1948-09-02

2/9-48.

Hils Frøken Kylle og sig Tak for Lån! Jeg har et grundet Håb om at få fat på en svensk do.!

Kære Lysse og Bimse!

Inden jeg begynder Beretningen om min eventyrlige Hjemrejse, vil jeg sige jer så mange Tak for de 10 dejlige Dage! for Ro og Fred og Hvile og Opmuntring og god og forsvarlig Behandling i alle mulige Retninger! På det Område, hvor i År stod tilbage for ifjor, er I Sagesøse, det må Vorherre tage på sin Kappe når han er så hensynsløs at lade det regne over os retfærdige.
Jeg kom så godt til Halmstad i jeres lille Tog, hvor det trak forbandet, hvor end jeg anbragte mig.
I Halmstad fik jeg det første Chock, idet en Banemand sagde, at snälltoget til Malmø var gået for 2 Min. siden, men da det viste sig, at der gik et andet 1/2 Time efter, kom jeg hurtigt til mig selv. Jeg havde en meget rar Rejse til Malmø - når jeg sad på begge mine Ben i Sofaen, dér trak det næmlig også iskoldt om Fødderne. I Malmø gik jeg strax glad og tillidsfuld ud og fik min Kuffert udleveret, og skulde så have et Stadsbud til at bære den ud til Båden - hvad for en Båd? spurgte han ja, den til Kbh - - der var ingen før næste Morgen Kl. 1/2 7!! Det var en så barok Situation, at jeg brast i Grin! men det var jo i sig selv ikke særlig morsomt, da Pengene ikke rakte til Hotel og jeg ikke, som Statsbud-Formanden foreslog kunde tænke mig at gå på Gaden, når Stationen stängtes. Jeg anråbte dem om at anvise mig en overordnet, som kunde råde mig og foreholdt dem, at det var Liv eller Helbred om at gøre, men det sked de på; de var frække nok til at sige, at jeg måtte tage min koffert med, som stod på Skranken, men så blev jeg gal og tvang dem til at finde min Garantiseddel i det bortkastede Affald. Jeg gik så ud i Hallen og spejdede efter en Uniform, men fandt ingen; så kom jeg i Tanker om Garderoben, og dér var endelig et Medmenneske, og han viste mig Vejen til Stationsforstanderens Kontor - langt borte og for mine beskedne Åndsevner svært at finde, men det lykkedes da, og jeg udøste nu mit Hjærte for en smuk og sympatisk Herre i fin Uniform; han og hans ikke mindre tiltalende unge Assistent hørte med Deltagelse om mine Besværligheder og min Beretning om den dumme Hins i Landeryd; jeg spurgte, om der ikke var et Hul et Sted på Stationen, hvor jeg kunde få Lov at være om Natten! Jo, jeg skulde gå med ham, så skulde han vise mig til Rette; vi foretog så en Fodtur langt ud i Systemet, hvor der stod en ensom III Kl. Jernbanevogn med Påskrift, at den ikke måtte kobles til noget Tog; der gik vi ind og beså Lejligheden, som jo var helt tiltalende; jeg satte min Håndkuffert og fulgte med ham tilbage for at se, om der var åbent i Restauranten - det var der, i I Kl.s og der var lunt og rart, og jeg spiste to smörgåser og drak mindst en Liter The. Så gik jeg da de lukkede Kl. 11, ud og købte nogle Aviser mod Kulden - jeg bad om de tykkeste! det var svenska Dagbladet. Hermed vandrede jeg ud på Linjen og ind i mit bramfri Nattekvarter; men tænk, lidt efter kom Forstanderen bærende med en Pude og det største og tykkeste Uldtæppe, jeg har set! var det da ikke ualmindelig sødt! - Jeg stak Hovedet gennem en Avis, under Trøjen, så den holdt mig varm på Ryg og Bryst, og så gik jeg i Seng, godt vøvet ind i det dejlige Tæppe, som holdt mig fuldstændig varm; jeg faldt godt nok i Søvn, men vågnede senere ved en brutal Trampen i min Vogn og en Lygte i Ansigtet, to Mænd spurgte, om jeg havde Tilladelse til at ligge der - det havde jeg jo, og så forsvandt de, og jeg faldt igen i Søvn. Kl. 4 kom en Mand og vækkede mig, af Opmærksomhed, for hvis jeg skulde med Stockholmsexpressen, så gik den snart. Derefter turde jeg ikke lægge mig til at sove igen, men stod op Kl. 1/2 5 og spaserede op og ned ad Gulvet en Timestid, svøbt i Uldtæppet. Kl. 1/2 6 kom den Engel til Forstanderen for at se, at jeg ikke sov over mig! Jeg forklarede ham, at han havde reddet mit gamle Liv med Tæppet . hvilket sikkert var den rene Sandhed, og han smilede belålen, jeg var sgu lige ved at kysse ham. Jeg skrev et sødt Brev til ham, da jeg kom hjem og takkede ham med sort på hvidt.
Resten gik glat, og Morgenkaffen på Færgen var noget af det underfuldeste, jeg har nydt. Ingen aner vist, hvor man bliver sprælsk og lebendig efter en Nat i en enlig Jernbanevogn og meget lidt Søvn! Jeg blev det i den Grad, at jeg gav mig til at føre en spøgefuld Samtale på fransk med en Herre ved mit Bord! Med Kufferterne var der [det følgende skrevet s. 3; lodret i venstre margen:] ingen Besvær; jeg kom hjem Kl. 1/2 10 og burde være gået på Hovedet i Arbejde med mine Sedler - men jeg må dog indrømme, at jeg den Dag ikke hørte til de arbejdsvillige; næste Dag var jeg all right og er det fremdeles. Hermed slutter [det følgende skrevet s. 4; i venstre margen, lodret:] Beretningen om Tante Mornines store Udenlandsrejse. 1000 Hilsner til jer alle!