Menu

Fynboerne

1898-4

Modtager

Johannes Larsen

Dokumentindhold

Vilhelmine Larsen har sendt et maleri til Johannes i København. Hun vil gerne have ham til at fortælle om, hvordan valget blev fejret i København. Ved han noget om sin fætter Otto Meyer?

Transskription

Kjære Johannes
Maleriet kom vel i god Stand til dig jeg gjorde mig den største Umage – igaar kunde jeg ikke faa det ordnet med Penge og idag er det ligenær – men denne Krone som er hæftet paa Strømperne hjælper saa skal jeg snarest sende nogle Frimærker vi ere raske og venter at høre at du ogsaa har det godt – fortæl os dog hvad du mener om Otto Forældrene ere jo ængstelige og naar er han færdig lad os dog høre lidt om den storartede Valgbevægelse i K vi havde det jo kun i det smaa her for Godsforvalteren var meget højt oppe og sagde saa hoverende – idag er det Sejr
Om Aftenen blev de unge oppe for at høre Telegrammer og da han saa kom sagde han meget myg vi tabte.
Hils Alle jeg skal skrive et længere Brev til naar vi i morgen har faaet dit – hils Alhed og lev vel min allerkjæreste Ven din trofaste Moder

Fakta

PDF
Brev

dansk

Johannes Larsen opholder sig i København sammen med Alhed. Dette fremgår af andre breve fra april 1898. Der var folketingsvalg d. 5. april 1898 med stor sejr til Folketingets Venstre. (Wikipedia)

Johannes Larsen bor hos Lützhøft i København ( ifølge andre breve fra april 1898). Familien Larsen stemte højst sandsynligt på partiet Venstre. Den nævnte godsforvalter stemte muligvis på partiet Højre. Venstre vandt 10 mandater ved valget. Højre tabte 9.(Wikipedia) Det er uvist, hvem godsforvalteren er.
Otto Larsen Meyer rejste udenlands ( muligvis Tyskland) i 1898, hvilket kan have været årsag til forældrenes ængstelse.

Kerteminde
København

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien