1912-7

Kære Ernesto
Det er virkelig rystende at faa Brev fra Dig fra Paris efter at have ventet en hel Maaned at faa et Livstegn fra København med Adresse o.s.v. - det var rystende som sagt, egentlig behagelig rystende, for i denne Varme har jeg ikke tænkt mig at noget mellem Himmel og Jord skulde kunne fremkalde Spor af Fornemmelser i mig endsige faa mig til at sætte en Pen paa Papiret. Det er altsaa Dig, jeg blev virkelig rørt over at Du har lagt Mærke til at jeg har indstillet min Brevskrivning. Hvis Du nu ikke havde været saa fiks i din Maade at skrive Brev paa, men i Stedet for en Mængde Brevkort uden "Ende" havde sendt os ordentlig afsluttede "Mange Hilsener, Din hengivne o.s.v." eller i italiensk Aand "tusind Omfavnelser og Kys din o.s.v." Dokumenter som det sig hør og bør mellem ordentlige Mennesker, saa havde vi ikke gaaet der og ventet paa "Enden" i 14 Dage men straks svaret Dig. Det ryster mig at det lader til at Du _dog_saa smaat havde tænkt paa at komme her til. Men kan Du da ikke komme endnu, jeg bliver jo kun bedre for hver Dag der gaar. Kan Du sove paa en Sofa? Hans tager Ferie i August og er her altsaa ogsaa. Men hvis Du kommer, saa vær sød og skriv omgaaende, for vi skal paa Lørdag have en Del Habengut herud og kunde da faa en Seng sendt med. Selvfølgelig skulde Du være her som Gæst, Din Idiot. Nu er Varmen lidt i aftagende og saa er her rart. Børnene er kostelige i Vandet og svømmer alle glimrende, selv Rille. Besse bliver mere og mere bella og har en Del Tilbedere. En ung Officersspire er allerede falden paa Valpladsen, i disse Dage er det en ung dejlig marinio der falder i hendes Smag. Kvindfolk er noget Rak, Fritz er en Engel og maler som en saadan. Selv bestiller jeg intet i denne Varme. Kan man andet i Paris end gispe efter Luft. Hvor et frisk Fynshovedpust staar for os som noget vidunderligt.
Mange Hilsener Din hengivne Anna.