1947-12-20

[Håndskrevet på kuvertens forside:}
22 Dec. 1947.
Fru A. Warberg Müller
Bakkevej 12
Hareskov
13-3-2007.
21-6-2000.
BWP.

[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
Lindøgaard Dræby St Fyen

[I brevet:]
[Indsat julemærke med teksten: ”Jul 1947 Danmark”.
Lindøgaard 20-11-1947.

Kære lille Dis!
Her har du mig saa igen til det rigtige Julebrev; nu er det Aften jeg har ikke travlt med noget og her er Fred og Stilhed. Peter er taget til Odense, Edel og det lille Snakkehoved til Ena gaar til Munkebo om et Øjeblik; naar Ena er her i Stuen er hun meget stilfærdig, siger ikke ret meget, men naar hun er her i Køkkenet hos Edel gaar den lille Knevver uafbrudt – bogstavelig talt; jeg har sagt til Edel, at det var næsten uudholdeligt at høre paa, her er jo saa lydt, men hun bremser hende aldrig. Hvor findes der er Paradis uden Slangen?
Jeg er saa mærkværdig fremmelig med al Ting i Aar, det skyldes naturligvis den gode Hjælp fra Edel jeg kan godt sidde og smaadrive lidt uden at det gør noget og til de sidste Dage, Mandag og Tirsdag er der ikke meget at gøre. Vi har ellers i Aar bagt Smaakager for Grete, hun har Besvær nok med alt sit, naar hun har de to Børn at passe med al den Vask; de Børn skinner ogsaa altid af Renhed. Vi har bagt Vanillekranse, Jødekager, Kakaokager og brune Kager og 12 Lagkagebunde til hende; vi selv skulde have 6 Bunde, saa Edel bagte i Formiddags 18 Bunde, og da der kun kan staa een Kageform ad Gangen i Ovnen [”i Ovnen” indsat over linjen], kan du forstaa, at det var et helt anseligt Job. De skal have Barnedaab dernede i Morgen; Bibbe skal bære den lille henrivende Dreng og Lauritz skal staa Fadder; jeg tager ikke med i Kirke, maa være lidt forsigtig til Julen, men haaber, at Lauritz vil køre herom ad og tage mig med derned eft. Gudstjenesten jeg er ikke begyndt at gaa ud endnu. Det skal kun være Kaffebord, det er saa fornuftigt af dem at de ikke laver stor Spisning.
Hvor det dog er vidunderligt, lille Dis, at du har faaet din Arbejdslyst og –evne tilbage igen, for det er jo Tegn paa, at Fysikken er kommen i Orden igen; hvem kender ikke den rædsomme Ugidelighed naar man har været fysisk nedbrudt; mon ikke Åndens Grundlag er Fysikken – ja naturligvis kun til en vis Grad. Det er dog sjovt, at du paa dine gamle - jeg mener ældre – Dage er bleven bildende Kunstner, det er forbløffende med dine to Børnebøger. Og Tillykke med Kakkelovnen; det var sikkert haardt tiltrængt og skal nok hjælpe Axel godt. Og Stolen – ja man kan jo ikke faa både i Pose og i Sæk, og den Stol, han fik af Charles, der der staar ved Siden af Skrivebordet, er da egentlig behagelig at sidde i, jeg nød den da den Sommer, jeg var hos Jer; dette med at der ikke bruges nævne-
2.
værdig mere Brændsel paa denne Maade, skal nok passe; det foreholdt jeg til Fru Thorsen, naar hun, da de boede i Kærbyhus, kun fyrede i den ene Kakkelovn, som saa skulde opvarme Nabostuen; jeg sagde altid, der bruges ikke mere Brændsel, og Varmen bliver meget behageligere. Du ved ikke, lille Dis, hvor det glæder mig, og hvor jeg tager Del i din Glæde over, at Axel bedres, det er rigtignok vidunderligt, og hvor mærkeligt, at Axel har den Bankvirksomhed i Udsigt; jeg har ogsaa hele Tiden sagt – eller skrevet – at der ganske sikkert kunde blive Arbejde ved et eller andet, naar han holdt op med Frihavnen.

Du skriver som Efterskrift i dit Brev: ”Hvor pragtfuldt, at Lauritz vil hente os i Nyborg, og at vi skal hjem til dem først,” jeg ved ikke rigtig, hvad du mener med det; naar du og jeg kommer til Nyborg er vi jo, hvor vi skal være; jeg skrev vist blot at Lauritz (en af de Dage, vi er i Nyborg) vil komme ud efter os saa vi kan besøge dem i Bovense. Stedet er, efter Lauritz’ Raad funden, det ligger ved Stranden lige ved Skoven. Men lad os nu først se, om det bliver til noget, der er jo længe til.
Forleden dag fik vi Besøg af en ung, meget tiltalende Maler fra Odense, Georg Poulsen, han bad om at laane nogle af vore Las-Billeder X; X til en Udstilling i Odense i Anl. af hans 80 Aars Fødselsd. d. 27-12. [X ”til en Udstilling i Odense i Anl. af hans 80 Aars Fødselsd. d. 27-12.” indsat over linjen]; han fik 4; bl.a. de smaa Fuglebilleder som Las malede til Agraren, da han kun var 14-16 Aar; jeg havde ladet dem indramme, det ene oven paa det andet [Tegning] – saadan; 2 Fuglekonger og en Rødirisk; det er det allerførste i Kataloget, som er ordnet efter Aarstal; dette fra 1881 – dog med Spørgsmaalstegn, for jeg mener at vide, at han var 16 Aar, da han lavede dem. Manse fik Indbydelse til Udstillingens Aabning i Dag; han og Peter var derude og de havde moret sig godt, Las Puf og Else var der Las havde været saa levende og gaaet og virket – regeret, tror jeg, Manse sagde! Tænk, at han tager ind til Magisterens Begravelse, gid vi dog maa faa lidt mildt Vejr, jeg synes, det er lidt letsindigt – paa denne Aarstid, de vilde se at komme hjem samme Dag. Jeg haaber, at Manse vil tage derover ogsaa, men ved det ikke bestemt.
Agraren, Manse og jeg er bedt til Middagen paa Lases Fødselsdag i Dag om 8 Dage; Manse er bleven udvalgt, fordi han og Las er saa særlig gode venner, der er altid en umaadelig Mængde Snak imellem dem, naar de er sammen, ellers hverken Tinge, Bibbe, Henning, Bror og Lasse Sw. det vilde jo være at gribe for vidt om sig, da jo

3.
deres respektive Mænd og Koner saa ogsaa skulde med. Jeg baade glæder mig og ikke glæder mig. Man er ikke rigtig i Humør til en stor Fest, naar man er saa opfyldt af Sorg over lille Lugge – havde det bare været et Par Maaneder senere. Vi skal spise i Værkstedet, hvad vi ogsaa gjorde, da de lavede Fest for Rie, da hun fyldte 70; skønt det var d. 5te Juni, frøs jeg saa det stod efter, fordi jeg sad lige ved Døren, der gik ustandselig, naar de opvartende skulde ud og ind; det havde jeg - lidt bekymret - fortalt Manse, og tænk i Dag sagde han til Puf, hvem han jo traf i Odense, om de ikke vilde sætte mig, saa jeg ikke fik Træk fra Døren. Ved du, hvad jeg skal iføres ved Selskabet: den brune uldne Kjole, som du sendte mig i Fjor. Mon jeg dog har fortalt dig, at den er bleven saa smuk? der er en Begejstring over hele Linien de Par Gange, jeg har haft den paa den har den lille Syerske oppe fra Strandgyden rigtignok haft Held med. Jeg har nok en sort Silkekjole, men dels er den gammeldags og dels tør jeg ikke tage saa tynd en Kjole paa; du synes vist, jeg er blev svært omsorgsfuld med mit Helbred, men Gang paa Gang har jeg i dette Efteraar haft Lungebetændelsefornemmelser, ondt i Bryst og Ryg med Stik og hvad der hører til, som da jeg virkelig fik Lungeb. for et Par Aar siden, saa jeg synes, det er kun min forbandede Pligt at passe lidt paa. Fejlen er sikkert min egen, idet jeg har forsømt at hærde mig lidt ved at gaa Ture hver Dag, men det er nu ikke altid saa nemt.
Mon jeg har fortalt dig, at vi er flyttet ned i Spisestuen for i Vinter; Stuen var ikke til at varme op med Tørv; det bliver et stort Savn i Julen, men det maa ta’s: Havestuen er lettere at fyre op for et Par enkelte Dage, der skulde alligevel Ild for Maries Skyld – altsaa lidt Varme ind i Gæstekamret, der hvor du laa. Vi tager saa Juletræet i Havestuen og nøjes med det, som det kan blive. Nu kan jeg ikke mere i Aften, maaske kan jeg skrive lidt mere i morgen el. paa Mandag, saa kan jeg fortælle lidt om Barnedaaben.
Søndag Aften Saa kommer vi til Afslutningen! Klokken blev lidt mange, Aftenen er gaaet med et pudsigt Job: Edel havde købt en Dukke (14 Kr!) fra Agr. og mig til Lise, og Edel havde som sin Andel i Gaven strikket Drengetøj til den, Bukser med Seler over Strikkeblusen, vældig smart, men da vi manglede en Æske til at lægge ham i, fik jeg den Ide at lave en Slags Vugge, formet som et gammeldags Dejgtru [Tegning] af Pap; Endestykkerne ogsaa af Pap
4.
syede Edel paa, men jeg holdt paa den; saa klistrede vi den over med et blomstrende Juleindpakningspapir, og den blev noget saa elegant, han ligger helt som i en Moses-Kurv. Men Tid tog det min Sandten. Vi tænker, at Lise bliver salig.
Barnedaaben gik saa godt; de var lidt møre af Kirkegangen, for vores lille, der blev døbt Erik Warberg Larsen, og saa et andet lille Barn, havde begge brølet af deres små Lungers fulde Kraft – hele Tiden! Præsten havde været kendelig enerveret. Lauritz og Bibbe kørte saa ned med Drengen og Else, som havde ”taget Huen af” og kom saa op efter os. Da vi kom derned laa Lillebror stadig og brølede; jeg fik ham op og vissede ham, det hjalp lidt, men stadig kom der smaa Hulk – nej den Kirkefærd havde været for meget for Lillebrors spæde Nerver. Saa kom Tinge og Grete, og der faldt Ro over os ved et festligt Kaffebord med 2 Lagkager Wienerbrød, Sandkage og alle mine Smaakager. De havde en Flaske Vin, som vi nød og drak Skaaler i; Agraren og jeg havde 50 Cerutter med til dem i Daabsgave, vi giver jo ikke hinanden Julegaver i Aar, derfor kaldte vi det Daabsgave, af mig fik han desuden en Sparekassebog med 10 Kr. Det er saa morsomt at se, saa glad Bibbe er ved Lauritz, men jeg tror nok, hun er lidt overvældet af Arbejdet, fordi der er saa meget Selskabelighed; hun kan saa daarlig døje al den Selskabelighed. De bliver en Mængde Juleaften, hele Personalet fra Dalsgaard, du ved, hans første Kones Fødegaard, som Lauritz stadig ejer sammen med Svigerinden og hendes Mand; den skal for Resten sælges nu. – Jeg tror nok, Bibbe glæder sig som et Barn til at naa over Nytaar.
Mon ikke det gaar dig som mig, at naar vi gaar og passer til Jul, har man stadig Erikshaab Julene i Tankerne, hvor var de Juleforberedelser festlige, ja næsten hellige staar de nu i ens Erindring.
Og saa vil da til sidst ønske dig og Axel en glædelig Jul sammen med Jeres lille Nillebarn vil du hilse Janna og Ib saa mange Gange fra mig og ønske dem alt godt for Jul og Nytaar.
De kærligste Hilsner, lille Dis, fra din Junge.
Brevet er for anseligt til jeg har Mod paa Gennemlæsn. Find selv ud af Fejltagelserne.