Menu

Fynboerne

1894-02-12

Afsender

Alhed Larsen

Modtager

Laura Warberg

Dokumentindhold

Alhed Larsen er i Milano. Hun har sovet på et grisset herberg. Domkirken er pragtfuld, og der er liv og flotte dragter og smukke ansigter på gaden. De har kørt gennem en tunnel. Solen varmer dejligt i dagtimerne.

Transskription

[Fortrykt på kortets forside:]
CARTOLINA POSTALE
(CENT. 10.)
NB. Sul lato anteriore si scrive soltanto l'indirizzo.
92
(Provinicia di-----)
A

[Håndskrevet på kortets forside:]
Madame Laura Warberg
Erikshaab - Højrup S. - Fyn
Danimarca

[Håndskrevet på kortets bagside:]
12 Februar. Kære I der hjemme! Vi ere i det vidunderlige Milano. Har ligget i et dejlig grisset lille [et par overstregede bogstaver] "Albergo" i Nat med et rigtig italiensk Osteri i Stuen. Domkirken er glimrende; noget tilsvarende i Pragt & har jeg aldrig set! Der er flere tusende Billedstatuer udenpaa den, alle Kunstværker. Her er vældig Liv og Halløj paa Gaden, man ser pragtfuldt farvede Dragter og smukke Ansigter overalt. - I Gaar kørte vi gennem den store St. G. Tunnel (1 Mil), da vi kom ud derfra, mærkede vi italiens Sol, den varmer her som hos os i Maj. Men Aftnerne er kolde endnu. Nu skal vi hen at se Kirken indeni. Vi skriver paa Posthuset. 1000 Hilsner til Eder alle fra Alhed. I faar da [det følgende skrevet lodret langs venstre margen:] mine Kort, dette er det 3die

Fakta

PDF
Brevkort

Da

På kortet er skrevet "12 Februar". Af poststemplet ses, at kortet er afsendt 1894.

Alhed Larsen var i 1893-1894 i Italien med sine to morbrødre

Milano

Alhed Larsen skriver på kortet: "Vi ere i det vidunderlige Milano". Poststemplet viser ligeledes Milano

Erikshaab

Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 2109

Nej

Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen