Menu

Fynboerne

1904-03-02

Modtager

Laura Warberg

Dokumentindhold

Spegepølsen er umulig at skære af.
Det er dejligt, at Astrid/Dis er på Erikshaab hos Johanne.
Man har holdt klubmesterskab på gården. Johanne/Junge var nødt til at høre på de gamle, som brokkede sig over alt. De fik masser af god mad.
Det går skidt med Erik Schaffalitzky de Muckadell. Der er født en søn på Brobygaard. Paludan/Pallams mor har ikke langt igen, og når hun dør, flytter Marie nok til Erikshaab. Det vil være godt, for folk sladrer om Paludan og Johanne/Junge.
Johanne beder om nogle mål samt opskrifter.

Transskription

Erikshaab 2-3-04.
Kære Mor! I Aften maa jeg se at faa skrevet lidt til dig, ellers bliver det aldrig af. Det var rart, at du var tilfreds med Sendingen og glad ved Blomsterne; hvis du skriver lidt snart igen skulde du lægge dit Brev i den lille Æske som jeg sendte den i, den gaar jo for et Brev, for jeg haaber da ikke du maatte betale for at faa den? og saa kan jeg sende den med Blomster igen, naar jeg skriver.
Hermed følger Regningen paa Flæsk og Ost, som jo ikke i Pakken, men de Penge kan jeg jo faa en Gang ved Lejlighed, det haster slet ikke.
Spegepølsen er af Tante Visses Opskrift; den første vi tog fat paa, var i en Tarm og godt stoppet, men den vi nu har i Gang er umulig at skære af, og saa er Jeres vel ligesaadan; det er ærgerlig; de maa jo kunne være stoppet fastere, men de er jo saa egenraadige og jeg saa ukyndig paa Slagteområdet, at jeg ømmer mig lidt ved at blande mig i det. Næste Gang vi skal slagte, maa du komme over og hjælpe mig. ---
I Gaar havde vi saa endelig Klubmesterskab, og du kan tro, jeg var glad ved Dis, ellers ved jeg ikke hvordan jeg skulde have klaret mig. Der var det sørgelige, at Fru Peja netop ikke i disse Dage er helt frisk og udeblev. Det var mig et meget haardt Slag. Dels vilde det have moret mig at have den rare Fru Peja til Gæst, dels sad jeg jo saa net i det med Damerne Degn og Aammen; de unge der jo gærne vilde ryge fik jeg op paa Skakkes Værelse, hvor der var Varme og Hygge og hvor de da heldigvis morede sig; der var Viggo, hans Kæreste, Lisbeth, Hulda, Kræstine og Dis; jeg saa jo saa langelig efter dem, da de drog af, men blev tappert paa min Post hos de gamle og hørte taalmodig paa hvor meget Haandarbejde, Døtrene havde faaet udrettet i Vinter. Fru Degn var i sit kritiske Hjørne -- - at Spegepølsen var for stærk og at den var meget for salt, kan du jo nok forstaa, og at min fine Valnøddekage ikke burde have været af den smukke ganske svagt grønlige Kulør men derimod hvid er jo ogsaa ganske indlysende. Jeg var saa dum og lidet overlegen at lade mig irritere baade af den Slags og af den anden stille Kritik som alt mødte hos hende. Jeg maatte tænke paa Fru Mogensen, der jo kan blive saa rasende paa hende. Forøvrigt fik vi en aldeles brillant Oksesteg med godt brunede Kartofler og udmærket Sauce; re [”re” overstreget] skrabet Peberrod, Aprikoskompot, Stikkelsbærgélé og Jordbær. Saa blev Tallerkner Knive og Gafler vadsket af i en aldeles vidunderlig Fart; saa koldt Bord: Sildesalat, Makaronisalat, overskårne Æg med Ansjos, Rullepølse, Spegepølse, Svejtserost Keks og fine Tvebakker. Til Kaffebordet en vellykket Bakkelse, lige bagt, saa den var varm endnu, Valnøddekage, Tvebakker Vanillekranse og brune Kager. Maa det dog ikke siges at være net? Men Gud hvor vi savnede Fru Peja! Jeg var komplet mør da de var kørt. Der var ikke den Stemning som til vore foregaaende Gilder – men det har jo heller ikke været Degnegilder.
Med den gamle Greve er det c. det samme, dog tror jeg, man maa sige, at det gaar langsomt tilbage med ham, men nogen synderlig Forskel er der ikke, mener Pallam. Mon du ved, at de i Søndags fik en Søn paa Brobygaard og at det staar saa udmærket til der. – Med Pallams Mor ser det nok lidt sløjt ud for Tiden, hun har saa grumme faa Kræfter; jeg tænker mig næsten ikke at hun har saa grumme lang Tid tilbage – skønt man ved jo ikke – og i saa Tilfælde var da Maries Plads her; det var vist ogsaa det bedste for Pallam; jeg virker vist desværre ”depraverende” paa Pallams Nerver, hvilket vi vist kan takke Folk for, der ikke kan passe sig selv, men føler sig forpligtigede til at udtale sig om ham og mig, hvilket er meget beklageligt. -
Vi er bedt til Middag paa Lykkenssæde d. 7ende; det morer mig ikke saa meget at skulle til Halløj netop den Dag, men det er jo naturligvis noget Pjank, vi var bedt til den 4de først, men da kunde Pallam ikke, de gør 2 Middagsgilder for hele deres Omgang. -
Vil du ikke gøre mig den Tjeneste at maale Bredden og Højden af Tøjet paa din Kakkelovnsskærm, for at jeg kan se, hvor stort jeg skal gøre mit Kludetæppe jeg havde taget Maalene, men smidt dem bort. Og saa lige slaa op paa Jensen og se hvor meget Smør Sukker og Mel, der skal til ”Finsk Brød”, den staar mellem Smaakagerne, du behøver ikke at skrive Opskr. omstændelig. Ligeledes Vanille_kager_, hvis du gider. Jeg har faaet Fortegnelse fra Lø[ulæselig]; hvordan i al Verden skal jeg klare det, jeg som intet aner i den Retning?
9 Pund [Symbol for pund] Ost a 16 Øre 1,44
7 Pund [Symbol for pund] Flæsk a 53 Øre 3,71
5,15
Nu kun de bedste Hilsner fra os alle!
Jeg er forfærdelig glad over at have Dis.
Din Junge

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Erikshaab nær Sallinge på Sydfyn var godsforvalter Warbergs tjenestebollig, og her voksede Warberg-børnene op. Efter hans død måtte enken, Laura Warberg, fraflytte gården, og hun flyttede i slutningen af oktober 1903 til en fireværelses lejlighed på Sortedam Dossering 25 i København. Her boede hun og sønnen Andreas (Dede) en tid sammen.
Sommeren 1904 førte Johanne Warberg Larsen hus for den nye godsforvalter, Otto Emil Paludan/Pallam, på Erikshaab. Hendes lillesøster, Astrid, kom og tilbragte noget tid med dem dér, da der var fjendskab mod hende i familien, efter at hun var blevet forlovet med Alfred Goldschmidt (Astrid Warberg: Mit Livs Bog s. 61. Upublicerede erindringer; Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv).
Familien Schroll boede på gården Lykkenssæde.
Det er uklart, hvilken søn der i 1904 blev født på Brobygaard.
Det vides ikke, hvad Otto Emil Paludan/Pallams mor hed.
Det vides ikke, hvem Viggo, Lisbeth, Kræstine og Hulda var.
"Slaa op paa Jensen": Frøken Jensens Kogebog udkom første gang 1901.

Erikshaab

Gårdens navn er skrevet øverst s. 1

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB0424

Nej

Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen