Menu

Fynboerne

1929-11-02

Afsender

Fritz Syberg

Modtager

Hans Syberg

Dokumentindhold

Fritz Syberg er på vej til Aarhus for at se Johanne/Besse optræde. Han har fået en check på 2000 kr. fra Bermann og spørger Hans, om han har fået sine 500 kr.
Syberg bliver mistroisk overfor kunsthandlere. Han har været troskyldig og givet Ancher et billede med, og nu er det solgt, men Ancher har trods flere rykkere ikke sendt Syberg penge.

Transskription

[Fortrykt på kortets adresseside:]
KORRESPONDANCEKORT
Til

[Håndskrevet på kortets adresseside:]
Billedhugger
Hans Syberg
Azaleavej 5 [et overstreget tegn]
Kjøbenhavn Valby

[Håndskrevet på kortets tekstside:]
Posthuset Kjerteminde 2-11-29
Kære Hans. Jeg staar og skal rejse til Aarhus og se Besse i Alladdin [det andet "l" i ordet overstreget] og netop paa Falderebet modtog jeg en Check fra Dir. Bergmann paa 2000 Kr - har Du overtaget de 500? i saa Fald er alt jo i Orden men send mig et Par Ord desangaaende. Jeg er her paa Pladsen igen Mandag Aften. Man bliver jo noget mistroisk mod Kunsthandlere - der er denne Ancher som nu i saa mange Aar har købt Billeder, men nu har jeg været letsindig og for ca. [et overstreget tegn] to Maaneder siden ladet ham faa et Billede til 500 Kr. Billedet er forlængst solgt ved jeg (fra Hillingsøe) Jeg har for ca tre Uger siden sendt ham et Rykkerbrev, og i forrige Uge sendte jeg ham en Postopkrævning men har stadig intet hørt fra ham. Det er ikke min Mening Du skal gøre noget ved det, det er blot for at forklare hvorfor jeg nu bliver urolig m.H. til Bergmann. Jeg haaber I har det godt i dette dejlige Vejr. Hils alle, alt vel. Hilsen fra Far.

Fakta

PDF
Brevkort

Da

Datoen er skrevet øverst på kortet

Johanne/Besse Giersing var skuespiller.
Det er muligt, at Ancher er Richard Ancher.

Kerteminde

Øverst på kortet er skrevet "Posthuset Kjerteminde"

Valby, Azaleavej 5

Adressen er skrevet på kortet

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, 2010/57, A 120, Lb. 2, 1270

Nej

Boet efter Peter von Syberg