst, skrev hun, bo alene i et lille Hus kunde da aldrig gaa i disse usikre forbandede Tider med alle de Forbrydere, som Krigen har affødt, der hitter paa alt muligt ondt. Ja, Dis, det er som et stadigt Tryk dette at tænke paa Lugges forfærdelige Sorg, bare hun dog kunde blive Menneske igen, baade for hendes egen, Børnenes og vi andres Skyld. Jeg har gaaet lidt alene med min Sorg over hende, godt at Mornine har skrevet lidt til mig. Elle har jeg ikke set siden Magisterens Død, kun
2.
talt een Gang med hende i Telefonen efter Juleferien; da sagde hun, at Lugge havde saa forfærdelige faa fysiske Kræfter.
Vi har egentlig haft en rørig Tid her; I Dag for en Uge siden havde vi Selskab. Manse havde nemlig skudt en Thurhane, da han i Julen var paa Båxhult, og Lysse havde givet ham den med hjem: saa vilde Manse have Dr. Agners og Lases herud at spise den, og du kan tro, det blev en Succés; de fik Silde- og Ostesnitter X først, dertil havde jeg givet ½ Flaske Snaps; saa Tjur og henkogt Fasan, Æbletrifli m. vores dejlige fede Flødeskum paa - de jublede over al den Fl.sk. Jeg havde været lidt ængstelig for om Lases og Agners, der aldrig før havde sets, kunde spænds sammen, men det gik fortræffeligt. Jeg havde lavet Stue i Havestuen, hvor Manse har Soveværelse, flyttet hans Dyne væk, saa Sengen blev en Ottoman, det store Gulvtæppe og Lænestolene flyttet derind, et lille lavt Bord med Tobaksanretn. foran Ottomanen, Tæppe foran, mit brogede Slumretæppe hængt for Havedøren, Julelys i en Række paa Dragkisten – ja, da vi kom derind efter Bordet, og Edel havde tændt alle Lys, og Stuen var varm og helt gennemlun, saa var det aldeles henrivende
[Skrevet langs sidens venstre kant:]
X da vi gik til Bords og Las saa Snitterne paa sin Tallerken sagde han: H ["H" overstreget] sikke noget dejlig Mad!
saa jeg selv var helt imponeret af det. Ud paa Aftenen The her i Spisestuen, men saa vilde Las ogsaa hjem. Han var om Onsdagen kommen i Seng Kl. 4 ½ efter en Fødselsd. i Faaborg – Mads Rasmussens Søn fyldte 50. Godt gjort af en Mand paa 80. Bagefter festede vi videre med Doktorens, som begge er knusende søde; Fru A. havde en Sammenplantn. med til mig, som har staaet lige til i Dag: to røde Tulipaner, blaa Krokus m. 3 Blomster og gule Erantis, den har været henrivende. Søndagen før havde Manse, Tinge og Peter tapetseret her i Spisestuen, jeg er meget imponeret over Arbejdet, det er som en Fagmand har lavet det. Tapetet meget smukt fint grønstribet, meget lyst. Hele Mandagen hængte vi Billeder op – ja, det var da Manse, som gjorde det; jeg havde Køkkenarbejde, da Edel havde fri fra Søndag Middag til Tirsd. Morgen. Jeg synes, hun maa være bleven imponeret, da hun kom ind den Morgen, for alt var gjort rent og i Orden, Blomsterne bruset, alt paa Plads, Gulvet vasker og bonet og Væggene fulde af Kunst. Jeg havde ikke rørt en Finger ved det, Manse og Peter lavede det hele, men ikke eet Billede blev hængt op, uden at jeg blev klar ["klar" overstreget] kaldt ind for at afgive min Kendelse.
3.
Manse sætter i det hele taget og i alle Forhold megen Pris paa min Dom og Mening, det kvæger mig meget; han er i det hele taget saa umaadelig sød imod mig, og altsaa ogsaa anerkendende; naar man gaar i sit 75de Aar, maa man vist ikke undlade at sætte Pris paa det og det gør jeg ogsaa.
Vi har haft Bibbe hjemme et Par Dage; hun kom Onsd. Aften ved 9 Tiden og vi havde saadan en hyggelig Aften med hende; trods al hendes Lykke m. Lauritz længes hun efter os og Lindøgd. og hun var saa glad over at være her hos os. Hun kan desværre saa daarlig holde til saa tit at komme sent i Seng; hvad de har haft af Koncerter, Prøver, Sammenkomster, Jubilæumshistorien! ja, jeg kunde slet ikke følge med i det. Hun har faaet en pragtfuld Selskabskjole, lang, sort, vid, nedringet, sort Silke; de skulde forleden til Odense, hvor Aarstiderne af Haydn gik, Bibbe sang i Koret. Der saa vi Kjolen, da de kom efter Manse, som de havde inviteret; jeg skulde ogsaa have været med og sørgede over ikke at kunne; jeg gik med Tøffel p.Gr.a en betændt Ligtorn, Fanden staa i den! Bibbe saa henrivende ud i den Robe, og saa har hun faaet en Frakke med Sølvræv, hun er ikke billig!
Hen paa Eftermiddagen næste Dag gik hun og Lise, som Agraren havde hentet om Morgenen ned til Lindø, hvor hun skulde dyrke dem Resten af Dagen det var neml. Pers Fødselsdag, og Per er jo Bibbes Yndling. Næste Dag over Middag ["over Middag" indsat over linjen] kørte Peter hende hjem paa sin Motorcycle; du kan tro, det var dejligt at have hende.
Vi har dyrket en lille Tysker Ernst Hartmann, som Manse og Poul Gregersen havde truffet nede ved Havnen; Manse inviterede ham til Middag i Søndags og saa kom han igen Tirsd. Aften (Peter hentede ham) du kan tro, det var en straalende glad lille Tysker, som Peter kom ned, vi havde været gode imod ham, og han fortalte mig, at han syntes, han havde lært saa meget af os ved Samtalerne med os; de Tyskere skal jo have Sandheden at vide fra andre, i deres Hjemland faar de den saavist ikke at vide; ingen af hans Kammerater vil indrømme at Tyskland selv var Skyld i Krigen, sagde han, men han selv begyndte at forstaa det. Han var Lægesøn fra Bremen, af Officersfamilie.
Lørdag Nu maa jeg se at faa dette færdigt. Jeg skal nok sørge for Plads til os i Nyborg; mon den Tur virkelig skulde blive til noget, det mener altsaa Fru Føge, jeg har ellers haft mine Tvivl. Jeg tror nu ikke, det bliver svært at skaffe Plads først i Maj, Sommerferien er jo noget ganske andet, men der er næppe mange paa den Tid, hvor vi vil være der.
Gid det nu maa gaa bedre med alle dine Genvordigheder lille Dis! Hils Axel og vær selv hilset fra din Junge.
[Skrevet langs venstre kant på s6:]
Tirsd. Aften sad vi og snakkede med Tyskeren til halv 1; du skulde have hørt mit Sprog, halv tysk og halv engelsk – som han taler; vi lod ham tale Tysk og svarede paa Engelsk, det gik stolt.
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Johannes Nicolaus Brønsted døde 17. dec. 1947. Tornehave i Birkerød var han og hans families hjem.
Gårdens og byens navn er skrevet bag på kuverten
Adressen er skrevet på kuverten
- Agner
Alhed Marie Brønsted
Ellen Brønsted
Else Birgitte Brønsted
Johannes Nicolaus Brønsted
Louise Brønsted
Peter Oluf Brønsted
Thora Cohn
- Føge
Poul Gregersen
Ernst Hartmann
Joseph Haydn
Adolph Larsen
Andreas Larsen
Jeppe Larsen
Johannes Larsen
Peter Andreas Larsen
Else Larsen, Else, Andreas Larsens kone
Christine Mackie
Axel Müller
Lauritz Pedersen
Holger Rasmussen
Mads Rasmussen
Ane Talbot
Erik Warberg Larsen
Lise Warberg Larsen
Martin Warberg Larsen
Per Warberg Larsen
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, uden registreringsnummer
Nej
Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen