Menu

Fynboerne

1893-10-29

Afsender

Johanne Larsen

Modtager

Laura Warberg

Dokumentindhold

Johanne takker for, at hendes mor har sendt hatten. Det er sjovt at høre om moderens planer for sølvbrylluppet.
Johanne har selv tænkt over, at Thorvald og hun har forskellig holdning til religion - som moderen er inde på. Men har Johannes forældre ikke også det, uden at det har skadet deres samliv? Ja, Thorvald skal være præst, men i den nye generation er kvinden ligestillet med manden. Et par på egnen måtte bryde forlovelsen, fordi den ene var grundtvigianer og den andre indremissionsk, og det var Johanne vred over. Hvorfor er moderen dog bange for, at Johanne ikke vil være trofast? Fritænkning fører ikke til "vederstyggeligheder". Hvis Thorvald og hun ikke længere holder af hinanden, hæver de forlovelsen. Johanne hader i øvrigt mennesker, som bliver "for forlovede". Thorvald har sendt et godt brev, hvori han kommenterer spørgsmålet om forskellig opfattelse af religion.
Der skulle have været gæster - Kiær og en engelsktalende pige, som Johanne skulle samtale med, men de meldte afbud.
Ove har svært ved at lære at læse og skrive, men han er hurtig til det praktiske.
Carl Berthelsen taler om at invitere Albrecht på besøg og om at besøge Gelskov for at se på tyre, men han får det ikke gjort.
Det bliver sjovt at få Ellen på besøg.
Alhed har forsøgt at snyde med en togbillet.
Johanne spiller revyviser for Carl Berthelsen, og de minder hende om tiden i København.

Transskription

[På kuvertens forside:]
Fru Laura Warberg
Erikshaab.
pr. Højrup Station.

[I brevet:]

Søndag Formiddag
29-10-93.

Kære Mor!
Tusend Tak for Hatten, som jeg fik i Dag, men jeg er jo alligevel saa angerfuld over, at du skulde knurre for dens Skyld, men det var vel ikke saa ondartet et Knur; jeg skal sige dig, at Fru B. havde allerede den Gang talt om at invitere Elle til om 14 Dage og ["og" overstreget] men ikke da bestemt at jeg kunde skrive noget om det, og saa længe kunde jeg ikke vente; min Hue har jeg, men de vilde have grint af mig, hvis jeg havde gaaet med den på denne Årstid; de er temmelig comme il faut i deres Klædedragt her. Da du var i Kbhvn. vidste jeg ikke at jeg havde glemt den derinde, det var først nu da jeg rejste, at jeg opdagede det. Nu håber jeg, du har tilgivet mig og ikke knurrer mere! -
Du kan tro, jeg var glad ved dit lange Brev; det var saa morsomt at høre om dine Planer for Sølvbrylluppet; ja, det skal nok blive en storartet Dag, jeg glæder mig allerede til det. Nej, du kan tro, Thorvald svigter ikke paa den Dag. Det var for Resten ganske mærkeligt, at hvad du skrev om Thorvald og mig gik jeg netop og tænkte saa meget paa i de Dage, da jeg fik dit Brev. - Det er sandt nok, at vi er forskellige i vores religiøse Anskuelse, men i alle andre stemmer vi godt overens, og saa meget er sikkert, at det vilde være Tegn paa - ja, hvad skal jeg sige - Indvikling hos os, om det skulde have skadelig Indflydelse paa vort Ægteskab. Jeg vil spørge dig om én Ting: stemmer du og Far da helt overens i religiøse Sager? det gør I dog vist ikke og har det haft skadelige Følger for jeres Samliv? Det mener jeg dog ikke. Sandt nok at det vil træde skarpere frem, eftersom Thorvald bliver Præst; men saa til Gengæld tror jeg - ja det er vi for Resten enige om, jeg kan huske vi har talt om det - at den kommende Generation, vores Generation faar bedre Forstand paa at føre et lykkeligt Ægteskab end den nuværende og det tror jeg igen kommer af, at Kvinden føler sig og gør Fordring paa at være ligestillet med Manden i aandelig Udvikling eller rettere stræber efter det ["eller rettere stræber efter det" indsat over linjen] - Ja, det vilde absolut være en Fejl om to Mennesker, der virkelig holder af hinanden ikke skulde kunde blive lykkelige med hinanden, selv om de har en ["en" indsat over linjen] lidt forskellig Opfattelse af Religionen. - Den Dag, der var "[ulæseligt ord] Indremissionærer i Tarup, sad de og talte om, at en Forlovelse var hævet fordi den unge Pige var Grundtvigianer og han indremissionsk; jeg syntes, og sagde også, at det var da aldeles forfærdeligt men de fandt det ganske i sin Orden; det er dog min Sandten for galt, synes jeg og Tegn paa en utrolig Fanatisme - og Intolerance med - Du skriver, at kan jeg dog blive trofast mod Thorvald; hvorfor tror du dog ikke det? Giver jeg nogen Anledning dertil? Jeg kan slet ikke forstaa, hvor du kan komme paa de Tanker. Ved du hvad, jeg kunde næsten ikke lade være med at le, da du mente, at Fritænkeri ofte følges med at hylde den fri Kærlighed "og andre Vederstyggeligheder" - hvad mener du med de and. Veders? Ja, for såvidt hylder jeg den frie Kærl. (jeg aner for Resten ikke, hvad man mener med det!) At i det Øjeblik jeg ikke mere holdt [et par bogstaver i ordet overstreget, og "o" indsat over det] af Thorvald, hævede jeg straks Forlovelsen, men det kan du være sikker paa han ogsaa gjorde, hvis han kom i den Situation det vil jeg da haabe. Men du kan virkelig være ganske rolig i den Henseende, det skulde gaa mærkelig til, om vi skulde skilles. Og jeg forstaar egentlig slet ikke den Angst for min Trofasthed; det kan maaske komme af, at jeg bestræber mig saa meget for ikke at bliver ["r" i slutningen af ordet overstreget] et Forlovelsens ["Forlovelsens" indsat over linjen] Hængehoved, for at man ikke med Rette skal sige: ["]nu er hun bleven forlovet og derved tabt for denne Verden": det kan du maaske ikke forstaa, men jeg hader, naar Folk gaar saa fuldstændig op i deres Forlovelse, at de kun har Tanke for sig selv og Genstanden. (Jvfr. Christine og Leonard) og det maa da ogsaa være det behageligste for andre, at man ikke sådan går og bliver for forlovet. - - Alt dette er kun skrevet til dig; jeg haaber ikke at du viser Brevet til nogen andre. -
Søndag Aften. Vi skulde have haft fremmede i Aften; Kiærs fra Klintebjærg; der skulde have været en ung Dame med, der kun kunde tale engelsk og Fru B. havde sagt, at jeg maatte paatage mig at snakke med hende; hvilket jeg jo havde gruet for, men saa fik de selv fremmede og sendte Afbud, så vi maatte spise al den gode Mad alene - Vingelé Crême o.s.v. -
- Du spørger om Oves Fremskrift ja, egentlig er han ikke saa lærenem, som jeg troede i Begyndelsen han er alt for praktisk til at sidde og makse med de Bogstaver, men det er storartet som han forstaar sig paa alt det ude omkring - lige til han snakker med, naar hans Far og Forvalteren drøfter et eller andet. Saadan noget som Geografi er han flink til og hans Bogstaver er pænt skreven, men læse og stave det er han sen til. Fru B. er af og til inde at høre paa; det er jeg glad ved, saa kan hun da se, at det er fordi han har ondt ved det og ikke fordi jeg sløser med det. - Carl snakker af og til om at telefonere efter Far; da her var Pølsegilde snakkede han et Par Dage før om at skrive efter ham og jeg tror bare det var fordi han ikke kunde faa sig til at skrive Brevet, at det ikke blev til noget; saa et Par Dage efter vilde han til Erikshaab og Gjelskov (vist noget om nogle Tyre, han vilde se paa) men det kunde han heller ikke faa sig bestemt til; nu i Morges spurgte han mig om jeg vilde med til Stationen og telefonere efter Far; han skulde have et 3Mands l'hombreparti i Aften og vilde saa have haft Far til 4de Mand; men det var da godt, det ikke blev, for Partiet væltede jo, da Kiær ikke kom - ja Far var naturligvis ikke kommen alligevel - - . Nu til November faar vi et ordentligt Rod; hele Besætningen skal skifte, undt. Forvalter, Mejerske, Kusk og 2 Barnepiger.
- Hvor det er sjov med Elle, der skal herned; det rene Tøj kan jo godt vente til den Tid; skriv om din Mening om Tarupturen - ja den skal naturligvis vente til en Gang efter Jul, men Elle kan jo tage et lille Svip derud nu med det samme. Mon Elle ikke kunde aftale med Frk Poulsen med det samme; hvis hun nu ikke kan spille med mig faar jeg jo en forgæves Tur derud og det er jo da en Krones Penge - ja, der ved jeg nu ikke, hvad du mener; jeg er altid saa upraktisk til at indrette sådan noget. - Mandag. Videre kom jeg ikke i Aftes; jeg gik i Seng og laa og læste i Nøddebos ["s" i slutningen af ordet overstreget] Præstegaard og grinede saa jeg blev bange for jeg havde vækket den slumrende Greve. - Jeg har lige nu faaet et langt Brev fra Thorvald, der har sat mig i glimrende Humør. Som jeg vist skrev til dig havde jeg selv spekuleret lidt over de Dele, før du skrev om det og jeg havde ["havde" overstreget; over ordet er skrevet "var"] var selvfølgelig gaaet til Thorvald med det, men han slaar alle mine Betænkeligheder til Jorden, saa de falder som Dug for Solen - hvis det ikke regnedes for saa upassende at lade andre læse sine Kærestebreve kunde jeg have Lyst til at sende dig lidt af dem - - Han fortæller en kostelig Historie derinde fra: da de skulde følge Rimse paa Banegården vilde Be gærne spare sine 15 Ør. i Personbillet og siger derfor kækt med høj Stemme ude i Forhallen: ["]Aa skit - vi snyder" og gaar derpaa mod de tvende [[ulæseligt ord] i fuld Fart; men den ene af dem maa have hørt hendes forvorpne Udtalelser, for han greb hende i Armen og drejede hende med et vældigt Tag om igen. Aa hvor jeg gærne vilde have overværet denne Scene? - -
- - Fru Berthelsen sagde forleden, om jeg vilde hilse, naar jeg skrev hjem og Carl sagde i Formiddags om jeg vilde bede jer om at sige til Onkel Syberg at han snart kom ned og saa paa hans Tyre. (Jeg er nu ligesaa vis paa som noget, at det ikke bliver af alligevel) Carl har købt nogle Revueviser, som jeg spiller for ham og vi er lige henrykte over dem begge to; de minder mig om Kbhvn. jeg hørte dem hele Vinteren igennem. Saa, nu vil jeg ikke mere. Vil du ikke nok sørge for, at Elle skriver til Fru B, hvis du mener det. Vil du hilse alle. Det er dog godt med Frk Jensen der begynder lidt at komme til Hægterne igen. - Husk saa ikke at vise Brevet til nogen. Tusende Hilsner til dig selv fra Junge.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet på brevet

Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 2016

Nej

Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen