Menu

Fynboerne

1947-04-05

Dokumentindhold

Johannes V. Jensen takker for brochuren. Han hører, at Johan Due Nielsen har akvarellen af damen og odderen. Jensen ejede den tidligere, men byttede den med en anden med motiv fra Island.

Transskription

[På kuvertens forside er skrevet:]
Hr Johan Due-Nielsen
Strandpavillon Pax
Kerteminde

[På kuvertens bagside er skrevet:]
Johs. V. Jensen
Kastelsvej 23
København
Ø.

[I brevet er skrevet:]
5 April 47

Hr Johan Due-Nielsen
Mange Tak for den lille Brochure med Johannes Larsens Billeder. Jeg hører De har Akvarellen af Damen og Odderen; saa ved jeg da hvor den er. Jeg havde den i nogle Aar, men byttede den saa for en Forandring med en anden af Malerens Akvareller, Almannagjå paa Island, som der nu findes en Gengivelse af i Farver i den sidste Udgave af min Bog om Maleren.
Med venlig Hilsen
Deres hengivne
Johannes V. Jensen

Omtalte genstande

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen optræder på brevet. Poststemplet angiver, at det er sendt 8. april.

Den bog, som Johannes V. Jensen er inde på, er Johannes V. Jensen: "Johannes Larsen og hans Billeder. Med et Kapitel af hans Erindringer". Gyldendalske Boghandel, 1947. Akvarellen fra Island er gengivet s. 138. Johannes V. Jensen skriver på samme side og den følgende: "Af Almannagjá, et centralt Sted paa Island, saavel fra Naturens Side som ved historiske Traditioner, udførte Johannes Larsen to store farvelagte Tegninger, der nøje gengiver Landskabets Art og den specifikt islandske Luft. Formationen, som man ser ind i paa den ene af dem, er en Kløft, opstaaet ved at et skraat Lavaplateau her er brækket over, saa at Brudvæggen er højere til den ene Side end den anden. Gennem Kløften gaar den gamle Vej til Tingvellir, og i Bunden ses det skummende Udløb af Øxarå, hvis Vandfald ikke er med paa Akvarellen. (...) I Baggrunden ses Tingvallasøen mod en fjern Horisont af Højder" (...)

Johannes Larsen

Johannes Larsen Museet. Brevet ligger inde i Johannes V. Jensen: "Aarbog 1917", Gyldendalske Boghandel, Kbh. 1917. Bogen står i bogskab ved Køjerne.

Nej

Brevet må være kommet i Johannes Larsen Museets eje sammen med bøger, malerier og andet testamenteret af Johan Due Nielsen til museet.