Fynboerne
1935-03-13
Afsender
Fritz Syberg
Modtager
Hans Syberg
Transskription
Pilegaarden Kjerteminde
13-3-35
Kære Hans.
Jeg har, som Du ved, et Billede hængende hos Landsretssagfører Brückner. I den nærmeste Fremtid faar jeg Brug for det, men jeg skal nok lade Dig vide naar det kan afsendes. Jeg har forresten forberedt L.S.B. paa det. Bach fik for 8 dage siden ["for 8 Dage siden" indsat over linjen] sendt et større Landskab over til sin Udstilling i næste Maaned, men jeg fik Meddelelse om at han havde solgt det med det samme. saa sendte jeg ham i gaar et nyt, han mente at kunne sælge et til, men sandsynligvis er han for glubsk. Naar hans Udstilling slutter antagelig sidst i April skal jeg have [et overstreget tegn] dette Billede tilbage og saa kunde Brückners gaa med.
Jeg vil blot bede Dig om Du pr. telefon naar Tiden kommer vil lade B. vide at nu kommer vi og tar Billedet. Det er jo altid det kedelige ved at laane Billeder ud at man skal forlange dem tilbage. Der er ogsaa nogle paa en eller anden Skole, som jeg vist faar Brug senere ["senere" indsat over linjen], men det kan være foreløbig.
Fakta
PDFDatoen er skrevet øverst på s. 1
Gårdens navn og bynavnet er skrevet øverst s. 1
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, 2010/57, A 120, Lb. 2, 1282
Nej
Boet efter Peter von Syberg