1958-01-16

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Johanne Warberg Larsen
Lindøgaard
pr. Dræby
Fyen.

11-7-03
13-11-02.
18-1-58

[På kuvertens bagside:]
A. Warberg Müller
Hareskov.

[I brevet:]
Hareskov 16 Jan. 1958

Kæreste lille Junge!
Tak for dit Brev, som kom igår – på Axels Fødselsdag, som jeg hvert Aar fejrer i mit Hjerte, og tænk dig, Sigrid huskede Dagen og kom med en henrivende Buket af gule Mimoser og rød Fuxsia, den står nu i mit Vindue til Ære for Axel, som jeg aldrig, aldrig glemmer, min søde, goe, kærlige Axel. –
Men dit Brev, lille Junge! Hvor er det jammerligt med den akavede Hånd – og hvad det fører med sig! Besynderligt. Træthed og Søvnighed? hvor kan det forenes med stærke Smerter! Skal da dit Livs mange Plager være uendelige, jeg synes at de gerne kunde lade dig i Fred nu, da vi alligevel snart skal herfra, vi sidste. Er det ikke sært, at vi nu kun er tre Søstre! Da Elle levede, syntes jeg endnu, at vi var en Flok, en ubestemmelig Skare, som man endnu måtte tælle op – nu er det nemt gjort. – Kan du dog forstå, at Dede ikke har mælet et Ord om Elles Billede! Jeg har intet imod at forære ham det, det er ikke dét, men et lille Ord om det, kunde han dog godt give, jeg var da så glad over at have fremskaffet de Billeder og glæder mig hver dag over at se på Elle – så lyslevende. Billedet står her foran mig på Skrivebordet, så jeg har det bestandig for Øje. – Jeg vil prøve at få fat i Avisen med din Artikel, den hører absolut med i mit ”Arkiv”. I Lørdags måtte jeg tage fri, da Esther og Gustav havde meldt sig til Em. Kaffe. Han havde – som altid – en Flaske Portvin med, som hastigt og velbehageligt forsvandt i vore Struber. Han er stadig fyldt med Historier om det ”enestående Hjem” – Erikshåb. Som 13årig (i 94) hørte han Far sige til Otto: ”jeg har så mange Bekymringer, Kære (du husker vel, at Far kaldte dem Kære og Fru Kære?) – min Be har haft en ulykkelig Forelskelse, og nu skal hun til Italien for at komme over det. Men det koster mange Penge.” For et Par Aar siden hørte jeg for første Gang (af Laders), at det med ”Studenten” havde været en meget alvorlig Affære for Be. Laders sagde: - ”der bar Harald sig ikke rigtigt ad – blev ved at holde Alhed hen.” Han havde lige haft fat i en Bunke gamle Breve fra Be til Marie om det altsammen og sagde, at vi skulde vel egentlig have haft dem, men – så vidt jeg husker – havde han brændt dem. Jeg synes nu, at det er lidt af en Forbrydelse at brænde vigtige Breve. – Mellem Gustav og Esther er Kærligheden stadig rødglødende, og hvor jeg under hende, at der endelig engang er nogen, som helt går op i at være noget for hende, hun har hidtil haft det meget hårdt, altid Fattigdom, hårdt Slid og så den skrækkelige Leddegigt. Gustav skrev til mig – ”Jeg er helt fortvivlet over Esthers Pinsler”. Ja, jeg under Esther den store Lykke, selvom det jo for mig betyder Savn. Det betød meget i min ensomme Tilværelse, at hun kom hver Søndag, og hvor vi havde det dejligt sammen. Som nu i Søndags – hele den lange Dag så jeg ikke en Sjæl, hørte ingen menneskelig Stemme. Men
2 i Søndags var jeg dog garderet, idet jeg skrev hele dagen på D.s Skuespil. Jeg skrev det på 8 dage – 72 Sider med 2 Gennemslag. Han kom næsten hveranden Dag, dels for at opmuntre mig med fine Cigarer, dels for at drøfte Stykket. Jeg gjorde opmærksom på meget, som forekom mig forkert – han gav mig Ret og skrev det om. På den Måde bliver det et interessant Bekendtskab og ikke så træls. Vi er jo bleven dus, det uddyber Fortroligheden. Vi taler så udmærket sammen og er forbavsende enige om mange store Ting. Han var henrykt over at få Arbejdet så hurtigt og gav mig 50 Kroner for det! Lige det dobbelte af det sædvanlige. ”Jeg siger altid: giv mig ikke mere end du har Råd til – jeg har bedre Råd end du, for du har mange at sørge for (Kone og tre Børn). Det lér han af – men noget er der om det. Vi gamle har jo så få Fornødenheder. Tænk, han betaler 17.000 i Skat!! først når de er betalt, er Resten hans. X) [Indsat i venstre margen s. 3:] men han forsikrer mig dog at ”han har det godt.” [Indsættelse slut] De er for slemme, det må give Bagslag engang. De med deres Palads-Skoler, Palads Alderdomshjem m.m.m. Holger er forfærdet over, hvad der bare i denne lille Landkommune gives ud til helt luxuøse Frokoster og Middage – det ene med det andet, osv.
I Formiddags da jeg var gået i gang med en Vask, der havde stået i Valoblød et Par Dage, kom lille Marie med nylagte Æg, som jeg køber af Skomageren for 25 Øre pr. Stk. Tøjet var sat over til Kogning og så lavede jeg Kaffe; Kager var her fra Gustavs Besøg, og Cerut havde jeg også. Så fik vi en hyggelig gammeldags Snak, jeg ser hende sjældent nu, da jeg gør alt selv – efter Elles Recept!
Så sagde hun, at hun hellere måtte trække en Snor i Haven og hænge Tøjet ud. Vi lagde en Gummiskive i Vasken (hvid Emalje) og skyllede så Tøjet i Vasken! Marie vred det – en stor Lettelse. Så spurgte hun, hvad jeg skulde have til Middag? Jae – jeg har tre store kogte Kartofler, som jeg vil lave Frikadeller af. Nej, sagde Marie. Jeg har idag kogt Suppe på en stor fed Høne og en Kalveskank, nu går jeg hjem og henter en Portion til Fruen” (som hun altid kalder mig). Og så kom hun med en stor Kande Suppe, hvori Boller og Rødder, og en Pakke med Hønse og Kalvekød nok til tre Dage! Det har jeg nydt nu, og det er jo dejligt at få Mad, som man aldrig laver til een – jeg elsker Hønsekødsuppe!! Er hun ikke sød!
Mine søde Børn i Bagsværd har aldrig meget at baxe med, Ib rædsom medtaget af Gigten – dennegang m. Sengeleje. Nille i Sengen med Feber – dog begge oppe nu, og Nus har også haft en omgang. Besøget svigtede med Udstillingen i Aar, men lige de sidste Dage kom nogle få velbeslåede, så de fik det da op på 600 (imod 1000 ellers) og Ib solgte et Maleri til 200. Nille solgte små Juletræsfugle for c 35 Kr! Jeg skrev vist om Kumpanerne fra Skattevæsnet, der ikke vilde tro, at de levede af så lidt og satte dem i Skat til 200 mdl.!! ofte har de knapt mere, så det var et Chock – sikkert det, Ib sloges ned af. De skrev og udbad sig personlig Samtale, så tænker jeg, det klares. Nu var her en lille Visit – og da var hun atter i godt Humør, de har gode Ordrer. Sjums venter stadig på Indlæggelse. Jeg? nej, ”vel ved det” er jeg ikke i Vinter, det kommer nok først, når jeg atter kan gå ud. Stadig Bronchitis – Astma – Træthed. Men ikke slemt, jo. Med det milde Vejr er her dejlig varmt overalt – jeg købte Brænde for Lugges Penge og fyrer hver Middag i Køkkenet. I næste Uge tager jeg fat på Molles [det følgende indsat i venstre margen, lodret s. 4:] Breve. Og derefter min Bog. Den morer mig ikke mere.
[Indsat øverst s. 1:] Jeg er så spændt på Jeres nye Bolig – hold mig endelig à jour. Virker Manse med det? S.u. Her er min Haves første Gækkelilje. Nej, for Søren, det er jo kun Blade! Tusinde osv din Dis