1946-12-19

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Jul 1946.
Fru A. Warberg Müller
Bakkevej 12
Hareskov St.
25-1-2002.
12-7-2000
26-6-
BWP.
[Julemærke med tekst: Jul 1946 DANMARK]

[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
Lindøgaard Dræby St. Fyen.
[Det samme julemærke som på forsiden]

[I brevet:]
[To julemærker indsat som på kuvertens for- og bagside]
Torsdag Aft. 19de Dec. 1946.

Kære lille Dis!
Nu er du saa den sidste i Rækken af min Julepost, som jeg har arbejdet med i længere Tid. Aldrig har min Julekorrespondance taget mig saa lang Tid, men der er da ogsaa temmelig lange Breve imellem.
Nu er vi saa lige ved Julen og jeg konstaterer med Tilfredshed, at jeg er nogenlunde ”me’” – lidt Travlhed kommer der jo altid lige til sidst, hvordan man end bærer sig ad. Vi har slagtet en vældig stor Gris med meget Fedt og Flomme; Grete var her næsten hele Dagen i Gaar, og vi fik [”fik” indsat over linjen] en Masse til Side; hun er et meget dygtigt Menneske; skønt hun dog ikke har slagtet Gris ret mange Gange, saa var hun helt perfekt, det var skam hende, vi støttede os til og spurgte: hvordan nu? I Form. kom hun igen og kogte hen, 8 store Glas. Og saa er hun saa fornøjelig og glad altid, hun hører til dem, der vinder, når man lærer dem at kende. Det er dejligt. J har altid holdt meget af hende og sat hende højt.
Nu paa den Slagtedag kunde jeg rigtig mærke at baade mine Kræfter og mine Evner er meget i aftagende, men det vilde vel ogsaa være meget sært andet med al den sygdom, jeg har haft lige siden 1938.
Her er ikke den Ro i Aften, som jeg havde tænkt mig. ”Else fra Kroen”, en Veninde af Huset har været her, og lille Ling, som Alhed altid kaldte Tinge, er her i Øjeblikket. Naar man snakker det ene Øjeblik og skriver det næste, saa er der ikke den fulde Andagt. Her er nok at drøfte; Manse har nu været paa Stranden hver Dag i længere Tid – de sidste 6 Dage i hvert Fald; han har haft helt godt Udbytte hver Dag, men i Aften kulminerede det, han kom med 11 Knortegaas 9 Graaænder og 4 Smaaænder, det giver ham en god Dagleje paa 55 Kr! Saa ved Siden af at det jo er hans store Passion og en udsøgt Fornøjelse er det altsaa ogsaa indbringende og det er ikke alle Fornøjelser, man kan sige det om.
2
Jeg har i Eftermiddag – blandt andre – ogsaa skrevet til Bodild og Fritz, å hvor jeg syntes, det var svært. Og saa tomt ikke at have den søde Tutte at skrive Julebrev til. Det gør ondt at tænke paa deres Jul derovre. Jeg havde Brev fra Elle i Dag, hun skriver, at Andreas slet ikke reagerer paa nogen Maader paa Tuttes Død. Vi hørte det samme, da Vilhelm døde, men nu er han jo da ældre, og han havde jo da haft saa meget med Tutte at gøre. Hvordan mon dog det skal forklares. Han maa da være omkring ved 13 Aar, det har vi regnet ud, for Bibbe var jo en lille Tid hos Bodild i Hillerød, da hun gik med ham. Lad os haabe paa, at Bristen kun ligger i, at han ikke kan vise sine Følelser, men at de godt nok er der.
Elle rejser til Kbhvn paa Søndag og kommer bilende lige derind; en Chauffør i Kjerteminde skulde hente nogen i Kbhvn. og averterede saa i Kjertem. Avis efter Passagerer til Kbhvn. og da Elle meldte sig fik hun Plads – sammen med flere andre – altsaa - . Hun glædede sig til at bile den Tur, havde pudsigt nok aldrig bilet den før, og da hun vel næppe nogen Sinde har cyclet den, saa er den altsaa helt ny for hende, det er kunstigt, jeg synes, jeg har færdedes der saa tit.
Har du det ikke ligesom jeg, at man hver Jul ligesom oplever hele Julen hjemme paa Erikshaab? Alle de stemningsfulde Bagedage Herrernes Terminsrejser, Juletræsklipningen lille Juleaften, naar Far kom fra Arreskov med Juletræet, selve Juleaften – og man havde om Formiddagen været med Far spaserende op til Degnen med Julegaver til Børnene; det faldt nok væk med Tiden, jeg husker det navnlig fra den Tid, da jeg var saa lille, at jeg gik med Far ”ved Haanden”. Og Julemorgen, naar Mor var gaaet i Kirke, og der var halvkoldt alle Vegne i hvert Fald der, hvor Juletræet stod; Bænken oppe fra Kontoret var undertiden flyttet hen for Døren, saa vi ikke kunde komme ind til Juletræet og negle af det, for den Gang hang der jo virkelig Godter hængt paa Juletræerne nu er det [”det” overstreget] Juletræet jo mere for ”et Syns Skyld” som Jørgen vilde have udtrykt det.

III
Nu er vi kommen saa vidt, at der fældes Grantræer i Haven til Juletræer baade til Tinges og til os. Næste Aar kan Lise måske være stor nok til at forstaa det og være med til at ”vise ud”. Hun var her, den Dag vi slagtede, vi havde engageret min lille Elev til at lege med hende, og det klappede udmærket; hele Familien var her til Middagsmad, den stod paa friskbagte ["e" sidst i ordet overstreget] Blodbudding, en mægtig Skude Æblegrød var kogt Dagen før; Roesirup med Fedt i – og saa ikke mere. Til Aften lavede Grete med Lynets Hast Frikadeller af den sidste Rest Medisterfars, som vi ikke havde Tarme til. Det hele var saa festligt.
Naa, lille Dis, jeg tror, jeg maa slutte og saa i Seng. Gid I nu maa faa en herlig Juleaften med lille Nille og have det rart i Juledagene, Har Axel kun Juledagene fri?
Altsaa: Glædelig Jul! baade til Axel og dig og tusind Hilsner fra din Junge
[Det samme julemærke indsat som tidligere].