Menu

Fynboerne

1898-01-21

Afsender

Alhed Larsen

Modtager

Johannes Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen er rejst hjem fra København. Alhed og han har haft det dejligt sammen. Hun bor stadig hos Brandstrup og tager sangtimer hos Mutter Lützhøft.
Alhed vil til at gå tidligt i seng, stå tidligt op, male og øve en masse musik.

Transskription

Kære Las!
Jeg vil lige strax skrive til Dig, skønt jeg slet ikke har andet at fortælle Dig, end at jeg holder ganske forfærdelig meget af Dig. Ja, hvor jeg elsker Dig Las! – Og hvor jeg har været forfærdelig glad ved at have Dig her i disse Dage, nu maa Du skrive [noget af papiret mangler] til mig, at jeg ikke skal [noget af papiret mangler] Dig altfor meget. Kl. er 12, saa Du maa vist snart være hjemme. Tænk, Berta ville have taget den grønne Lugtedaase med til Dig, men glemte det i Morgentravlheden, men saa skal jeg tage den med til Dig. – Jeg er for resten noget forvirret i Dag, d.v.s. hvis Du var bleven her, havde jeg vist ikke mærket det, det er vist bare Reaktionen efter at have haft det saa rart sammen med Dig. – Sulens rejste ikke alligevel! han er dog et Vrøvl. Der var flere for at hilse af med dem, bl.a. Ring. Nu sejler de i Aften, - om Gud vil, - det kan godt være, jeg gaar ud og hilser af med dem igen, da [noget af papiret mangler] vist netop falder derforbi
[noget af papiret mangler] kommen i Tanker om, at det er Marie Schous Fødselsdag i Dag, og jeg tænker, jeg gaar fra Sangtimen hos Mutter ud at ønske kende til Lykke. – Jeg glemte at spørge Dig! om Du saa kigede op til Vinduet i Aftes, jeg kunde ikke faa Øje paa Dig. – Nu skal jeg til at begynde paa et lidt mere alvorligt Liv, spille hver Dag og mulig male, i Seng i skikkelig Tid og om muligt ogsaa op i ordentlig Tid, men Drengen skal jeg køre hver Dag i mindst to Timer. Nu om 10 Min. skal jeg i Frederiksberg Have med ham. – Kan du nu være sød og skrive rigtig snart til mig og fortælle mig, om Du savner mig lidt – og tænker af og til paa mig. – Endnu en Gang 1000 Tak fordi Du kom herind og fordi Du er saadan en dejlig én, som jeg kan holde saa ubeskrivelig meget af.
Lev vel! Din egen Alhed.

21/1 – 98

Vestervoldgade 131 III

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet

Alhed Larsen er i København bl.a. for at tage sangtimer hos Hedevig Lützhøft (Mutter).
Drengen, som Alhed skal gå tur med, er formodentlig Brandstrup-parrets søn.
"Sulens" er formodentlig konsul Rottbøll med frue.

København
  • Frederiksberg Have
  • Vestervoldgade, København

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien