Menu

Fynboerne

1954-05-20

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Christa Knuth

Dokumentindhold

Johannes Larsen maler akvareller på Pax, og han laver plakat til Den Fynske Landsby samt forside til Lille Mis.
Marie Larsen lever nok kun et par måneder mere.

Transskription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Refshalevej
Maribo.

[På kuvertens bagside:]
Johannes Larsen
Kjerteminde

[I brevet:]
Kjerteminde 20 Maj 1954.

Kære Grevinde
Tak for Dit Brev. Her gaar den ene Dag som den anden. I disse Dage kører jeg hver Morgen ud til ”Pax” og maler paa et Par mindre Akvareller, den ene en Bestilling. Det er en farlig Masse Smaating jer har været og er i Gang med. Jeg skal bl.a. lave en Plakat til den ”fynske Landsby” i Odense, og en Forside til Historien om den lille Mis, der kommer med Reproduktion af Træsnittene paa ”Nyt dansk Forlag. Else er i Dag rejst til København og bliver der en Uges Tid, skal ogsaa til Birkerød. Lægerne mener ikke at min Søster Marie kan leve mere end et Par Maaneder. Hun er lidt oppe hver Dag og ved ikke selv hvor syg hun er. Hun talte om at komme herover i Sommer da jeg forleden besøgte dem.
Mange Hilsener fra
Din hengivne

Johannes Larsen.

Omtalte genstande

Johannes Larsen maler akvareller ved strandrestauranten Pax. Han laver plakat til Den Fynske Landsby og omslag til Christen Kold: Historien om lille mis, Nyt Nordisk Forlag 1955.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst på arket

Pax var en strandrestaurant ejet af Johannes Larsens gode venner, ægteparret Due Nielsen.
Christen Kold: Historien om lille Mis med illustrationer af Johannes Larsen udkom på Nyt Nordisk Forlag 1955.
Marie Larsen døde 4. juli 1954.

Kerteminde

Bynavnet er skrevet på kuvertens bagside

Refshalevej 16 Maribo

Adressen er skrevet på kuvertens forside

Brevet er i privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Crista Knuth