Fynboerne
1891-12-17
Afsender
Christine Mackie
Modtager
Alhed Larsen
Dokumentindhold
Både Christine og Laura Warberg har været syge af influenza. De når ikke at lave julegaverne færdige.
Christine taber ikke modet og har ikke smerter, men det er meget generende, at hendes tøj strammer, og hun kan ikke løsne det. Hun bliver derfor irritabel. Christine gruer for, når Ellen rejser til Hamburg, og hun selv skal rejse væk. Hendes mor må føle sig svigtet, for hun har bedt Christine blive hjemme og hjælpe, da hun ellers er alene om arbejdet.
Alhed Larsen burde måske male en dug til moderen.
Transskription
[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Frøken Alhed Warberg
Vesterbrogade No 12 o. G.
København V.
Torsdag Middag d: 17/12 91
Kæreste Alhed!
Lige i dette Øjeblik er jeg kommen op efter at have ligget en halv Snes Dage af Influenza, det Skidt, det er dog en modbydelig Sygdom; Hoste har jeg endnu og den venter jeg da ikke at slippe foreløbig. Mor har været meget skidt, selvfølgelig slog det sig på Hovedet, og hun led ganske forfærdelig i det, vistnok, men nu er det heldigvis begyndt at blive bedre, så hun nok nu er over det værste. Med Julegaverne ser det sort ud, vi bliver såmæn ikke halvt færdige, men skidt med det, når vi bare ingen Patienter skal have i Julen; du holder dig da vel i Skindet?
Tusend Tak for dit Brev, som var mig til stor Trøst, ligeledes din lille Skrivelse i Dag. Du må for Resten ikke tro, at jeg taber Modet eller blot nærmer mig til det! Jeg er i så udmærket jævnt godt Humør. Smærter har jeg slet ingen af, men nok andre store Ubehageligheder: en meget pirrelig Sindsstemning, det er det værste, som følger med, undertiden f. Ex. når jeg har spist, eller om Morgenen strax, generer mit for stramme Tøj mig ganske forfærdelig, så bliver jeg som rasende over det hele Stads, rigtig afsindig rasende, så jeg gærne kunde ønske Leon. og mig selv ned i hede Helvede, det er grusomt, naturligvis især fordi jeg må skjule det hele. Elles Hamborgrejse bliver mig en stor Vanskelighed, mit Hjærte bløder ved Tanken om at jeg skal og må rejse og lade Mor være ganske alene, hun har bedt mig lade være, det må jo for hende se ud som mærkværdig Hensynsløshed og Utaknemmelighed, da hun jo har udvirket at jeg må spille. Jeg håber, du kan overbevise hende om det modsatte. Du skulde male den Dug til Mor, Skammelbetræk trænger hun ikke til. Et Stykke til under Terrinen ønsker hun sig også, måske det kunde være pænt, malet på Voxdug?
[Med blyant; på hovedet mellem de to linjer er skrevet:] 19/12-91
I Julen vil jeg tale med dig om din Plan med at være i Kbh. den sidste Tid, jeg synes det er mere beroligende at være på Fødselsstiftelsen, men Risiko er der jo.
[Det følgende indsat øverst s. 1:]
Altså om 5 Dage ses vi! Hvor jeg glæder mig! Gid vi dog må være raske alle sammen. Men sådan en Forskel på i Fjor og nu.
Vil Du ikke tage ”Digte og Udv” samt Per Gynt med hjem [denne sætning er indrammet af en streg]
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Christine, f. Warberg, boede hjemme hos forældrene på gården Erikshaab. Hun ventede, ugift, barn med sin kæreste, Leonard Holst, og forældrene vidste det ikke. Christines mor ønskede, at Christine skulle tage imod en plads som pige i huset i Hamburg, men hun sagde grundet omstændighederne nej, og i stedet skulle søsteren Ellen/Elle til Hamburg. I begyndelsen af januar 1892 flyttede Christine hjem til en familie i Århus for at være i skjul under resten af graviditeten.
Forældrene havde givet Christine lov til at studere musik i København.
Adressen er skrevet på kuvertens forside
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB2697
Nej
Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Astrid Warberg
